DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er fre mar 29, 2024 13:27

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 2193 indlæg ]  Gå til side Foregående 1143 144 145 146 147 Næste
Forfatter besked
Indlæg: søn jan 17, 2016 20:29 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Marquis, Belgien / Frankrig, 1989 - IMDB link

Roland Topor er måske et fremmed navn for jer, men han var med i Herzog's overlegne udgave af Nosferatu, og med inde over den Fransk-Tjekkoslovakiske animerede film La Planete Sauvage / Fantastic Planet, så måske i kender ham uden at kende hans navn - ellers er der da to anbefalinger lige der.

Han var alle dage et syrehovede, men Marquis går simpelt hen bare over gevind. Han ville vist nok have lavet en dukkefilm, men skiftede mening, og lod mennesker klæde sig ud som dyr - og så fortælle om Marquis De Sade.

Men det er slet ikke der det stopper, for historien går på De Sade's lange dialoger med sin penis, som ender så langt ude i hampen at han bygger et dukketeater til den, så den kan fortælle ham eventyr. Og det er SÅ langt ude i hampen, men samtidigt dødgodt lavet - decideret under bæltestedet og kræver virkeligt man fatter joke'n, men det er faktisk ret intelligent humor.

Og face it - uden sin penis ville De Sade aldrig kunnet have skrevet en bog .. og det gør den ham opmærksom på gang på gang.

Rigtigt beskidt satire lavet på den rigtige måde, og er man til rå surrealisme som ikke ligefrem er børnevenlig, så er den et kig værd. Der er rå mængder libertiner-dekadence i den, og dialogen er simpelt hen bare til at smadre sig selv af grin over. Jeg savner Topor så meget, han var virkeligt homo sapiens' svar på LSD overdoser, og han har underholdt mig gang på gang. Planete Sauvage er naturligvis hans mesterværk, men Marquis skal bestemt ikke underkendes, for selv om den er drønende pervers, så er dialogen og humoren simpelt hen så velskrevet at den aldrig bliver kedelig.

Den ligger på Youtube i anstændig kvalitet og med Engelske undertekster, så jeg vil lade det over til jer at smide familien i seng og snige sig til en sen nattefilm ved computeren. Og nej, det har intet med porno at gøre - det er langt værre! - og med værre mener jeg bedre :thumb:

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: ons jan 20, 2016 10:44 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Manborg, Canada, 2011 - IMDB link

Jorden er i krig mod Helvedes magter. En ung gut og hans bror er soldater. Brormand bliver dræbt af mørkets herre, og ..

Nej, glem det. Vi tager den lige fra toppen.

Hvad får man hvis man blander Robocop, Mortal Kombat (spillet), den legendariske fanvideo til All Your Base, Tron, Tetsuo 2, Hardware og alle ens favorit-leftovers fra dengang cheesy scifi-horror film stod på allernederste hylde i Christianshavns Video - på VHS naturligvis?

Manborg.

Okay, så vores helt er oppe og kæmpe imod Count Draculon og hans nazi-zombie-vampyr horder. Han vågner op i fremtiden, hvor denne her gut har modificeret ham med rå mængder skrotaffald. Faktisk ligner han den perfekte blanding af Robocop, Tetsuo og Terminator. Han møder Number One Man, som er totalt taget ud af Mortal Kombat - overdubbet og hele svineriet, og sammen bliver de taget til fange, hvor de møder en bror (en hybrid mellem Billy Idol og Zell fra Final Fantasy VIII) og hans søster (som kunne have været i cutscenes fra et hvilketsomhelst kampsportspil). Og sammen skal de whacke Count Draculon og redde verden .. eller noget, ikke sikker på de overhovedet havde en agenda, andet end at redde deres egne bagdele.

Alle karaktererne er green screen'ede, og manipuleret til at ligne stop motion - hvilket passer fint sammen med de håndlavede stop motion sekvenser og de (sandsynligvis) computertegnede baggrunde. De første fem minutter tænkte jeg "nøj det ligner noget der er løgn", men man finder hurtigt ud af at man slet slet ikke skal tage Manborg seriøst - det er med fuldt overlæg at den ser ud som den gør.

Gutten bag det hele er Steven Kostanski, som blandt andet har lavet make-up effekter for Silent Hill 2, Hannibal (serien), og den nyeste Guillermo Del Toro film (husker ikke lige hvad den hedder), så han er ikke en ren nobody. Sammen med fire af hans gamle venner fra Winnipeg lavede han selskabet Astron-6, som både er et spoof af og en hyldest til film-der-er-så-dårlige-at-de-er-gode fra de tidlige VHS dage.

