DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er man dec 10, 2018 2:45

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 2193 indlæg ]  Gå til side Foregående 1136 137 138 139 140147 Næste
Forfatter besked
Indlæg: man nov 09, 2015 11:39 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40
Indlæg: 1761
Geografisk sted: Aalborg
Buck Rogers skrev:
Spectre (Sam Mendes, 2015)
Som skrevet sent i går var jeg udmærket tilfreds med Sam Mendes' seneste opus - men hvis man skulle få den tanke, at "opus" var en forkortelse af "oppustet", ville det ikke være helt forkert.
Craig har fundet sig rigtig godt til rette i rollen på nuværende tidspunkt, og det er en fornøjelse at se ham folde sig ud som Bond, der har charme, varme, pondus og fysikken til at levere troværdige actionscener. Og Mendes trækker tråde til de foregående Craig-film, så de i høj grad fremstår som en helhed. Der bliver givet god plads til gamle/nye ansigter som M, Q og Moneypenny, så de ikke længere bare fremstår som Bonds håndlangere, men i særdeleshed bliver nøglepersoner i plottet.

Men der var lige dén detalje med "oppustet" - man kunne have mistænkt Sony for virkelig at ville jokke sømmet i bund efter seneste, bragende succes og én gang for alle at give alle opkomlingene baghjul. Med et (be)rygtet budget på $300 mio. og en spilletid på ca. 2½ time er Spectre på alle måder et skoleeksempel på, at begrænsningens kunst er svær, men ikke desto mindre nødvendig.
For til trods for alskens vilde sekvenser - lige fra den imponerende, one-take indledning (der dog skæmmes lidt af uheldig CGI) over et spektakulært fly vs. bil-setpiece i Østrig og til en virkelig nervepirrende finale - er tempoet også lige sløvt nok ind imellem, og selv om jeg tager hatten af for Mendes' vilje til at afrunde Bond-karakteren og give dramaet en saltvandsindsprøjtning, er det ikke lige ophidsende alt sammen. Med lidt strammere redigering havde filmen stået noget stærkere. Vi er dog stadig i den gode ende af Bond-spektret, og Christoph Waltz gør en fin indsats som überskurk.


:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:


Fik også set Spectre i sidste uge :beerchug:

Som min dovne natur byder mig, stjæler jeg med arme og ben og lægger mig lige i halen af Bucks anmeldelse. Jeg er fuldstændig enig i stort set hele ordlyden. Det er en glimrende Bond film, som binder Craig-kvartetten fint sammen og det er således kun "Quantum..." der stikker ud som en bullen finger. Vi er i min verden kvalitetsmæssigt langt foran Brosnan perioden, som efter en lovende start totalt afsporede essensen af Bond universet. (Ikke nødvendigvis Brosnans skyld - han fik trods alt kun 1 godt manuskript at arbejde med.)

Jeg er ret pjattet med det lange, flotte tracking shot i indledningen, den hæsblæsende start, actionsekvensen i toget og ikke mindst en superspændende afslutning. Det er korrekt, at tempoet er lidt trægt ind imellem og at et par scener snildt kunne have været undværet uden at det havde flyttet på helheden. Mendez vil tydeligvis være sikker på, at vi kommer rundt i alle hjørner og det er lidt unødvendigt.

Det er heller ingen hemmelighed, at jeg virkelig godt kan lide Craig som Bond. Han har givet figuren et tiltrængt adrenalin spark og tilført universet noget nutidig råhed og kant, som jeg har manglet siden Dalton (Ikke at de to versioner af Bond er sammenlignelige), og er i de fysiske sekvenser klart den mest troværdige og overbevisende Bond. Jeg håber, den næste Bond-fortolker fortsætter med at udvikle figuren og holde den nutidig og interessant.

Craig-kvartetten ser derfor således ud i Aalborg ;) :

Casino Royale: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:
Quantum of Solace: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty:
Skyfall: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:
Spectre: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"


Top
   
 
Indlæg: man nov 09, 2015 12:05 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7193
Jeg kan jo kun være tilfreds med din anmeldelse - og at du blev inspireret :D
Billede

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: man nov 09, 2015 13:36 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3198
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
DeathPosture skrev:
t23 skrev:
Socialistický Zombi Mord (Socialist Zombie Massacre), Slovakiet, 2014

Jordsvin skrev:
:D Den lyder godt nok fantastisk.

Tak for omtalen t23, den lyder godt nok interessant :thumb:

Tro mig, den er virkeligt et friskt og hårdt tiltrængt pust, både på zombie genren og den stendøde Slovakiske filmscene. Med alle de der Zombies Vs Whatever film der bliver lavet for tiden, så er det da fedt at se at en flok 21-årige kan lave en film der både har plot og intelligent humor (og velsmagende sceneblod), og ikke giver op bare fordi ting ikke går som planlagt.

Alt hvad der bliver delt ud af kulturmidler i Slovakiet årligt er 50'000 Euro (godt en halv million Kroner) til fordeling mellem 25 projekter, så har man ikke funding udefra, er det dødsvært at lave en film. Det skulle sætte det lidt i perspektiv om hvorfor den Slovakiske filmscene er stagneret.

