DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er fre apr 19, 2024 1:46

Alle tider er UTC+02:00

Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 391 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 527 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tors okt 22, 2009 20:34 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jan 21, 2004 14:14
Indlæg: 5597
Geografisk sted: Hasselager, Århus
Le Samouraï skrev:
Hvor har du set den henne?

Efter sigende skulle filmen leve meget på sit lydarbejde, der skulle være ret godt, så jeg kan forestille mig, at det er en film, der er vigtig at se på et ordentligt hjemmebioanlæg eller i biografen.

Bortset fra det, så er jeg helt enig i det med at glemme hypen. Budgettet skulle jo ligge ml. $11-15.000, så vi er i amatørområdet, og det er de færreste produktioner af den standard, der kan leve op til sådan en massiv omtale, som Paranormal Activity har fået.

Den vil aldrig have en chance hvis du spørger turbodrengen :-)

_________________
Min filmsamling
Mit Trophy Card

Don't get mad....... GET EVEN!

Top
   
Indlæg: fre okt 23, 2009 10:06 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre mar 05, 2004 11:57
Indlæg: 3018
Geografisk sted: Nordjylland
Haha, fint at se at min lille provokerende bemærkning i en anden tråd - og efterfølgende snak med Pjalte - fik ham til at starte en tråd omkring dette emne.

Som Pjalte også under fire øjne gjorde mig opmærksom på ER der da lavet flere gode gysere i dette årti end de få jeg umiddelbart nævner andetsteds. Utroligt at jeg kunne glemme den fremragende og drøn-uhyggelige The Descent, som jeg virkelig var begejstret for. Desværre lader det til at instruktøren Neil Marshall er og bli'r et one-hit-wonder....Både Dog Soldiers og især Doomsday var ihvertfald noget slemt skrammel i mine øjne!

De kære spaniolere ka' jo osse godt et og andet. Både The Orphanage og Pan's Labyrinth (sidstnævnte kan dog næppes kaldes en rendyrket gyser) var glimrende, selvom jeg synes de var knap så fantastiske som mange synes. Faktisk er den måske bedste "nye" gyser, jeg har set de seneste ti år, spansk. Der er dog tale om en ældre sag fra 1976, som sjovt nok er røget totalt under min rader i mange, mange år. Nemlig Narciso Ibáñez Serrador's forrygende og originale kids-on-bloody-murder-rampage gyser Quién puede matar a un niño? eller Who Can Kill a Child?. Filmen udmærker sig bl.a. ved at være rigtig skræmmende og med en blændende Hitchcock-agtig snigende uhygge, til trods for det meste af filmen foregår i solskinsvejr og idylliske turistagtige omgivelser. Den er sgu go', folks, sku' jeg hilse at sige! :thumb:

Billede

Nu har jeg selvfølgelig et eller andet med børn, som jeg generelt synes virker djævelsk skræmmende på film, næsten hvadenten der er tale om Far til Fire eller The Omen. Måske er det dybest set fordi jeg erkender dét, som de fleste vælger at overse: Nemlig at børn i bund og grund er noget, Fanden har skabt. ;)

Således glæder jeg mig til at se det nyeste skud på djævleyngel-stammen Orphan, som jeg netop har bestilt på Blu-ray. Desværre har jeg på forhånd kendskab til filmens STUUURE plottwist, som jeg må tilstå lyder til enten at være et af gyserfilm-årtiets største platte tåbeligheder eller mest gåsehuds-fremkaldende bizarre afsløringer....alt afhængig af hvordan filmen håndterer dette twist. Sindssygt lyder det ihvertfald til at være. ;)

På den anden side SKAL en film, hvor et lille tøse-bæst er ved at skyde knolden ud på en anden (møg)unge, altså bare ses! 8)
Billede

Top
   
Indlæg: fre okt 23, 2009 11:15 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
I forbindelse med spanske gysere, bør [Rec] jo nok også nævnes, Steiner (har dog ikke kigget hele tråden igennem for at se den allerede er blevet nævnt).

Jeg skal i øvrigt som spanskstuderende og hispanofil på det skammeligste rette dig: det hedder i moderne sprog 'spanier' og ikke 'spanioler', selvom Dansk Sprognævn tillader begge. Jeg skal have set Quien Puede Matar A Un Niño, den lyder spændende. Tak for tippet!