Tog et år at filme og to år at editere (han er en travl mand), men slutresultatet er vitterligt en film der er så dårlig at man skiftevis krampegriner og tager sig til hovedet. Og fuld respekt for at holde CG stort set ude af filmen - billige hjemmelavede effekter virker fint, hvis man ved hvad man laver.

Budgettet? $2'000. Canadiske. Det var cirka 11'000 Kroner dengang. Igen et brilliant eksempel på at man kan lave en hel masse for ingen penge, hvis man kan finde ud af at lave det selv. Og til folk der kører had på den, siger jeg udelukkende: Lad mig se jer gøre bedre på samme budget.

Men har man ikke brugt sine 80'ere i arkadehaller, på spilkonsoller og B film på VHS, og har man ingen smag for trashy retro humor som gør selv Troma til skamme, så er det nok bedst at undgå Manborg.

Trailer tid:



All your Manborg are belong to us!

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: tors jan 21, 2016 9:57 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 08, 2012 22:12
Indlæg: 2296
Vi har de to sidste aftener, til ære for Gromit, været i det franske hjørne:

Un Francais (2015)
Billede
En fantastisk lille historie om Marco, der er skinhead og nynazist. Han fylder alle sine dage med vrede, aggressioner og overfald på alt og alle. Filmen skildrer den første halvdel af Marcos liv, og er en rigtig fin beskrivelse af, hvad der sker når ungdommens kådhed bliver indhentet af virkelighed, alvor og konsekvens. Stykke efter stykke taber Marco gnisten og får sværere og sværere ved at bevare den vrede, som det nu engang kræver hvis man skal være hardcore skinhead. Un Francais benytter sig af enkle virkemidler, der aldrig bliver påklistret eller vold for voldens skyld. Derimod er det, temaet til trods, en særdeles følsom film, som aldrig taber pusten fra første til sidste scene.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Un peu, beaucoup, aveuglément! (2015)
Billede
Er den romantisk komedie død? Har vi efterhånden ikke set det hele? Hvis man spurgte mig inden i går aftes, ville mit svar klart være JA! Jeg har haft det særdeles svært med genren de sidste par årtier. Originalitet har i mange år været erstattet af banaliteter, der dansede på grænsen mellem pinlig og følelsesporno. Med denne fransk perle er der stadig håb for genren. Filmen handler om en kvindelig pianist, der flytter ind i en ny lejlighed. Her bor hun væg til væg med en opfinder, der ikke kan fordrage andre mennesker overhovedet. Problemet for de to består i, at væggen mellem de to bygninger er papirtynd. Desværre bor de to i hver deres arrondissement, så ingen vil røre ved problemet med den SÆRDELES lydhøre væg. Filmen udvikler sig fra ren nabokrig til et parforhold, der er særdeles originalt og anderledes. Filmen er hverken sukkersød, fjollet eller fyldt med forvekslingsscener og deslige. Til gengæld forstår den at mikse drama, romantik og komedie på fineste vis, hvilket gør den seværdig og ind imellem også morsom. Så hvis du leder efter datefilmen, som ikke vil give dig lyst til at kradse øjnene ud med en gaffel, så hop endelig på Un peu, beaucoup, aveuglément!
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
The artist formerly known as Konigsberg


Top
   
 
Indlæg: tors jan 21, 2016 10:03 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Montag451 skrev:
Vi har de to sidste aftener, til ære for Gromit, været i det franske hjørne

Og så følger du op med at give begge film gode anmeldelser? Er du ude på at stille amerikanske film i dårligt lys? Må vi kun se ukrainske træskoarbejderfilm nu? Hva'?
Ja, man spørger bare!

(Glimrende anmeldelser, btw!)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: tors jan 21, 2016 11:25 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Buck Rogers skrev:
Må vi kun se ukrainske træskoarbejderfilm nu?

Nej nu stopper du! Jeg bruger denondelynemig ikke fem år *igen* :laugh:

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: tors jan 21, 2016 11:36 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Hæhæhæhæ! :D

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: tors jan 21, 2016 13:52 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

Billede

The Revenant [2015] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

"As long as you can still grab a breath, you fight. You breathe. Keep breathing. When there is a storm. And you stand in front of a tree. If you look at its branches, you swear it will fall. But if you watch the trunk, you will see its stability."

Den mexicanske filminstruktør Alejandro González Iñárritu er et geni med en nærmest umenneskelig høj træfsikkerhed, hvilket han seneste bevidste i sidste års bedste film, oscarvinderen: Birdman som fuldstændig tog pusten fra mig. Så jeg har glædet mig som et lille barn til hans næste film og har minutiøst læst blogs, production diaries og diverse blurbs om The Revenant lige siden filmen blev annonceret for et års tid siden. Og nu blev ventetiden endelig forløst. Det er en, for at bruge et fortærsket udtryk, en film af episke proportioner.

