DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er fre mar 29, 2024 7:55

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 1455 indlæg ]  Gå til side Foregående 126 27 28 29 3097 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tors jan 07, 2010 12:00 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede
Where The Wild Things Are [2009] :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:
"Let the wild rumpus start!" Max er en uartig dreng med en meget livlig fantasi - og det er netop hans livlige fantasi der er drivkraften i denne Spike Jonze-filmatisering af den gamle, velkendte Maurice Sendak-børnebog... Jeg har altid været fan af Jonzes skæve tilgang til filmmediet, så jeg havde virkeligt glædet mig til WTWTA. Visuelt er filmen holdt i smukke, dystre farvetoner hvilket er med til at understrege håbløsheden, den slet skjulte angst og sørgmodigheden fra originalforlægget. Soundtracket er lavet i samarbejde med den altid coole Karen O fra Yeah Yeah Yeahs... Så præmisserne for en übercool film var altså til stede... Men ak nej, det er desværre ikke det mesterværk jeg havde håbet på - og det er mærkeligt, for jeg kan ikke rigtigt sætte en finger på præcis hvad der er galt med filmen. Måske er det fordi det hverken er en børnefilm eller en voksenfilm, men det lyder også for letkøbt.... Men filmen lægger bare ikke så godt i mawsen som jeg havde håbet på... Seværdig, men så alligevel ikke... Lidt ligesom bedstemor-porno.




Billede
Something Something Something Dark Side [2009] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:
"Spoiler alert! I am your father!" Så er Seth MacFarlane og resten af crewet bag Family Guy klar med afløseren til den lårklaskende sjove Star Wars Episode IV: A New Hope-spoof Blue Harvest fra 2007. Denne gang er det Star Wars Episode V: The Empire Strikes Back der spoofes, og det er faktisk lykkedes forfatterne at gøre det endnu sjovere denne gang. Man kan mærke at de for alvor har fundet formen nu hvilket resulterer i væg-til-væg grin... Mageløs og (næsten) tidsløs underholdning. Dog skal man naturligvis være bekendt med både Star Wars og Family Guy-universet for at få det fulde udbytte... Men hvem er ikke det? Nu glæder jeg mig bare til We Have A Bad Feeling About This som vel kommer om et par år...
:lightsabre:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tors jan 07, 2010 13:28 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jul 26, 2006 1:31
Indlæg: 532
Geografisk sted: Århus C
Så vil jeg også kort være med:

Billede
Where The Wild Things Are [2009]

Lidt stillestående til tider, men Spike Jonze kan bare et eller andet, hvor alting, der ellers virker mærkeligt, falder en naturligt ind. De underlige dyrelignende kreaturer trænger langsomt ind under ens hud. Jeg tudede meget i filmens slutfase. Where the Wild Things er en rigtig god familiefilm, men stadig ikke for hele familien.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

_________________
www.myspace.com/6degreesdk


Top
   
Indlæg: tors jan 07, 2010 18:57 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons okt 29, 2003 10:57
Indlæg: 4772
Geografisk sted: Nordjylland
MIIB

Faktisk rigtig morsom, velspillet og god historie.

4/5

_________________
Movies for me :)

Min dvd-samling


Top
   
Indlæg: fre jan 08, 2010 0:56 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man jun 02, 2003 1:01
Indlæg: 6974
Geografisk sted: Hjørring
Ilsa: Haremmets slavepisker:6/10 - langt fra så god som den første, men nu stadig ikke helt dum.
Ace Ventura: Pet Detective: 9/10 - holder stadig maks... for satan den er smuk på så mange måder... se den!

