DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er fre mar 29, 2024 9:30

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 2193 indlæg ]  Gå til side Foregående 163 64 65 66 67147 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tors mar 20, 2014 22:09 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
The Sea Hawk er i alt fald flottere, sjovere og mere velskrevet end Cap'n Blood, men som fuldblods eventyr er det voldsomt svært at slå Robin. Ikke mindst fordi den forener Flynn med de bedste fra de to piratfilm: de Havilland, Claude Rains OG Basil Rathbone - i gennemført laber Technicolor. Synd, at Warner ikke ville spendere.

Edit: Jeg har Errol Flynn: Signature Collection stående. Kender du de øvrige film i boksen og ved, hvad man evt skal starte med eller springe over? Der er flere andre kollaborationer med Curtiz i boksen, men jeg regner egentlig med, at The Died With Their Boots On er den bedste af ikke-piratfilmene?

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: fre mar 21, 2014 22:08 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør sep 20, 2003 12:21
Indlæg: 4615
Geografisk sted: Østerbro
Buck Rogers skrev:
jeg regner egentlig med, at The Died With Their Boots On er den bedste af ikke-piratfilmene?

Korrekt, den er ret fantastisk - scenen hvor han siger farvel til Havilland er lige til at græde snot over. Dodge City er mildest talt kulørt, men meget underholdende. Elizabeth & Essex er noget træg, men viser hvor flot Sea Hawk kunne have været i farver (de genbrugte så vidt jeg husker en del kostumer mm.). Bette Davis' Elizabeth er alt for manieret.

Men den allerbedste Flynn-film er at finde i bokssæt #2: Han var ganske enkelt født til at spille "Gentleman" Jim Corbett.


Top
   
 
Indlæg: fre mar 21, 2014 23:53 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør jul 08, 2006 12:27
Indlæg: 10391
Geografisk sted: Aarhus
Jeg er lige blevet færdig med Short Term 12. Hoooold nu kæft... Se den :thumb:

Billedet er for stort.

_________________
Min filmsamling
Film jeg har set i 2024


Top
   
 
Indlæg: lør mar 22, 2014 0:10 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
@Jordsvin: ok, så fik jeg lige lynprioriteret, super!

I går fik jeg endelig set Tod Brownings Freaks, en af de helt klassiske horrorfilm. Det er virkelig en af de film, man skal se med de rette briller. Som del af filmhistorien, og med dens produktion - med vaskeægte, vanskabte freaks i de fleste større roller - in mente har den bestemt sin berettigelse. Og som der står i forteksterne, ville Browning gerne belyse, hvordan mennesker med et aparte udseende kan have et helt "normalt" følelsesregister.
Så langt, så godt. Skuespilleret svinger mellem acceptabelt og håbløst dilettantisk (sidstnævnte desværre i en af de bærende roller), og den kun en time lange film bruger så meget af sin spilletid på trivialiteter og kluntet drama, at der ikke er meget plads til the good stuff. For filmens sidste halvdel (hvor historien endelig kommer i gang) er virkelig vellykket, ikke mindst finalen, hvor de vanskabte mennesker tager grusom hævn over deres plageånder.
Filmen varede jo oprindelige 90 minutter, og det kunne være spændende at se, hvordan den oprindeligt var tænkt. Nogle af scenerne lyder ret makabre. Som det er nu, er der lidt for meget decideret freak show og for lidt film.... men på den anden side: hvor tit har man muligheden for at se en mand uden arme og ben tænde en smøg? Colour me impressed.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: lør mar 22, 2014 1:31 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Jeg er lige blevet færdig med at se denne 3 timer lange dokumentar om Woody Allens karriere, der indeholder interviews med Woody himself, hans producere (inkl. Woodys søster Letty Aronson), Diane Keaton, John Cusack, Dianne Wiest, Louise Lasser, Scarlett Johansson og mange flere. Der er ingen interviews med Mia Farrow.

Dokumentaren er meget grundig og noget af det mest interessante ved den er Woody Allens omtale af sig selv (han er meget hård overfor nogen af de film, som han har lavet igennem årene og i det hele taget imod sig selv som instruktør). Jeg så for et stykke tid siden en dokumentar om Otto Preminger, hvor han ikke fik de største roser for sin opførsel på settet (stakkels Tom Tryon blev nærmest psykisk nedbrudt af ham på "The Cardinal"-settet) og i denne dokumentar er der mange observationer af Allens næsten usynlige tilstedeværelse på hans sets. Denne måde at være "actor's director" på har resulteret i en del Oscars til hans skuespillere, senest Cate Blanchett for "Blue Jasmine".

