Jeg har sakset flg. oplysniger fra deres hjemmeside
http://www.anotherworldent.com /Mikkel
EFTERÅR 2006:
JAPANSK GYSER AF TAKASHI MIIKE....
Takashi Miike, der er kendt for listige og voldsomme udspil som Audition og Ichi the Killer, har gjort det igen, og leverer med filmen One Missed Call en nervepirrende gyser.
En dag opdager du et mistet opkald på din mobiltelefon. Opkaldet dateres tre dage frem i tiden og er foretaget fra dit eget nummer. Når du lytter til den indspillede besked, kan du høre din egen stemme, fyldt med rædsel og næsten ugenkendelig... Der er nu tre dage til samtalen skal finde sted. Hvad gør du?
Kunne du lide The Ring, vil du elske One Missed Call! Filmen udsendes som Mistet Opkald i Danmark i august 2006.
One Missed Call / Mistet Opkald - Instr: Takashi Miike, Japan 2003.
Release 21. august 2006 - KUN DANMARK!
--------------------------------------------------------------------------------
MISTET OPKALD 2....
Renpei Tsukamotos glimrende sequel til Miikes klassiker præsenteres på dansk DVD.
Filmen omhandler journalisten Takako, der søger efter sandheden bag de mystiske og dødbringende telefon-opkald... En søgen der bringer hende alt for tæt på en forfærdelig og gruopvækkende forbandelse!
Filmen udsendes i september 2006 i Danmark under titlen Mistet Opkald 2...
One Missed Call II / Mistet Opkald 2 - Instr: Renpei Tsukamoto, Japan 2005.
Release efterår 2006 - KUN DANMARK!
--------------------------------------------------------------------------------
DE NAVNLØSE - ONDSKAB HAR INGEN GRÆNSER!
Da det mishandlede lig af Claudias 6 årige datter findes i en brønd, bryder den forpinte moders verden sammen.
Fem år senere lever den nu fraskilte Claudia en tilværelse på nervemedicin... men alting er på vej til at blive endnu værre!
En dag ringer telefonen, og en lille pige, der præsenterer sig som Claudias datter, beder om at blive hentet hjem inden "De" slår hende ihjel....
Fremragende instrueret af Jaume Balagueró (Darkness) og med manuskript af Englands svar på Stephen King; Ramsey Campbell.
The Nameless / Los sin nombre / De Navnløse - Instr: Jaume Balagueró, Spanien 1999.
Release 21. september 2006 - KUN DANMARK & NORGE!