_________________
:thumb:min twitter!


Top
   
Indlæg: fre jan 08, 2010 11:43 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs apr 12, 2005 9:48
Indlæg: 5286
Billede
:starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

Jeg forstår slet ikke den über overdrevne begejstring for den afsindig hypede Zombieland. Hvad er det dog folk finder så helt fantastisk ved denne film?! Jeg elsker horrorfilm og da kun endnu mere hvis de omhandler lig der vælter rundt og æder løs men det her var altså...ikke godt...for at sige det pænt. Igen karakterudvikling, rædselsfuld skuespiller i hovedrollen, dum, forudsigelig også har den det der klamme, klamme MTV-feel over sig. En stjerne for Woody og en stjerne for Murray. Hvis man har lyst til en komedie med zombier så se for guds ( eller fandens ) skyld Shaun of the Dead i stedet for. Den er på alle fronter en MEGET bedre film, hvor alt der ikke dur i Zombieland tilgengæld virker 100%!

_________________
Hvad ser jeg i 2019? Klik her.
Hvad så jeg i 2018? Klik her.
Hvad så jeg i 2017? Klik her.

Pssst! Læs med på Sørensen Exploitation Cinema (2011-2018)


Top
   
Indlæg: fre jan 08, 2010 23:06 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs feb 12, 2002 2:01
Indlæg: 6364
Geografisk sted: Kattegat
Max Manus

Billede

I marts måned 2008 havde Ole Christian Madsens stort opsatte Flammen & Citronen, omhandlende to af besættelsestidens mest berømte modstandsfolk, premiere i de danske biografer, men hvad ikke mange var klar over var, at man samtidig i Norge var fuldt i gang med en ligeså stor satsning for norsk film. En film om en af Norges største helteskikkelser fra 2. Verdenskrig, Max Manus.

Den unge Max Manus går sammen med nogle venner målrettet ind i kampen mod den tyske besættelsesmagt i Norge. Først med bl.a. illegale bladudgivelser, men han får snart brug for de evner han lærte sig i den finske vinterkrig nogle år tidligere, og den lille gruppe af unge mænd der er blevet godt sammentømret, begiver sig ind i en livsfarlig væbnet modstandskamp, og modtager træning i Skotland, hvor de lærer sabotagens kunst, som de senere vil få brug for at udøve på de tyske krigsskibe i de norske havne.

Max Manus er en meget klassisk historisk film, der set fra et dansk synspunkt leder tankerne hen på danske film fra 1990'erne som bl.a. Drengene fra Skt. Petri og De nøgne træer. Filmen har ikke den helt samme trang til at reflektere over selve gerningerne som modstandsfolkene begik under krigen, ligesom Flammen & Citronen på så fornem vis gjorde, men det handler mere om at fortælle historien om en mand og hans store betydning for et helt lands kamp. Og det kan i sig selv også være mere end nok, hvilket Max Manus beviser til fulde.

Billede

Produktionsmæssigt er Max Manus meget flot, og der er da også brugt mange penge på den. Filmen indeholder en del meget fine special effects, og tidsskildringen i bl.a. Oslo er flot udført. Fortællermæssigt halter filmen desværre en gang imellem, og nogle mellemliggende scener med Max Manus' oplevelser i den finske vinterkrig virker mere forstyrrende end nødvendige, især fordi hans kamp hjemme i Norge er meget anderledes i forhold til de regulære krigssituationer han var udsat for imod russerne i de finske skove.

Indimellem fortælles der også lidt for hurtigt. Som i andre film om modstand mod den nazistiske besættelse under krigen, begynder det hele nærmest som drengestreger og almindelig ulydighed, og udvikler sig herefter blodigt, men dette skridt foregår meget hurtigt i filmen, og der er i det hele taget meget i selve opbygningen til de centrale scener med kamp og sabotage, der kun bliver berørt overfladisk. Som tiden går tager filmen dog til i intensitet, og mange scener er fornemt nervepirrende opbygget, mens der også i selve personskildringen er gode portrætter af de psykologiske og menneskelige omkostninger en krig har.

Nordmændene er i forvejen meget stolte over Max Manus' kamp for konge og fædreland, og de kan også være ganske stolte over dette gedigne og medrivende filmiske heltekvad om ham.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:


Top
   
Indlæg: lør jan 09, 2010 0:07 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør mar 24, 2001 2:01
Indlæg: 5671
Geografisk sted: Lige her
Glæder mig til, at se Max Manus. :thumb: Har bestilt den fremragende norske DVD 2-Disc DTS udgave spækket med ekstra materiale.