_________________
Må DAHF altid bestå!

Top
   
Indlæg: fre okt 23, 2009 11:49 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre mar 05, 2004 11:57
Indlæg: 3018
Geografisk sted: Nordjylland
Holmsgaard skrev:
I forbindelse med spanske gysere, bør [Rec] jo nok også nævnes, Steiner (har dog ikke kigget hele tråden igennem for at se den allerede er blevet nævnt).

[Rec] er vist - ganske rigtigt - allerede blevet nævnt her i tråden. Jeg har dog ikke set den, selvom den er blevet anbefaldet til mig på det kraftigste. Desværre er jeg ikke så glad for den dersens POV søsyge-shakeycam-trend, som sammen med "tortureporn"-subgenren har været med til at forpeste gyserfilm de senere år.

Holmsgaard skrev:
Jeg skal i øvrigt som spanskstuderende og hispanofil på det skammeligste rette dig: det hedder i moderne sprog 'spanier' og ikke 'spanioler', selvom Dansk Sprognævn tillader begge. Jeg skal have set Quien Puede Matar A Un Niño, den lyder spændende. Tak for tippet!
Ah, så kan jeg bedre forstå, at 'puterens "stavebørge" reagerede negativt på spanioler-ordet. Nu har jeg jo passeret de 40 år og må siges at høre til den gammeldaws skole, så folk fra Spanien må nok alligevel se sig forpestet med at blive kaldt "spaniolere" til jeg engang stiller træskoene. :lol:

Selvom Quien Puede Matar A Un Niño er spanskproduceret, er den egentlig mere eller mindre optaget (post-synkroniseret som de jo gjorde dengang) med henblik på engelsk. Hovedrolleindehaverne og de karakterer, de portrætterer, er også engelske turister. Visse scener i Dark Sky's fine DVD udgave har dog kun spansk tale (med engelske undertekster), da scenerne var klippet ud af den internationale eksport-version.

Under alle omstændigheder synes jeg Who Can Kill a Child? er fænomenal - helt klart et mini-mesterværk i min bog - og hvis man har lidt forkærlighed for europæiske (primært italienske) gysere fra 70erne, hvor rød maling skulle forestille blod og mundbevægelserne ikke altid passede med dialogen, synes jeg bestemt man bør tjekke den ud. Jeg undrer mig egentlig over, at der ikke er andre på DAHF udover undertegnede, som har nævnt den tidligere (eller er det bare gået min næse forbi :? ).

For de nysgerrige er her nogle links til reviews:

http://www.dvddrive-in.com/reviews/t-z/ ... hild76.htm

http://www.dvdactive.com/reviews/dvd/wh ... child.html

http://www.avmaniacs.com/review.php?id=10

http://www.dvdtalk.com/reviews/28495/wh ... l-a-child/

Samt et link til filmens (tyske) trailer:

http://www.youtube.com/watch?v=gUwo3I9eas4

Senest rettet af Steiner fre okt 23, 2009 12:03, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Indlæg: fre okt 23, 2009 12:01 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør mar 24, 2001 2:01
Indlæg: 5671
Geografisk sted: Lige her
Nu hedder tråden godt nok "gysere" til trods for, at der også er nævnt nogle "Horror" titler.

I den forbindelse bør man også nævne Dario Argento´s Mother of Tears. Ligeledes er Masters of Horror tv-serien også værd at stifte bekendskab med. Jack Ketchum´s The Girl Next Door er heller ikke af vejen. The Dark Hours er en lækker lille indie-film. Tyskerne kan også være med i form af komedie-horroren Severence. Den norkse Fritt Vilt har vist været nævnt men er flot produceret. Afslutningsvis, i Horror genren, skal den spanske The Abandoned samt den spanke tv-serie Six Films to Keep You Awake også med.

Hvad angå gysere, vil jeg anbefale den franske Tell No One og ligeledes den franske The Beat That My Heart Skipped. Af amerikanske film (selvom om de de faldet bagud i gyser-genren) vil jeg anbefale Death Sentence og Vacancy. Selvom den er fra 1999 bør Oxygen også lige nævnes. Den spanske The Uninvited Guest er en fremragende gyser. Best Laid Plans (1999) og Butterfly on a Wheel er også et par undervurderede film i thriller-genren. Session 9 er en lækkerbidsken! Suspect Zero er også en lille perle.

Alle har naturligvis subjektive præferencer til, hvad der er gode gyser/thriller/horror film. Disse titler var blot mine bud.

_________________
It's nice to be important, but it's more important to be nice.

Top
   
Indlæg: fre okt 23, 2009 12:20 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre mar 05, 2004 11:57
Indlæg: 3018
Geografisk sted: Nordjylland
Gromit skrev:
Nu hedder tråden godt nok "gysere" til trods for, at der også er nævnt nogle "Horror" titler.