The Revenant er et fejltfrit mesterværk og det er højst sandsynligt den største biografoplevelse jeg kommer til at have i 2016. Filmen fortæller den sande historie om pelsjægeren Hugh Glass, der i 1823 oplever sit livs største krise, da han bliver efterladt hårdt såret og levende begravet af sine pelsjægervenner langt ude i ødemarken, 230 kilometer fra nærmeste civilisation, omgivet af vilde dyr, morderiske indianere, isnende kulde, betænde sår, brækkede lemmer, ensomhed, desperation, hævntørst og knusende trøsteløshed. Historien er så neglebidende fantastisk, at man ikke havde troet på den, hvis ikke den var sand.

Intensiteten er fuldstændig uovertruffen og bliver akkompagneret af et altoverskyggende hævnmotiv, der driver handlingen taktfast henimod den helstøbte slutning, der på intet tidspunkt øjnes nært forestående, i løbet af de to en halv time som filmen varer. Plottet drives frem af et nervepirrende musikalsk score der med få, men bombastiske virkemidler sørger for at sende seerne i en nærmest trancelignende tilstand hvor man bare suges længere og længere ind i filmens hyperrealistiske univers. Selv trommeslageren fra Birdman dukker op igen med sin hidsige, enerverende percussion der passer perfekt som lydtapet til højdramatiske scener.

Og som om det ikke var nok, er der ikke specielt meget dialog i filmen. Det er billederne der taler og der er lange sekvenser hvor der ikke ytres et eneste ord. I det hele taget er Lubezkis cinematografi i en liga for sig. Det er, hand down, en af de flotteste film jeg nogensinde har set. Alle billeder er jo skudt i naturligt lys, hvilket kun gav knap 6 timer hver dag, til at få billederne i kassen. Men det er i den grad lykkedes, og det en af filmens mange kunstneriske valg der har skabt en fuldstændig kompromisløs film. Intet er tilfældigt her, fra fejende flotte billeder af storslåede naturlandskaber, brusende floder, uendeligt høje træer, rystende realistiske gore sekvenser og ufatteligt intense single-take fight scener der får Saving Private Ryan til at ligne Bjørne Brødre 3.

I det hele taget er filmen én lang reklame for det mageløse Arri Alexa 65mm 6K kamera der sætter nye standarder for hvad der kan lade sig gøre. Det ligner flere steder 3D uden at være 3D, ligesom vi flere gange får en nærmest GoPro-lignende oplevelse, bare med gloriøst 65mm look. Det er således en film der skal ses på et så stort lærred som muligt, i så høj opløsning som muligt og med lyden skruet så højt op som overhovedet muligt. Det er en totaloplevelse på et helt andet niveau end hvad vi ellers er vant til. Selv de lettere bizarre drømmesekvenser som ellers plejer at være superkiksede i film, fungerer her og løfter historien til et andet niveau.

Åbningsscenen alene er en genistreg og er alle 12 oscarnomineringer værd. Det er, for igen at bruge en fortærsket formulering, nøjagtigt som at være der selv. Når Leo fryser, så fryser vi også og når han varmer sig ved bålet, får man lyst til at varme sine egne fingre. Og sådan fortsætter realismen i filmen hele vejen igennem. Hvis der er noget som helst retfærdighed til i denne verden, så kommer det til at regne oscars i en lind strøm over The Revenant og hvis ikke Leo snupper oscaren denne gang, tager jeg direkte hen i nærmeste zoo og wrestler en bjørn i protest! Det er hans livs rolle.

ÅRETS FILM 2016! Skal ses af alle så hurtigt som muligt!

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Senest rettet af DeathPosture tirs jan 26, 2016 13:12, rettet i alt 1 gang.

Top
   
 
Indlæg: tors jan 21, 2016 14:40 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
En skribent for The Guardian kaldte The Revenant for "meningsløs smerteporno":

http://www.theguardian.com/commentisfre ... ation-pain

.. Men jeg tror hun er mere ultra-feminist end den gennemsnitlige DAHF'er :beerchug: ..

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: tors jan 21, 2016 14:57 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: søn jan 27, 2008 13:18
Indlæg: 393
t23 skrev:
En skribent for The Guardian kaldte The Revenant for "meningsløs smerteporno":

http://www.theguardian.com/commentisfre ... ation-pain

.. Men jeg tror hun er mere ultra-feminist end den gennemsnitlige DAHF'er :beerchug: ..


Tja tjo hun har nok generet nogle clicks. Hun skulle nok bare være blevet i køkkenet...