- Over 1,2 millioner i Norge har set Max Manus.
- Mere end 400.000 DVD´er & Blu-ray er produceret til til norske marked.
- Norges bidrag til the Academy Awards.
- Special effects´ene er lavet af danske firmaer. :thumb:

Norge må være stolte. ;)

_________________
It's nice to be important, but it's more important to be nice.


Top
   
Indlæg: søn jan 10, 2010 12:39 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs okt 28, 2003 17:52
Indlæg: 4207
Geografisk sted: København
Atonement

Hvor er den smukt filmet! Hvert eneste billede er smukt, så smukt. Vandt den ikke også en Oscar for bedste fotografering? Historien er også virkelig rørende og flot. Jeg har endnu ikke læst Ian McEwans roman, men det skal jeg godt nok efter den her oplevelse.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf:

_________________
Min litteraturblog: http://www.eskapisten.dk


Top
   
Indlæg: tirs jan 12, 2010 17:22 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede
Yes Man [2008] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:
"I am gone-o-reha! ... Wait -- that didn't sound right." Jim Carrey er tilbage i topform i denne hans sjoveste komedie-rolle siden hans heyday i 90erne... Filmen er baseret på den britiske komiker Danny Wallaces bog, hvori han beskriver hvordan hans liv ændrede sig efter han sagde 'ja' til alt igennem et halvt år... Og det er faktisk et ganske interessant tankeeksperiment, selvom det er pakket ind i en tilsyneladende overfladisk komedie... En af filmens stærkeste kort er castingen der er ramt lige i øjet med Mr. Carrey i topform; altid dejlige Zooey Deschanel; The Hangover-stjernen Bradley Cooper og den altid supersjove Rhys Darby (fra Flight Of The Conchords) som næsten (kun næsten) udkonkurrerer Carrey i sjovhedsfaktor. En glimrende komedie.


Billede
Grizzly Man [2005] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:
"I am the Lord's humble servant. I am Allah's disciple. I am the Floaty Thing's go-for boy. There has been a miracle here. There has been an absolute miracle. It has rained 1.65 inches of rain today!" Grizzly Man er Werner Herzogs vidunderlige dokumentarfilm der posthumt portrætterer den amerikanske (kugleskøre) fantatiker Timothy Treadwell og hans liv i blandt vilde bjørne i Alaskas vildmark... Et liv der endte med at tage livet af ham. Herzog kommer igennem en række interviews med Timothys omgangskreds helt ind under huden på denne meget specielle mand - og hans passion/besættelse af bjørnene og deres forhold... Undervejs som Herzog åbner op for godteposen sidder man og bliver mere rystet over Treadwells facon - højdepunktet er der hvor han rører ved en nylagt bjørnelort og i sand Steve Irwing-stil er meget, meget begejstret for den... Meget, meget freaky, men dybt interessant.



Billede
The Boat That Rocked [2009] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:
"The way I look at it, the world couldn't survive without my comedy, and who's going to have the moral backbone to play the Seekers when the mood is right?"
Richard Curtis' semi-autentiske The Boat That Rocked er en tour de force der beskriver den musikalske generationskøft imellem den spirende engelske musikungdom og bureaukratiets 'stiff upper-lip' forandringsfrygt... Ungdommen lytter til piratradio sendt fra et skib i internationalt farvand og regeringen mister kontrollen og vil derfor have det gjort forbudt... Nøjagtigt som vi kendte det fra Radio Merkur her i Danmark... Det er en glimrende, meget britisk, komedie der gør sit bedste for at beskrive tidsånden ved hjælp af en pokkers masse hedonisme... Flot skuespil af alle involverede og et meget imponerende soundtrack. Kan varmt anbefales til alle musiknørder.