Øh, selv som gammel fan, har jeg nu aldrig vidst at der var decideret genremæssig forskel, men har altid bare brugt ordene i flæng. :?

Horror-films betyder vel oversat til dansk gyserfilm. Ordet horror er selvfølgelig efterhånden blevet opsnappet som værende nydansk. Dækker det så over MERE rædsel og gruopvækkende vederstyggeligheder, mens gyserfilm så "bare" er uhyggelige thrillers???? Ja, undskyld, jeg er altså blevet temmelig forvirret. ;)

Under alle omstændigheder tror jeg nu nok, Pjalte vil mene at der er plads til flere fortolkninger af gysergenren her i tråden. :D

Top
   
Indlæg: fre okt 23, 2009 13:32 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør mar 24, 2001 2:01
Indlæg: 5671
Geografisk sted: Lige her
Steiner skrev:

Et interessant freudiansk psykoanalytisk spørgsmål. :D

Jeg tror ikke, at der foreligger nogen specifik definition på, hvad der betegner Horror-film modsat en Thriller, idet de jo overlapper hinanden ganske ofte i større eller mindre grad. Desuden har vi alle forskellig psykologisk opfattelse af, hvad der skræmmer.

Mit bud er, at horror skal være ulækkert grænseoverskridende. Direkte chokerende. At støde én på det groteske følelsesmæssige plan. Altså, vores måde at føle (empati) frygt eller angst på. Men vores grænser flytter sig jo hele tiden. Derfor skal der hele tiden findes på noget nyt og endnu mere frygtindgydende.

Her er en tråd hvor Gys/Horror deles op i elementer: http://videnskab.dk/composite-2908.htm
Her er en tråd, hvor der debatteres, hvad der betegner Horror. http://videnskab.dk/composite-2096.htm#

Modsat favner Thriller/Suspense lmere bredt indenfor genre-konventionerne og skal naturligvis være spændende og medrivende. Dog er der lagt meget mere vægt på det dramatiske i en Thriller end der er i en Horror film. En thriller-film fortælles som regel hurtigere og har mere action end en horror-film. En thriller benytter sig af langt flere lokationer og ”cliffhangers” end en horror-film som oftes ”kun” benytter et par lokationer.

_________________
It's nice to be important, but it's more important to be nice.

Top
   
Indlæg: fre okt 23, 2009 17:09 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
Efter at have været inde på de asiatiske gysere som Hollywood-maskinen har genindspillet eller genfortolket til det amerikanske publikum, så synes jeg, at jeg lige vil fortsætte lidt i samme spor. For hvis der virkelig er noget der er kendetegnende for størstedelen af de gysere, der er kommet fra USA i dette årti, er det nemlig, at det er remakes eller genfortolkninger af tidligere tiders større eller mindre succeser.
Især 1970ernes gyserhits og kultklassikere har virkelig været varme titler for studierne. Her kan nævnes i flæng: Halloween, The Hills Have Eyes, The Last House on the Left, The Omen, The Texas Chainsaw Massacre, Black Christmas, Dawn of the Dead, Toolbox Murders, When a Stranger Calls og Willard hvoraf de tre førstnævnte endda har fået deres egen efterfølger.

Helt skidt har det dog ikke været. Dawn of the Dead er efter min mening en af de bedste gysere i dette årti. Halloween kunne jeg også godt lide, men det er mere grundet Rod Zombies stil, end at jeg syntes, at filmen var effektiv som gyser. Den var underholdende men som rendyrket gyser, var den nok en anelse for poppet.
The Hills Have Eyes var egentlig også godkendt i min bog uden at være noget specielt. Effektiv og underholdende. De to sidste titler fra denne gruppe, jeg har set er The Omen og The Texas Chainsaw Massacre. De er begge langt, langt fra deres originaler og kan vel bedst betegnes som meget middelmådige. Motorsavsfilmen får dog et plus alene pga. den dejlige Jessica Biel, der her for alvor fik vist sit - øhm - at hun er en flot pige ;)

Det efterfølgende årti, 1980erne, har heller ikke fået lov til at beholde sine genre og kultklassikere i fred. Her har også Day of the Dead, Friday the 13th, My Bloody Valentine, Prom Night samt The Hitcher alle fået en ny udgave.