Hvis de skrev en bog om hele forløbet, så ville jeg købe den - om så jeg skulle taste hele molevitten ind i Google Translate!

PS: En B film hedder "beckova" på Slovakisk :thumb:

_________________
"Cocaine, machine gun, dog leg" - "What, no cheese and crackers?"


Top
   
 
Indlæg: man nov 09, 2015 14:25 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10199
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

Bone Tomahawk [2015] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf:

"Smart men don't get married!"

Næsten ud af det blå kommer den lettere obskure horror-western Bone Tomahawk, som Kurt Russell filmede imens han var ved at køre skægget i stilling til The Hateful Eight. Den er fuldstændig eminemt fantastisk med en uovertruffet lækker stemning der byder på både støvet paranoia blandet med en god omgang desperation, dødsrallen og... lejrbål under åben himmel. En sand genre-bender. Det er en traditionel slowpaced western med et gigantisk twist, og allerede inden spilletiden runder de 60 sekunder har den første mand fået halsen brutalt skåret over.

Vi befinder os i det vilde vest omkring 1890erne. Beboerne i den støvede settler-by Hope Springs beskæftiger sig hovedsageligt med kvægdrift. Da en gruppe barbariske kannibal-indianere begynder at kidnappe byens indbyggere, må sheriffen Franklin Hunt (Kurt Russell) samle et posse af umage gunslingers, for at bringe dem tilbage. De er oppe imod en fjende der overgår alt hvad de nogensinde har oplevet og det skal vise sig, at missionen bringer dem i overhængende livsfare.

Historien er ualmindelig velskrevet med masser af karakteropbygning og en perfekt afmålt mængde af mystik og mistro. At der samtidig er blevet plads til en begrænset omgang comic release (i skikkelse af vicesheriffen) er bare et plus. Selv et lille kærligheds-sideplot er der blevet plads til, uden at det på nogen måde virker påklistret eller unaturligt. Dertil kommer nogle fremragende skuespilspræstationer med især Kurt Russell og Patrick Wilson i absolut topform, men samtlige roller er velcastede og gør det godt. Visuelt er der også meget at komme efter med nogle enormt flotte billeder og et overbevisende set-design. CGIen er også hæderlig.

Og så er der 'den' scene. En scene der ikke ligner noget som helst man har set i en western før. Eller i hvilken som helst anden type film, for den sags skyld. Det er ikke en film for sarte sjæle, men jeg giver den alligevel min allervarmeste anbefaling. Årets sleeper hit.

Kan købes på iTunes og udkommer på bluray/DVD 25/12-2015.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2016 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2017 | Hvilke film har jeg set i | 2016 | 2017 | 2018 Billede


Top
   
 
Indlæg: man nov 09, 2015 14:41 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 08, 2012 22:12
Indlæg: 2296
Tak for det, DP. :beerchug: Har luret på den de sidste dage, men har ikke rigtig turde springe på. Også et solidt cast!

_________________
The artist formerly known as Konigsberg


Top
   
 
Indlæg: tirs nov 10, 2015 15:30 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7193
Tak for anmeldelsen! Er ikke på sådan noget iTunes-djævelskab, men håber at få den set på et senere tidspunkt.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: tirs nov 10, 2015 16:12 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 23, 2010 14:45
Indlæg: 2084
Geografisk sted: The road
Buck Rogers skrev:
Tak for anmeldelsen! Er ikke på sådan noget iTunes-djævelskab, men håber at få den set på et senere tidspunkt.

Jeg sidder også og ærgrer mig over at jeg heller ikke er. Jeg antager det på kun er på US den ligger og ikke den danske?

_________________
Årets Film 2012
Alle film set i 2013
Alle film set i 2012


Top
   
 
Indlæg: fre nov 20, 2015 10:05 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40
Indlæg: 1761
Geografisk sted: Aalborg
t23 skrev:
Jordsvin skrev:
Se i det hele taget "Black Mirror" - det er blændende TV. Især sæson 1. Men ualmindeligt ubehageligt.

Jule special'en har den absolut mest modbydelige afslutning - og jeg mener ikke den Facebook-agtige slutning, men den anden .. der tabte jeg godt nok kæben ned på gulvet af skræk og gru.

Man kan i øvrigt langt om længe anskaffe det afsnit både standalone og sammen med de to serier, og siden man kan købe det på Amazon Prime, mon så ikke een af de gængse streamingtjenester osse har fået det?


Tak for anbefalingerne mht. Black Mirror. Nu har jeg savet mig igennem denne obskurt fascinerende samling afsnit/episoder/film og jeg må tilslutte mig koret af DAHF'ere, der hylder en så gennemført deprimerende oplevelse. Det er satme godt lavet og gennemtænkt. Jeg er helt vild med afsnit 3, som jeg øjeblikkeligt fik lyst til at vise min hustru...indtil jeg fik hjerne rettet ud igen.