Billede
Antichrist [2009] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:
"What do you think is supposed to happen in the woods?" Jeg havde virkeligt glædet mig til at se Lars von Triers nyeste film der i sandhed har skilt vandene hos publikum og anmeldere... Og nu forstår jeg hvorfor. Det er i sandhed en film som man enten elsker eller hader - og en film man SKAL tage stilling til. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte, men det er første gang i lang tid jeg har set en film som jeg fik det fysisk dårligt af. Og det er ikke fordi jeg er sart, og det var sådan set heller ikke det visuelle jeg reagerede på. Det var stemningen som Von Trier så mesterligt bringer frem i lyset... En film der virkeligt tog pusten fra mig, og som blev hos mig længe efter den var færdig... Og jeg er faktisk enig med Tom Long fra Detroit News som meget rammende beskrev filmen således: "Antichrist is probably the best film ever that you'd recommend to absolutely no one!"... Ja pyha, chaos reigns indeed!



Billede
Lars And The Real Girl [2007] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:
"I was hoping winter was over..." Denne fine, lille dramakomedie fortæller historien om Lars' jagt på den sande kærlighed, som han finder i form af en real doll købt på internettet ( :!: )... Hvordan reagerer omgivelserne på denne tilsyneladende vandvittige begivenhed? Og hvordan reagerer Lars selv? ... Jeg kendte intet til denne film, men jeg blev meget positivt overrasket over hvor god den var. Selvom præmisserne for handlingen lyder meget outreret, så køber man den efterhånden som filmen skrider frem - og man forbløffes over omgivelsernes reaktioner på godt og ondt. En sjælden indie-perle med fabelagtigt skuespil - især af hovedpersonen i skikkelse af Ryan Gosling.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: ons jan 13, 2010 1:24 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs feb 12, 2002 2:01
Indlæg: 6364
Geografisk sted: Kattegat
The Men Who Stare at Goats

Billede

I 2005 gav George Clooney og Grant Heslov os den elegante Good Night, and Good Luck, om Tv-værten Edward R. Murrow og hans kamp for retfærdighed i McCarthy-tidens USA. Det var med Clooney foran og bag kameraet, begge som manuskriptforfattere, Heslov som producent og 6 Oscar-nomineringer til følge. Med The Men Who Stare at Goats, en satire over absurde påfund i det amerikanske militær, er det Heslovs tur til at stå bag kameraet som instruktør, mens Clooney har taget den fremtrædende rolle som soldaten Lyn Cassady, der tilsyneladende har nogle stærke overnaturlige kræfter.

The Men Who Stare at Goats følger journalisten Bob Wilton. Efter hans kone har forladt ham, drager han til mellemøsten i håb om at kunne finde en god og måske unik historie at skrive om. Højst besynderligt møder han den amerikanske soldat Lyn Cassady, som i den grad har en unik historie at fortælle. Cassady påstår, at han er en del af en militær specialenhed, som er trænet i paranormale kræfter, så som at gå igennem vægge, styre ting med tankens kraft, og dræbe geder ved at stirre på dem... Alt sammen skal bruges som en form for ny krigsførsel, og gøre USA til den første supermagt med superkræfter!

Billede

Hvor utroligt det end lyder, så er The Men Who Stare at Goats baseret på en sand historie. Eller noget af den er baseret på en sand historie. Hvor meget er ikke til at sige, og filmen fortæller os da også drilsk i begyndelsen, at "mere end vi tror er sandt".

Der er mest bid i filmen i scenerne hvor George Clooney som Cassady og Ewan McGregor som Wilton er ude i den irakiske ørken, og herfra fortælles historien om de militære syrehoveders optræning af soldaterne i den såkaldte New Earth Army, som Vietnam-veteranen Bill Django stod bag. Det er herfra vi får fortællingen om de absurde eksperimenter, mens vi må prøve at finde ud af, om Lyn Cassady er skør, pyskotisk, eller om der virkelig er noget om snakken.

