DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er fre mar 29, 2024 12:14

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 2193 indlæg ]  Gå til side Foregående 1107 108 109 110 111147 Næste
Forfatter besked
Indlæg: ons mar 25, 2015 16:54 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Naiera skrev:
Sååå, næsten fyrre år gamle Reese Witherspoon spiller en 26-årig?

Det er korrekt. Det nævnes dog ikke, at hun er 26 år i filmen, så det faktum er måske knap så vigtigt. Hun ser yngre ud end hun er.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
 
Indlæg: ons mar 25, 2015 17:45 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør jul 08, 2006 12:27
Indlæg: 10391
Geografisk sted: Aarhus
Klart, men jeg synes de presser citronen lidt, nogle gange ;)

_________________
Min filmsamling
Film jeg har set i 2024


Top
   
 
Indlæg: tors apr 02, 2015 21:59 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Synth Britannia, UK, 2009 - IMDB link

Kort og godt, en dokumentar om hvordan syntetisk musik startede i England, og med BBC's sædvanlige høje niveau for dokumentarer. Den er fyldt med historiske facts, en del "hvor er de nu" ting om alle fra Richard Kirk til Vince Clarke, og er man til den slags musik, jamen så skal den bare ses. For selv om man kan sin synth historie, så er det stadig sjovt at se en småfed skaldet Midge Ure og en endnu mere aldrende Richard Kirk med farvet rødt hår.

Ikke sikker på om man kan købe den, men den ligger på Britiske streaming tjenester, og hvis ikke i finder den på BBC, så har Youtube den i alt fald.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: fre apr 03, 2015 3:14 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
El Niño, Spanien, 2014 - IMDB link

Nede ved Gibraltar flyder der rigtigt meget hash over vandet. Der kommer også lidt af det hvide sne, så første scene går på at en flok Spanske toldere hugger tre tons frosne klipfisk op for at finde coke - og fejler. Derefter møder man El Nino, en glad drengerøv der kan noget med en vandscooter. Så langt så godt. Han finder en kammerat i Marokko der vil gå udenom sin normale pusher og lave nogle hurtige penge, men i plottets navn skal det jo gå galt.

Jeg havde glædet mig til at se den i månedsvis, og trods castet, så falder den sammen på grund af hovedrollen spillet af en nybegynder. Jeg mener, hallo, vi har Luis Tosar (Cell 211 og Sleep Tight) som for første gang i min filmverden rent faktisk smilede i den film, vi var en totalt underspillet Sergi Lopez (Pan's Labyrinth, With A Friend Like Harry) som hans chef og nok for en gangs skyld i sin karriere spiller den eneste der ikke er korrupt, og så den vidunderskønne Barbara Lennie (The Skin I Live In, Dictado) som Tosar's sidekick. Så action delen og de flotte bryster er der helt styr på.

Og Daniel Monzon, instruktøren, har tidligere lavet den tæskefede Cell 211 (med Tosar i øvrigt), som er den fedeste fængselsfilm denne her planet kommer til at opleve. Og er man træt af biljagter, så er der godt nok helikopter-versus-tremotorers-speedbåd ræs uden CG eller noget, og det er jo tæskefedt hvis man lige tager posen med popcorn frem.

Problemet er Jesus Castro, hovedrollen, "el nino". Okay okay det er hans første filmrolle nogensinde, men han er så uoverbevisende og direkte stupid, at jeg sad og havde det direkte dårligt over at give filmen en chance mere - igen og igen. Jeg er overbevist om vådt bølgepap og maling tørre ville have være bedre brugt tid under observans, og havde jeg været mere tøset, så havde jeg knebet en tåre over at endnu en stor forventning blev til det rene ingenting.

Nuvel, den er altså ikke så ringe. Der er godt nok tryk på. Men forventer man noget op i Luc Besson'ske højder, som den lægger op til, så bare glem det. Og taget i betragtning af at det var den største Spanske blockbuster i 2014, så står det godt nok ringe til dernede.

Flot lavet, det må jeg give den. Men hyr lige en gut som kan skuespil til din næste hovedrolle, Daniel.

Døm selv, her er traileren:

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: tirs apr 07, 2015 12:37 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons okt 29, 2003 10:57
Indlæg: 4772
Geografisk sted: Nordjylland
Food Fight!

Det var da en lidt mærkelig film.. Som Pixar på syretrip...

Historien er mig lidt rodet, og animationen haltede meget...