Af disse har jeg kun set Prom Night, som virkelig var en stinker af de HELT store, og udover titlen ikke havde meget tilfældes med dens "forgænger".

Om noget kan jeg vist roligt påstå at amerikanske gysere fra dette årti, bredt set, virkelig har manglet originalitet, kreativitet og nytænkning. Så er det dog godt, at man har kunnet det i Europa og Asien :)

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?

Senest rettet af Pjalte fre okt 23, 2009 18:03, rettet i alt 2 gange.

Top
   
Indlæg: fre okt 23, 2009 17:10 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
Steiner skrev:
Holmsgaard skrev:
I forbindelse med spanske gysere, bør [Rec] jo nok også nævnes, Steiner (har dog ikke kigget hele tråden igennem for at se den allerede er blevet nævnt).

[Rec] er vist - ganske rigtigt - allerede blevet nævnt her i tråden. Jeg har dog ikke set den, selvom den er blevet anbefaldet til mig på det kraftigste. Desværre er jeg ikke så glad for den dersens POV søsyge-shakeycam-trend, som sammen med "tortureporn"-subgenren har været med til at forpeste gyserfilm de senere år.

Giv den en chance, Steiner. Jeg tror ikke, du vil fortryde det ;)

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?

Top
   
Indlæg: fre okt 23, 2009 17:14 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
Gromit skrev:
Nu hedder tråden godt nok "gysere" til trods for, at der også er nævnt nogle "Horror" titler.

I den forbindelse bør man også nævne Dario Argento´s Mother of Tears. Ligeledes er Masters of Horror tv-serien også værd at stifte bekendskab med. Jack Ketchum´s The Girl Next Door er heller ikke af vejen. The Dark Hours er en lækker lille indie-film. Tyskerne kan også være med i form af komedie-horroren Severence. Den norkse Fritt Vilt har vist været nævnt men er flot produceret. Afslutningsvis, i Horror genren, skal den spanske The Abandoned samt den spanke tv-serie Six Films to Keep You Awake også med.

Spændende titler du nævner her. Jeg har haft lidt kig på Argentos Mother of Tears. Er det en du kan anbefale som god gyser? :)
Gromit skrev:
Session 9 er en lækkerbidsken!

Ja, hver sin smag. Jeg har set den, og trods en spændende start må jeg sige at den aldrig rigtige fangede mig, og at jeg faktisk kedede mig godt og grundigt igennem det mest af filmen. ;)

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?

Top
   
Indlæg: fre okt 23, 2009 17:19 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
Steiner skrev:
Gromit skrev:
Nu hedder tråden godt nok "gysere" til trods for, at der også er nævnt nogle "Horror" titler.

Øh, selv som gammel fan, har jeg nu aldrig vidst at der var decideret genremæssig forskel, men har altid bare brugt ordene i flæng. :?

Horror-films betyder vel oversat til dansk gyserfilm. Ordet horror er selvfølgelig efterhånden blevet opsnappet som værende nydansk. Dækker det så over MERE rædsel og gruopvækkende vederstyggeligheder, mens gyserfilm så "bare" er uhyggelige thrillers???? Ja, undskyld, jeg er altså blevet temmelig forvirret. ;)

Steiner skrev:
Under alle omstændigheder tror jeg nu nok, Pjalte vil mene at der er plads til flere fortolkninger af gysergenren her i tråden. :D
Det har du helt ret i ;)
Vi har vel alle vores egen opfattelse af hvad en gyser bør defineres som. Hvad der skræmmer den enkelte er forskelligt, og selvom visse træk og ting afgjort hører ind under gysergenren, er der også andre ting, der vækker uhygge og rædsel ved en den ene også igen måske slet ikke ved den anden.

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?

Top
   
Indlæg: fre okt 23, 2009 17:35 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre mar 05, 2004 11:57
Indlæg: 3018
Geografisk sted: Nordjylland
@Gromit - tak for dit bud på en anden indfaldsvinkel på genren. Nu hører jeg ikke til dem som mener gys/skræk/horror skal analyseres til døde - og jeg må tilstå at jeg ikke orkede at læse artiklen på Videnskab.dk. Rikke Schubart har aldrig været min livret...og i de glade fanzine 90'ere råbte jeg osse ofte både BUUUUUH og muggen røv til Aalborg, hver gang hun dukkede op med endnu et vildtfarende missil omkring genren, som dengang betød en hel del mere for mig end den gør idag.
Men alle har selvfølgelig deres opfattelse af gysets virkemidler og hvordan man dyrker det - og det er jo kun alletiders. :beerchug:

Puha, ja, det bringer mig helt naturligt videre til en film, jeg på forhånd havde afskrevet som en stupid teenageslasher, men som Michael W. skamroste så intensivt i en anden tråd, at jeg naturligvis blev nødt til at tjekke den ud.
Her i de sene eftermiddagstimer har jeg så fået set All the Boys Love Mandy Lane.... og SPRUUUUUUUUUUUUUUUUT, sikke da noget lort! Nej, nej, nej. (tre-dobbelt hovedryst!)