Alle skuespillerne gør det fint i de løsslupne roller, men især George Clooney som Cassady og Jeff Bridges som den guru-agtige Bill Django lyser op. De nyder tydeligvis deres roller, men desværre smitter det ikke som det burde. Filmen har flere gange svært ved at bevare den satiriske tone, som den på grund af historiens præmis må og skal have, og på et tidspunkt virker det som om der kommer noget mere alvorligt ind i historien, bare for alvorens skyld. Der er masser af sjove scener i filmen, og The Men Who Stare at Goats er på ingen måder en dårlig film, men den har svært ved at stå sammen som en helhed, og derfor er det mere enkelte højdepunkter filmen lever på, end en sammenhængende fortælling der har en klar fokus på hvad det er den egentlig vil.

:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:


Top
   
Indlæg: ons jan 13, 2010 10:40 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons okt 29, 2003 10:57
Indlæg: 4772
Geografisk sted: Nordjylland
The Ugly Truth

Jeg ved jeg har set den før, men den holder, når man bare vil se lidt tøset som man ikke skal tænke over. Dog forstår jeg ikke at så mange synes Gerard Butler er lækker.. Men det er vel en smag sag

4/5

_________________
Movies for me :)



Min dvd-samling


Top
   
Indlæg: fre jan 15, 2010 14:23 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede
The Taking Of Pelham 123 [2009] :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty:
"Plan B is enforcing plan A... and the minute you stop believing me motherfucker, that's it!" Kan en film fra 2009 ligne en film fra 1989? Ja, det kan den desværre - og The Taking Of Pelham 123 er beviset herpå. Der er åbenbart intet sket med denne film-genre siden Die Hard-franchisen og alle de andre kørte derudad... Naturligvis forventer man næppe stor filmkunst når man sætter sig ned og ser en heist-film, men man håber måske alligevel lidt på at blive underholdt på en ny måde... Selv Travolta og Washington leverer en halvhjertet indsats i denne ligegyldige film.... Next!




Billede
Thank You For Smoking [2006] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:
"That's the beauty of argument, if you argue correctly, you're never wrong!" Jason Reitman der senere gav os Juno [2007] og senest Oscar-favoritten Up in the Air [2009] leverede med Thank You For Smoking et brag af en talk-movie... Den fabelagtige Aaron Eckhart spiller den altoverskyggende hovedrolle som lobbyisten Nick Naylor der er en sand mester til at bruge spin i sit arbejde for tobaksindustrien. Filmen foregår i et hæsblæsende tempo, men formår alligevel at charmere og efterlade tid til eftertanke... En rigtig fin, politisk og ikke mindst sjov drama/komedie.






Billede
The Wackness [2008] :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:
"Never trust anyone who doesn't smoke pot or listen to Dylan. Never trust anyone who doesn't like the beach. Never, EVER, EVER trust anyone who says they don't like dogs!" Sommeren 1994 i New York City - året hvor borgmester Guiliani har lovet vælgerne at rydde op i kriminaliteten og narkoen... Det gør det lidt sværere at være drug dealer, men det er unge Luke Shapiro ligeglad med. Det er denne sommer han bliver bedste venner med hans psykiater (fremragende spillet af Ben Kingsley) og det er denne sommer han bliver forelsket for første gang... Filmen har en fed stemning, men den er desværre lidt for ligegyldig og man føler ikke rigtig den sympati for hovedpersonerne som nok var tiltænkt.... Men musikken er rigtigt dope! 8)

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: fre jan 15, 2010 16:37 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jul 26, 2006 1:31
Indlæg: 532
Geografisk sted: Århus C
DeathPosture skrev:

Billede
The Wackness [2008] :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:
"Never trust anyone who doesn't smoke pot or listen to Dylan. Never trust anyone who doesn't like the beach. Never, EVER, EVER trust anyone who says they don't like dogs!" Sommeren 1994 i New York City - året hvor borgmester Guiliani har lovet vælgerne at rydde op i kriminaliteten og narkoen... Det gør det lidt sværere at være drug dealer, men det er unge Luke Shapiro ligeglad med. Det er denne sommer han bliver bedste venner med hans psykiater (fremragende spillet af Ben Kingsley) og det er denne sommer han bliver forelsket for første gang... Filmen har en fed stemning, men den er desværre lidt for ligegyldig og man føler ikke rigtig den sympati for hovedpersonerne som nok var tiltænkt.... Men musikken er rigtigt dope! 8)


