I lørdags var jeg i Øst for Paradis og se The Irishman.
Jeg gik ind til den med store forventninger, efter de mange forrygende anmeldelser, og fordi jeg er kæmpe Scorsesefan. Film som Taxi Driver, Raging Bull og Goodfellas er nogle af mine yndlingsfilm ever.
I min optik er det en god film, men desværre ikke det mesterværk jeg havde håbet på.
Filmen minder om andre Scorsesefilm som fx Goodfellas og til dels Casino, tematisk, men også fortællemåden med voice-over og det at vi følger karaktererne igennem flere årtier.
The Irishman virkede på mig som en mere langsom og træt udgave af Goodfellas... Ikke at der er noget galt i et langsommere tempo, men jeg savnede lidt det fandenivoldske som Goodfellas kan, og især den midsterste tredjedel af The Irishman forekom mig lidt langtrukken. Jeg savnede også nogle sekvenser som får mig ud på kanten af sædet - som fx "How am I funny" scenen i Goodfellas (undskyld at jeg bliver ved med at sammenligne).
Når det så er sagt, så er det bestemt også gode ting i The Irishman - skuespillet er helt fænomenalt. De Niro, Pacino og Pesci leverer alle nogle af de bedste præstationer i deres karrierer, og det siger ikke så lidt. Som altid er soundtracket også virkelig fedt, og hænger godt sammen med filmen. Instruktionen er der heller ikke noget at sætte en finger på, og den er flot filmet.
Så, når alt kommer til alt, er jeg desværre ikke helt oppe at ringe. Dette kan måske ændre sig ved et gensyn, men for nu giver jeg The Irishman