...og efter juleafsnittet ønskede jeg øjeblikkeligt at skære min "grain" ud :shock:

Men advarsel til interesserede. Serien bør/kan/må under ingen omstændigheder binge-watch'es, medmindre man har en ret morbid hang til underholdning og generelt trives godt med selvdestruktiv tankegang.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"


Top
   
 
Indlæg: fre nov 20, 2015 11:03 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10199
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Det lyder sgu interessant det der Black Mirror. Men hvor ser I det, folkens? Netflix (eller er det kun sæson 3?)

Billede

Så vidt jeg kan se, er Sæson 1 kun ude på bluray i Spanien og Sæson 1 + 2 annonceret i Frankrig (men ikke udgivet endnu).

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2016 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2017 | Hvilke film har jeg set i | 2016 | 2017 | 2018 Billede


Top
   
 
Indlæg: fre nov 20, 2015 11:04 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 23, 2010 14:45
Indlæg: 2084
Geografisk sted: The road
Shiva skrev:
Black Mirror
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:


Helt enig.

Det jeg synes er fedt ved serien er, at trods det at det (i nogle afsnit) omhandler super high-tec udsyr, er omgivelserne på ingen måder "fremtidsficeret" (ingen I, Robot, Minority Report fremtid). Det kunne foregå lige rundt om hjørnet. Måske lige pånær afsnit 2 sæson 1, men ellers...

_________________
Årets Film 2012
Alle film set i 2013
Alle film set i 2012


Top
   
 
Indlæg: fre nov 20, 2015 11:06 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 23, 2010 14:45
Indlæg: 2084
Geografisk sted: The road
DeathPosture skrev:
Det lyder sgu interessant det der Black Mirror. Men hvor ser I det, folkens? Netflix (eller er det kun sæson 3?)

Billede

Så vidt jeg kan se, er Sæson 1 kun ude på bluray i Spanien og Sæson 1 + 2 annonceret i Frankrig (men ikke udgivet endnu).

Black Mirror sæson 1 + 2 har indtil for ganske nylig været tilgængelig på Netflix - endda på den danske hvis jeg ikke husker helt galt :shock:
EDIT: sæson 1 +2 samt juleafsnittet ligger på den danske Netflix - har lige tjekket :thumb:

_________________
Årets Film 2012
Alle film set i 2013
Alle film set i 2012


Top
   
 
Indlæg: fre nov 20, 2015 11:17 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3198
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Black Mirror er oprindeligt en Britisk serie. Den blev samlet op af Netflix, som nu har kommisseret en "sæson 3" - hvilket lyder underligt for mig, for jeg ser den mere som en antologi af film.

Pyt nu, Netflix har betalt for 14 nye afsnit, og givet crew'et frie hænder, såeh .. det bliver fedt!

Point til wigant for "Det kunne foregå lige rundt om hjørnet" - det er så sandt, måske ikke nu, men bare om to år, så kunne mange af de ting være virkelige.

Og til Shiva:
[Vis Spoiler]
Hele konceptet med at være fordømt til at høre Bing Crosby i al evighed, det er godt nok redefineringen på hvad jeg troede var min største frygt
:thumb:

Seriøst, Black Mirror er hamrende godt skruet sammen - frygter bare hvad der sker når han bliver hyret til 14 afsnit i stedet for 3 ad gangen.

_________________
"Cocaine, machine gun, dog leg" - "What, no cheese and crackers?"


Top
   
 
Indlæg: fre nov 20, 2015 11:58 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10199
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Tak for info folkens, jeg burde vist overveje noget Netflix på et tidspunkt...

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2016 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2017 | Hvilke film har jeg set i | 2016 | 2017 | 2018 Billede


Top
   
 
Indlæg: fre nov 20, 2015 15:41 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 27264
DeathPosture skrev:
Tak for info folkens, jeg burde vist overveje noget Netflix på et tidspunkt...


:shock: KAN DU SÅ KOMME I GANG!! Det er det fedeste 8)


Top
   
 
Indlæg: fre nov 20, 2015 16:18 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40
Indlæg: 1761
Geografisk sted: Aalborg
t23 skrev:
Black Mirror er oprindeligt en Britisk serie. Den blev samlet op af Netflix, som nu har kommisseret en "sæson 3" - hvilket lyder underligt for mig, for jeg ser den mere som en antologi af film.

Pyt nu, Netflix har betalt for 14 nye afsnit, og givet crew'et frie hænder, såeh .. det bliver fedt!

Point til wigant for "Det kunne foregå lige rundt om hjørnet" - det er så sandt, måske ikke nu, men bare om to år, så kunne mange af de ting være virkelige.

Og til Shiva:
[Vis Spoiler]
Hele konceptet med at være fordømt til at høre Bing Crosby i al evighed, det er godt nok redefineringen på hvad jeg troede var min største frygt
:thumb:

Seriøst, Black Mirror er hamrende godt skruet sammen - frygter bare hvad der sker når han bliver hyret til 14 afsnit i stedet for 3 ad gangen.


Enig :thumb:

Hvem fa... kan holde til en sæson på 14 afsnit??? Pyha :help:

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"


Top
   
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 2193 indlæg ]  Gå til side Foregående 1136 137 138 139 140147 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 10 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team