Filmens force er klart det fede soundtrack, ja! Men ellers er det en noget stilforvirret omgang, der ikke rigtigt ved, hvor den vil hen. Jeg syntes til gengæld, at Ben Kingsley var en svækkelse, der mest af alt ender med at være en joke. Derimod er Josh Peck rigtig god deri. Jeg endte vist også på en 3/6 i sin tid.

Jeg har lige set:

Daisy Diamond
Billede
En ubehagelig omgang, hvor en følelseskold Noomi Rapace virkeligt spiller fantastisk med en sjældent set kynisme. Mange af scenerne er rædselsfulde, men alligevel med en snert af komik, når en Dejan Cukic sidder og fortæller, at han skulle have beholdt sin sjover, eller når Trine Dyrholm er noget brutal med sin påspændings-"halløjsa". Filmen har dog lidt svært ved at bevare fokus, og kommer af og til ud på et sidespor. Aldeles ikke en film, jeg vil se igen, men stadigvæk en god film. Desuden var det mit første bekendtskab med Simon Staho, og han må vel betegnes som en af Danmarks mest spændende instruktører. Jeg har lyst til mere Staho, medmindre alle hans film er lige så kølige og semipornografiske (hvilket de højst sandsynligt og forhåbentligt ikke er ;) )

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

_________________
www.myspace.com/6degreesdk


Top
   
Indlæg: fre jan 15, 2010 17:11 
Offline

Tilmeldt: fre maj 05, 2006 17:36
Indlæg: 2560
Geografisk sted: Göteborg
Jake skrev:
DeathPosture skrev:

Billede
The Wackness [2008] :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:
"Never trust anyone who doesn't smoke pot or listen to Dylan. Never trust anyone who doesn't like the beach. Never, EVER, EVER trust anyone who says they don't like dogs!" Sommeren 1994 i New York City - året hvor borgmester Guiliani har lovet vælgerne at rydde op i kriminaliteten og narkoen... Det gør det lidt sværere at være drug dealer, men det er unge Luke Shapiro ligeglad med. Det er denne sommer han bliver bedste venner med hans psykiater (fremragende spillet af Ben Kingsley) og det er denne sommer han bliver forelsket for første gang... Filmen har en fed stemning, men den er desværre lidt for ligegyldig og man føler ikke rigtig den sympati for hovedpersonerne som nok var tiltænkt.... Men musikken er rigtigt dope! 8)


Filmens force er klart det fede soundtrack, ja! Men ellers er det en noget stilforvirret omgang, der ikke rigtigt ved, hvor den vil hen. Jeg syntes til gengæld, at Ben Kingsley var en svækkelse, der mest af alt ender med at være en joke. Derimod er Josh Peck rigtig god deri. Jeg endte vist også på en 3/6 i sin tid.

Jeg har lige set:

Daisy Diamond
Billede
En ubehagelig omgang, hvor en følelseskold Noomi Rapace virkeligt spiller fantastisk med en sjældent set kynisme. Mange af scenerne er rædselsfulde, men alligevel med en snert af komik, når en Dejan Cukic sidder og fortæller, at han skulle have beholdt sin sjover, eller når Trine Dyrholm er noget brutal med sin påspændings-"halløjsa". Filmen har dog lidt svært ved at bevare fokus, og kommer af og til ud på et sidespor. Aldeles ikke en film, jeg vil se igen, men stadigvæk en god film. Desuden var det mit første bekendtskab med Simon Staho, og han må vel betegnes som en af Danmarks mest spændende instruktører. Jeg har lyst til mere Staho, medmindre alle hans film er lige så kølige og semipornografiske (hvilket de højst sandsynligt og forhåbentligt ikke er ;) )

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:


Filmen som var medvirkende til at Noomi Rapace skrev et brev til Simon Staho om at hun aldrig ville arbejde sammen med ham igen, i det hun mildest talt ikke var imponeret over de instrukser hun fik.