Var dog glad for stemmevalg hvis jeg endelig skal sige noget godt :)

1/5 :)

_________________
Movies for me :)

Min dvd-samling


Top
   
 
Indlæg: ons apr 08, 2015 13:00 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

Barfly [1987] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

"Some people never go crazy. What truly horrible lives they must lead!"

Jeg måtte en tur på bibliotektet for, at opstøve den helt og aldeles fremragende Barfly fra 1987. Den kan ikke streames, er kun udgivet på tysk bluray (uden engelsk tekster) og den danske DVD-udgivelse er (næsten) OOP. Den er baseret på oplevelser som notoriske Charles Bukowskis havde i sin ungdom og har en storspillende (og Botox-fri) Mickey Rourke i hovedrollen overfor en indebrændt (men kærlig) Faye Dunaway.

Stærkest står de mange slagsmålsscener i baggården til vandhullet The Golden Horn hvor Roarke gang på gang slås til plukfisk, men alligevel aldrig mister overblikket og den poetiske overhånd, imens han trasker foroverbøjet rundt med permanent blodige knoer. Hans lejlighed er noget af det klammeste der nogensinde er set på film, men den klassiske musik opvejer det og bringer balance i regnskabet og tegner billedet af en helstøbt person der har flere facetter at spille på.

Samspillet med Dunaway er giftigt, men ægte og intenst. Alkohol og alkohol-afledte problemer er omdrejningspunktet og det vel at mærke uden nogen moralisering eller stillingtagen, hvilket gør det til en herlig omgang værtshuspoesi. Som det uægte kærlighedsbarn der var resultatet af et fordrukket one night stand imellem Leaving Las Vegas og Withnail & I.

Stor anbefaling herfra.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Senest rettet af DeathPosture man apr 13, 2015 9:46, rettet i alt 1 gang.

Top
   
 
Indlæg: ons apr 08, 2015 14:29 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
DeathPosture skrev:
Barfly

Så bør man også se Factotum med Matt Dillon, som er meget mere tro overfor hvordan Bukowski var i virkeligheden - Mickey Rourke er alt alt for overgearet. Til Rourke's forsvar vil jeg så sige at han jo ikke spiller Bukowski, men hans alter ego Henry Chinaski, så det er tilladeligt :)

Glem alt om Roger Ebert's anmeldelse af Factotum, og lad mig blot sige at i modsætning til Barfly, så er Factotum mere rettet mod folk der kender Bukowski i forvejen.

Der er i øvrigt en ret morsom Henry Chinaski graffiti oppe på broen ved Sydhavn station - som Bukowski fan kan jeg ikke lade være med at smile når jeg kommer forbi.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: ons apr 08, 2015 15:05 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

What We Do in the Shadows [2014] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

"Get up and stand on this ceiling like a man!"

Det her er uden tvivl den sjoveste film jeg har set i 2015. Den er pakket med væg-til-væg jokes med den perfekt afmålte, passiv/aggresive timingsbaserede humor som vi kender og elsker fra især Flight of the Conchords (og til dels Eagle vs Shark).

Den er lavet som en mockumentary, hvor et filmhold har fået tilladelse til, at følge en flok new zealandske vampyrer der bor sammen i en lejlighed i Wellington. På bedste reality tv-facon følger vi vampyrernes hverdag på godt og ondt og vi er blandt andet med, når de forbereder sig på årets fest: The unholy masquerade, hvor alle freaks og udyr fra området samles til et stort kostumebal. Vi er også med, når vampyrerne bliver chikaneret på gaden og må finde sig i homo-tilråb fra forbipasserende. Eller når de har bøf med en anden lokal mindretals-gruppe: Varulvene ("we're werewolves, not swear-wolves!").

Det er akavet, det er pinligt og det er bare hysterisk sjovt når f.eks. Viago er sur på de andre vampyrer over, at de ikke husker at lægge håndklæder ud, før de dræber nogen, så der kommer blod på sofaen. Og det er endnu mere sjovt når vi hører om nazivampyren Deacon der elsker at strikke og ikke har vasket op i fem år. Eller når han fortæller, at han blev til en hund og havde sex dagen før. Og sådan fortsætter de absurde og hysterisk morsomme indslag filmen igennem indtil man har ondt i sækken af grin. Det er en perfekt film der bare skal ses ASAP!

6 ud af 6 vampyrselfies herfra!