Til trods for dokumentarens længde (som ikke føles lang) er der ikke blevet plads til et kapitel om hans optrædender i andres film som f.eks. "The Front", "Casino Royale" (spoofversionen med David Niven) og "Scenes from a Mall". Allens rolle i Herbert Ross' filmversion af teaterstykket "Play It Again, Sam" bliver kort nævnt, men det er så også det.

Hvis man er fan af Woody Allens film, så bør man se denne dokumentar.

Set på Netflix CA.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
 
Indlæg: søn mar 23, 2014 14:11 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør sep 20, 2003 12:21
Indlæg: 4615
Geografisk sted: Østerbro
ADÈLES LIV - KAPITEL 1 & 2: Jamendugodesteforhelvedeforetmesterværk! Det virker helt absurd at tale om to af de bedste skuespilpræstationer nogensinde optaget på film, for det føles overhovedet ikke som skuespil. Der var en del snak om de metoder instruktøren brugte til at få de præstationer i kassen, men jeg mener bestemt at det endelige resultat retfærdiggør det hele. Det er uden sammenligning den mest rå og smertefulde kærlighedshistorie jeg nogensinde har set. Jøsses hvor var den god. :shock:


Top
   
 
Indlæg: man mar 24, 2014 1:53 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors jan 21, 2010 18:56
Indlæg: 672
Den har ligget i min samling i en måneds tid nu. Måske jeg bør tage mig sammen snart :-)


Top
   
 
Indlæg: man mar 24, 2014 8:24 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør sep 20, 2003 12:21
Indlæg: 4615
Geografisk sted: Østerbro
Jeg havde den også liggende et stykke tid, før jeg fik taget mig sammen. Det var mest pga. spilletiden - men de tre timer fløj bare forbi. Den kunne snildt have været dobbelt så lang.


Top
   
 
Indlæg: ons mar 26, 2014 16:12 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede
Samsara [2011] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:
Billede
Visuelt mesterværk på orgasme-niveau!

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
 
Indlæg: ons mar 26, 2014 16:17 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 23, 2010 14:45
Indlæg: 2085
Geografisk sted: The road
^^ :laugh:

_________________
Årets Film 2012
Alle film set i 2013
Alle film set i 2012


Top
   
 
Indlæg: ons mar 26, 2014 16:20 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 08, 2012 22:12
Indlæg: 2296
Jordsvin skrev:
ADÈLES LIV - KAPITEL 1 & 2: Jamendugodesteforhelvedeforetmesterværk! Det virker helt absurd at tale om to af de bedste skuespilpræstationer nogensinde optaget på film, for det føles overhovedet ikke som skuespil. Der var en del snak om de metoder instruktøren brugte til at få de præstationer i kassen, men jeg mener bestemt at det endelige resultat retfærdiggør det hele. Det er uden sammenligning den mest rå og smertefulde kærlighedshistorie jeg nogensinde har set. Jøsses hvor var den god. :shock:

Jeg ville have skrevet en anmeldelse af den, efter at have set filmen i går, men det behøver jeg slet ikke. Du har sagt det! Den kan i øvrigt ses på US Netflix, hvis man vil have årets bedste filmoplevelse streamet til hjemmebiografen. ;)

_________________
The artist formerly known as Konigsberg


Top
   
 
Indlæg: ons mar 26, 2014 16:58 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
wigant skrev:
^^ :laugh:

+1 - men helt enig :yum: :) Og jeg synes også, at den fungerer på indholdssiden. Efter at have set den nogle gange er det lige før, jeg vil rangere den højere end Baraka, fordi jeg synes den er bedre balanceret. Der er virkelig mange mindeværdige sekvenser i den.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: ons mar 26, 2014 23:08 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 04, 2003 12:54
Indlæg: 20535
Geografisk sted: Frederikshavn
Konigsberg skrev:
Jordsvin skrev:
ADÈLES LIV - KAPITEL 1 & 2: Jamendugodesteforhelvedeforetmesterværk! Det virker helt absurd at tale om to af de bedste skuespilpræstationer nogensinde optaget på film, for det føles overhovedet ikke som skuespil. Der var en del snak om de metoder instruktøren brugte til at få de præstationer i kassen, men jeg mener bestemt at det endelige resultat retfærdiggør det hele. Det er uden sammenligning den mest rå og smertefulde kærlighedshistorie jeg nogensinde har set. Jøsses hvor var den god. :shock:

Jeg ville have skrevet en anmeldelse af den, efter at have set filmen i går, men det behøver jeg slet ikke. Du har sagt det! Den kan i øvrigt ses på US Netflix, hvis man vil have årets bedste filmoplevelse streamet til hjemmebiografen. ;)


Jeg missede den desværre i biffen, så den skal da ses snarest. :thumb:

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild


Top
   
 
Indlæg: ons mar 26, 2014 23:35 
Offline

Tilmeldt: tors sep 09, 2010 14:34
Indlæg: 1735
Seconds, 1966, instrueret af John Frankenheimer

Tænk, hvis man kunne få et nyt liv? Er du kørt træt i dit job, elsker du ikke længere din kone, ser du 10 år ældre ud end du har det godt med, og ligner alle dagene bare hinanden? Så har The Company løsningen. De arrangerer din fiktive død, giver dig et nyt udseende, et nyt sted at bo og introducerer dig for nye spændende mennesker. For en pris, naturligvis.

Det tilbud er New York’er bankmanden Arthur Hamilton (spillet af John Randolph) faldet for. Han ”dør” derfor i en hotelbrand og genopstår som Tony Wilson (spillet af Rock Hudson) i en strandvilla i Californien, hvor han ret hurtigt møder en yngre kvinde som introducerer ham for det frie liv.

”Seconds” er ofte nævnt som en forløber for ”New Hollywood” perioden 1967-1976, og det mærkes på to væsentlige forhold. For det første betød påvirkningen fra Den Franske Nybølge at måden man fortalte historien på blev væsentligt anderledes end den gængse Hollywood studie-model. Der bliver eksperimenteret med kameravinkler, klipning og lyd. For det andet blev filmen lavet i perioden, hvor produktions-koden i USA var ved at gå i opløsning, så der var mere frit slag med hensyn til hvad man kunne behandle af emner. Ikke så meget det med at vise vold og sex, men mere det generelle princip om at det på en eller anden måde skulle ende ”godt” eller ”opbyggeligt” til sidst. Det er godt nok en af de tidligste amerikanske studiefilm med nøgne personer i en scene, men endnu mere signifikant har den her film en af de mest grusomme slutninger jeg kender.

John Frankenheimer havde nogle år forinden lavet ”The Manchurian Candidate”, og i Seconds er der den samme stemning af paranoia og følelsen af at der er større kræfter, der styrer og manipulerer dit liv. Og det skyldes ikke mindst James Wong Howe's mesterlige sort/hvid fotografering, musik af Jerry Goldsmith og en titel-sekvens af Saul Bass.

Rock Hudson er fremragende i en rolle, der ligger milevidt fra hans sædvanlige romantiske komedier. For hvad sker der når du tilsyneladende får det nye liv du drømmer om? Er du stadigvæk ikke bare den du altid har været?

Seconds er en relativt ukendt film, tror jeg, men den er en lille perle fra begyndelsen af den mest spændende periode i amerikansk film (efter min mening). Den er for nylig kommet på BD fra Criterion, som leverer fantastisk billedkvalitet, men desværre kun i region A.

Bedømmelse: 9 ud af 10 mulige.


Fodnote:
Ved et fuldstændigt tilfælde fik jeg lavet en tematisk double-bill, idet jeg umiddelbart forinden havde set Judd Apatow’s ”Funny People”, hvor Adam Sandler grundet sygdom tager sit liv op til revision, og ender med at indse at han egentligt ikke egner sig til det liv han troede han savnede.


Top
   
 
Indlæg: tors mar 27, 2014 9:45 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
^ Tak for anmeldelsen af Seconds, Henrik24! :thumb:

En film jeg aldrig havde hørt om før. Men den lyder voldsomt interessant og er hermed tilføjet min must watch-list. Tak for det.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 2193 indlæg ]  Gå til side Foregående 163 64 65 66 67147 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 62 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team