_________________
Top 6 Film (2009): 1. The White Ribbon, 2. Sin Nombre, 3. Up in the Air, 4. Bright Star, 5. The Hurt Locker, 6. The Damned United


Top
   
Indlæg: fre jan 15, 2010 19:52 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs feb 12, 2002 2:01
Indlæg: 6364
Geografisk sted: Kattegat
Det hvide bånd

Billede

Hvad er ondskab? Hvor kommer ondskaben fra? Som vi får fortalt i starten af østrigske Michael Hanekes nyeste film, Guldpalme-vinderen Det hvide bånd, så kan de hændelser der finder sted i en lille nordtysk by lige inden begyndelsen på 1. verdenskrig, være med til at forklare det som Tyskland blev kastet ud i henover de næste 35 år.

Haneke siger ikke, at grusomhederne under 2. verdenskrig udspringer direkte fra hændelserne eller den lille by, men det skal forståes på en mere abstrakt måde, måske at menneskelig ondskab ligger og lurer overalt, og når den virkelig springer ud i fuldt flor, kan det være omsonst at prøve at forklare hvorfor. Og forklaringer får vi heller ikke serveret på et sølvfad i Det hvide bånd, for den tilgang har provokatøren Haneke aldrig haft til sine film. Han stiller spørgsmålene, men giver aldrig svarene.

Vi befinder os i byen Eichwald i det nordlige Tyskland. Byens tidligere lærer fortæller os historien om det der skete i byen i året før begyndelsen af 1. verdenskrig. Byen var udsat for en række mystiske og bestialske gerninger, der på trods af mistanker om gerningsmændene, aldrig er blevet opklaret. Det hele starter da byens læge styrter på sin hest. Ikke et uheld, for det viser sig, at det var forårsaget af en stærk snøre spændt ud imellem to træer. Dødsfald, brandstiftelse og brutale fysiske overgreb på børn følger efter, og snart er den lille by kastet ud i desperation over det uforklarlige der overgår dem.

Billede

Der er en duft af skandinaviske mestre som Bergman og Dreyer over Det hvide bånd. Ikke kun i de flotte sort/hvide billeder og den eminente beskrivelse af et lille samfund i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor borgerne er placeret i et stramt hieraki, men også i den religiøse tematik om skyld kontra uskyld og renhed kontra urenhed. Det sidste som bliver udstillet i filmens titel, der hentyder til det hvide bånd som byens præst binder om armen på sine børn, hvis de, i hans øjne, har opført sig utilstedeligt, og dermed bliver de stemplet foran hele byen.

Præsten er bare en af de personer Haneke fremstiller på én måde, for senere at stille spørgsmålet om der alligevel er mere dybde i denne strengt patriarkalske mand, som børnene underdanigt tiltaler "Hr. Far", og blidt kysser på hånden med hovedet bøjet når der skal siges godnat. Men som alle andre af byens godtfolk, må også han på et tidspunkt tage tingene op til overvejelse, og ligesom os fundere over, om det grusomme sker som en straf for samfundets egen skjulte brutalitet bag de lukkede døre, og om skylden, arvesynden, automatisk bliver videreført.

Haneke opbygger tålmodigt portrættet af den lille by, dens indbyggere og de mystiske hændelser, inden han smider alle hæmninger, og giver os en række ubehagelige scener, der er så psykisk voldsomme, at de truer med at hjemsøge ens drømme. Med Det hvide bånd har Haneke nået nye højder som filmmager og fortæller. Ikke helt så perpleks som flere af hans andre film, men et foruroligende mesterværk med mareridtsagtige undertoner, skabt med vanlig kølighed og kynisme.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:


Senest rettet af Michael W. lør jan 16, 2010 1:02, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 1455 indlæg ]  Gå til side Foregående 126 27 28 29 3097 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 70 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team