Billede

Mandy Lane VIL gerne være anderledes og smart....ja, og smart og anderledes...øh, det har jeg vist allerede skrevet....men det er med al sandsynlighed også de ord filmskaberne brugte igen og igen, da de pitchede ideen til producenten. I virkeligheden laver Mandy Lane dødssynden over dem alle: Den tror den er ihhh og åhhh så smart og anderledes (ups, samme ord igen). Desværre er det den sædvanlige (t)omgang små-sadistisk slash-gøgl, der går ud over de sædvanlige stupide, dope-rygende, hormonforstyrrede jubel-idioter af ulidelige teenagere (denne gang med alt for små bryster), som man simpelthen ikke ka' vente på bli'r nakket!

Nu er det så bare yderligere blevet krydret med noget Columbine-teen-angst-massakre-ude-på-landet-agtigt halløjsa, en masse "ægte" teenage-tågesnak i hashtågerne og et TOTALT forskruet plottwist, der er umådeligt ABSURD og langt ude, at det gør fysisk ondt langt, langt, langt, LANGT ned i sokkeholderen på en garvet horror-hund som jeg.

AAAAAAAAARRRRRRGGGHHHH!!!!! D :devil: MN. SHIT, P :oops: S for den lede for noget bras! (sorry, jeg sku' lige ha' afløb for min frustration!)

Jeg kvitterer med velfortjente 1 (én) stjerne ud af 6 mulige (DAHFs stjernesmileys virker vist ikke længere, Sieker!) for årets hidtil næst-værste filmoplevelse (den danske Flugten var trods alt et nummer værre) - og be'r den kære Michael W. - indtrængende - om at begynde at se noget gyserguf fra 70erne og 80erne, som der er usandsynligt meget mere kød på end den her mølædte (s)lammekølle! ;)

Nu opdagede jeg ved selvsyn, hvorfor All the Boys (does not) Love Mandy Lane....jeg er som bekendt altid game i jagten på et godt gys....Fint nok, det var så ikke lige den her "smarte" og "anderledes" teenagesuicideslasher-maveplasker som sku' få mig til at klappe begejstret i hænderne. Meninger er jo forskellige og jeg bebrejder ingenlunde Michael W, som - stadig - er en fin fyr, men....Slut, prut....1½ time er allerede spildt...og nu vil jeg ikke bruge ét eneste minut mere på disse skriblerier om den. ;) (ka' I for alvor mærke hvor meget "love" jeg har for denne slambert af en åndsbollet gyserfilm :lol: )

Top
   
Indlæg: fre okt 23, 2009 17:50 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre mar 05, 2004 11:57
Indlæg: 3018
Geografisk sted: Nordjylland
Pjalte skrev:
Steiner skrev:
Holmsgaard skrev:
I forbindelse med spanske gysere, bør [Rec] jo nok også nævnes, Steiner (har dog ikke kigget hele tråden igennem for at se den allerede er blevet nævnt).

[Rec] er vist - ganske rigtigt - allerede blevet nævnt her i tråden. Jeg har dog ikke set den, selvom den er blevet anbefaldet til mig på det kraftigste. Desværre er jeg ikke så glad for den dersens POV søsyge-shakeycam-trend, som sammen med "tortureporn"-subgenren har været med til at forpeste gyserfilm de senere år.

Giv den en chance, Steiner. Jeg tror ikke, du vil fortryde det ;)

NÆJ, Á trår sgo bar' á bli'r søsy'! :lol: ;)

Top
   
Indlæg: fre okt 23, 2009 17:53 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
Steiner skrev:
@Gromit - tak for dit bud på en anden indfaldsvinkel på genren. Nu hører jeg ikke til dem som mener gys/skræk/horror skal analyseres til døde - og jeg må tilstå at jeg ikke orkede at læse artiklen på Videnskab.dk. Rikke Schubart har aldrig været min livret...og i de glade fanzine 90'ere råbte jeg osse ofte både BUUUUUH og muggen røv til Aalborg, hver gang hun dukkede op med endnu et vildtfarende missil omkring genren, som dengang betød en hel del mere for mig end den gør idag.
Men alle har selvfølgelig deres opfattelse af gysets virkemidler og hvordan man dyrker det - og det er jo kun alletiders. :beerchug:

Puha, ja, det bringer mig helt naturligt videre til en film, jeg på forhånd havde afskrevet som en stupid teenageslasher, men som Michael W. skamroste så intensivt i en anden tråd, at jeg naturligvis blev nødt til at tjekke den ud.
Her i de sene eftermiddagstimer har jeg så fået set All the Boys Love Mandy Lane.... og SPRUUUUUUUUUUUUUUUUT, sikke da noget lort! Nej, nej, nej. (tre-dobbelt hovedryst!)

Billede

Mandy Lane VIL gerne være anderledes og smart....ja, og smart og anderledes...øh, det har jeg vist allerede skrevet....men det er med al sandsynlighed også de ord filmskaberne brugte igen og igen, da de pitchede ideen til producenten. I virkeligheden laver Mandy Lane dødssynden over dem alle: Den tror den er ihhh og åhhh så smart og anderledes (ups, samme ord igen). Desværre er det den sædvanlige (t)omgang små-sadistisk slash-gøgl, der går ud over de sædvanlige stupide, dope-rygende, hormonforstyrrede jubel-idioter af ulidelige teenagere (denne gang med alt for små bryster), som man simpelthen ikke ka' vente på bli'r nakket!

Nu er det så bare yderligere blevet krydret med noget Columbine-teen-angst-massakre-ude-på-landet-agtigt halløjsa, en masse "ægte" teenage-tågesnak i hashtågerne og et TOTALT forskruet plottwist, der er umådeligt ABSURD og langt ude, at det gør fysisk ondt langt, langt, langt, LANGT ned i sokkeholderen på en garvet horror-hund som jeg.

AAAAAAAAARRRRRRGGGHHHH!!!!! D :devil: MN. SHIT, P :oops: S for den lede for noget bras! (sorry, jeg sku' lige ha' afløb for min frustration!)

Jeg kvitterer med velfortjente 1 (én) stjerne ud af 6 mulige (DAHFs stjernesmileys virker vist ikke længere, Sieker!) for årets hidtil næst-værste filmoplevelse (den danske Flugten var trods alt et nummer værre) - og be'r den kære Michael W. - indtrængende - om at begynde at se noget gyserguf fra 70erne og 80erne, som der er usandsynligt meget mere kød på end den her mølædte (s)lammekølle! ;)

Nu opdagede jeg ved selvsyn, hvorfor All the Boys (does not) Love Mandy Lane....jeg er som bekendt altid game i jagten på et godt gys....Fint nok, det var så ikke lige den her "smarte" og "anderledes" teenagesuicideslasher-maveplasker som sku' få mig til at klappe begejstret i hænderne. Meninger er jo forskellige og jeg bebrejder ingenlunde Michael W, som - stadig - er en fin fyr, men....Slut, prut....1½ time er allerede spildt...og nu vil jeg ikke bruge ét eneste minut mere på disse skriblerier om den. ;) (ka' I for alvor mærke hvor meget "love" jeg har for denne slambert af en åndsbollet gyserfilm :lol: )

:laugh: Steiner, tak for dagens bedste grin og dagens mest underholdende læsestof :D
Jeg har selv All the Boys Love Mandy Lane på vej med posten, da jeg i lighed med dig, blev inspireret af Michael W.s anbefaling ;)
Det bliver, om ikke andet, spændende ved selsyn at se om den er så stor en stinker, som du skriver ;)

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?

Top
   
Indlæg: fre okt 23, 2009 18:05 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør mar 24, 2001 2:01
Indlæg: 5671
Geografisk sted: Lige her
Pjalte skrev:
Spændende titler du nævner her. Jeg har haft lidt kig på Argentos Mother of Tears. Er det en du kan anbefale som god gyser? :)

Jeg skal ikke - og vil ikke heller ikke - vurdere om Mother of Tears er en film du vil blive vildt underholdt af... eller hade. Vi har jo alle forskellig smag ... som du også selv nævner. ;)

Finder du den til en god pris, så giv den en chance. Du skal bare ikke lade det gå ud over mig, hvis du syntes det er noget lort. :D

_________________
It's nice to be important, but it's more important to be nice.

Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 391 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 527 Næste

Alle tider er UTC+02:00

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 41 gæster

Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team