Billede


Top
   
 
Indlæg: tors jan 21, 2016 16:32 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Når man insisterer på at koble filmen til Islamisk Stat, har man sgu et problem, feminist eller ej:
"Isis’s films are simply the next logical step of our films."
:shock:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: tors jan 21, 2016 17:18 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Een af de bedre kommentarer på den side er "well done her for watching a film which is 98% male on male violence and still managing to squeeze in the gender angle". Hun burde tvangsindlægges til at se nogle Catherine Breillat film :thumb:

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: fre jan 22, 2016 12:06 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Cartel Land

For et par dage siden så jeg dokumentaren Cartel Land om bekæmpelse af narkokarteller i den mexicanske stat Michoacán. Dokumentaren har Zero Dark Thirty og Hurt Locker-instruktøren Kathryn Bigelow som instruktør.

I dokumentaren følger vi primært Autodefensas, en borgerstyret gruppe, der bekæmper narkokarteller i Michoacán og en gruppe af paramilitariske personer, der bekæmper illegale mexicanere i USA. Mens sidehistorien i USA er ret ligegyldig, er historien om Autodefensas enormt spændende. Ledet af kirurgen José Manuel Mireles (El Doctor) strømmer Autodefensas fra by til by, mens de anholder, banker og skyder bekræftede og ubekræftede kartelmedlemmer. Mireles leder og fordeler gruppen gennem sine stærke ord og kraftige personlighed, mens han må kæmpe med pres fra regeringen, kartellerne og folk på indre linjer.

Dokumentaren er stærk, barsk og viser det Mexico, som vi alle hører om, og som i dokumentaren viser sig at være præcis så korrupt, frastødende og problematisk, som vi alle vidste, at det var. Er der overhovedet nogen good guys i Mexico? Det er svært at tro, når man ser denne dokumentar, som kommer helt tæt på og nogle gange nærmest FOR tæt på.

Jeg kan kun på det kraftigste anbefale Cartel Land, men ikke hvis du har brug for at blive opmuntret.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
Må DAHF altid bestå!


Senest rettet af Mike Haggar fre jan 22, 2016 12:52, rettet i alt 1 gang.

Top
   
 
Indlæg: fre jan 22, 2016 12:22 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Fedt, den har jeg luret på længe og med både en Holmsgaard-anbefaling og en Oscar-nom, må jeg vist hellere få den tjekket ud snart... Tak!

EDIT: Mike Haggard-anbefaling, mente jeg selvfølgelig! :slap:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
 
Indlæg: fre jan 22, 2016 12:50 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Touché.

Du får dog en Mike Haggar-hilsen for at bruge mit gamle brugernavn.

Billede

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
 
Indlæg: fre jan 22, 2016 13:57 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 08, 2012 22:12
Indlæg: 2296
Tak til Mike H (har set hvor hårdt han slår) for anbefalingen. Den skal klart ses!

Jeg fortsætter imidlertid i det frankofile hjørne:

Coup De Chaud (2015)
Billede
En lille film om en lige så lille landsby, hvor alting aldrig er fryd og gammen. Udover de lokale bønders tovtrækkeri med hinanden, de restløse unge mennesker kedsomhed og den generelle hedebølge der har lagt sig som en tung dyne over området, har hele byen problemer med den unge fyr Josef. Den unge mand er sat lidt tilbage, er lidt af en drillepind og kender ikke rigtigt til folks personlige grænser. Han bliver tit og ofte gjort til grin af byens unge, som bruger ham efter forgodtbefindende, da han er gammel nok til at købe spiritus og andet. Men byen lider i varmen, og sindende kommer mere og mere i kog bag den franske landidyl, hvor flere og flere ting går galt. Alle peger på Josef, da han kan forbindes med samtlige af de forskellige hændelser, men er det virkelig ham? Er han virkelig mere end bare en drillepind? Filmen har alting, som et drama kræver, for at kunne fungere. Plot og historie hænger fint sammen, og man er hurtigt fanget i sit eget dilemma omkring Josef. Er han virkelig bare en uskyldig tosse eller er han til fare for sine omgivelser? Det hele er snøret enormt godt sammen, for man bliver hele tiden konfronteret med de fordomme, som man får af at opleve Josef på slap line. Jeg var også meget tæt på at give filmen fuldt hus - eller endda fire stjerner, men desværre åbner filmen med en af slutscenerne, hvilket tager en hel del af magien ud af at se slutningen. Til instruktørens forsvar, giver det dog mening at starte med den scene, men det ødelægger dog mere end det gavner, for man havde sagtens kunne skrive sig ud af samme dilemma på en mere intelligent måde. Alligevel er filmen særdeles anbefalesværdig, hvis man er til et godt drama med en (nogenlunde) intelligent og original historie.

:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

_________________
The artist formerly known as Konigsberg


Top
   
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 2193 indlæg ]  Gå til side Foregående 1143 144 145 146 147 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 72 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team