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
 
Indlæg: ons apr 08, 2015 19:24 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
DeathPosture skrev:
Billede
6 ud af 6 vampyrselfies herfra!


Fedt Billede Ja, det er en vanvittig sjov film :thumb:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
 
Indlæg: fre apr 10, 2015 14:44 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

Filth [2013] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:

"Scotland. This nation brought the world television, the steam engine, golf, whiskey, penicillin, and of course, the deep-fried Mars bar. It is great being Scottish. We're such a uniquely successful race!"

Den irske forfatter (og festbanan) Irvine Welsh kender de fleste nok som manden bag megahittet Trainspotting men det er ikke den eneste fortælling om fukkin' Scotland han har skrevet. Filth fra 1998 er nu også blevet filmatiseret og har James McAvoy i hovedrollen som den fuldstændig forrykte, korrupte og dybt alkoholiserede politimand Bruce Robertson. Han bruger det meste af sin tid på at hustle og lyve sig igennem tilværelsen, dyrke sex med sine kollegaers koner og på at stjæle (og konsumere) narko fra kriminelle. Derudover er han bare et gedigent røvhul der skider højt og flot på det hele imens han arbejder på, at blive forfremmet.

Og samme skumle hensigter har de fleste af filmens hovedpersoner faktisk. Alle har en skjult agenda, som de vil gå langt for at holde skjult og det kommer der en hel masse action-prægede forviklinger og slagsmål ud af. Tempoet er ret højt og det er tydeligt, at filmen prøver hårdt på at være en slags actionpumpet-men-hipstergodkendt blanding af Fight Club, Trainspotting, Pulp Fiction og Lock, Stock and Two Smoking Barrels og det lykkedes faktisk meget godt langt henad vejen. Det er en vellykket film som hele tiden balancerer på grænsen imellem kitch og storhed (uden dog at tippe ud til nogen af siderne).

Dramaturgisk er filmen også interessant, for der bliver leget med flere forskellige (og kreative) løsninger. Soundtracket er også voldsomt lækkert og jeg bliver altid så glad, når filmfolk gider bruge nogle penge på etablerede hits. Derudover er der tonsvis af jokes og absurde situationer man kan grine af. Jeg nævner i flæng: Fotokopi-af-diller legen. Opkast og løgne. Medicin og hallucinationer. Den hemmelige tømmermandsprut i retssalen. Og så videre.

En herlig film der hermed får min anbefaling!

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
 
Indlæg: fre apr 10, 2015 15:43 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
DeathPosture skrev:

Bortset fra at James McAvoy føles lidt for ung og lidt for optempo, så er Filth forbavsende tro mod bogen - og langt mere forståeligt, for bogen er skrevet (og stavet) som Skotter udtaler Engelsk, og det bliver mere og mere sløret som historien skrider frem :)

Apropos bøger fik jeg hustlet mig til en near mint kopi af 1001 Movies You Must See Before You Die, seneste revision, til den overdrevne sum af 30 Kroner. Fik mig til at tænke på at når jeg nu er halvvejs gennem livet og er over halvvejs gennem listen, så har jeg en rimelig chance - selv om det betyder jeg en dag må vælge at se Avatar over at brække en arm på langs :laugh:

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: fre apr 10, 2015 15:55 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Tak for anmeldelserne, DP - Barfly er en af de film, jeg ved er derude, men aldrig rigtig har kigget på. Og Filth er vist et kig værd. Uanset hvad han er med i, plejer McAvoy altid at være seværdig.

1001-bøgerne er virkelig velskrevne, og jeg har fundet mange titler, jeg nok ikke ellers ville have kastet mig over. Ifølge Icheckmovies har jeg kun set 388 film, så der er lang vej igen. Det er egentlig helt i orden ;)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: fre apr 10, 2015 16:47 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Buck Rogers skrev:
1001-bøgerne er virkelig velskrevne, og jeg har fundet mange titler, jeg nok ikke ellers ville have kastet mig over. Ifølge Icheckmovies har jeg kun set 388 film, så der er lang vej igen. Det er egentlig helt i orden ;)

Jeg synes det er stor stil at Saló får en dobbeltside og Aliens kun en halv - viser bare lidt om der sidder nogle rigtigt twisted minds og koordinerer. Fedt at se den ikke er sammensat af Hollywood horer eller art house snobber, men spænder mindst lige så bredt som vi gør her. Og så nedsat fra 20 UKP til sølle 3 fordi coveret havde fået hyldeskade :thumb:

Og jo, jeg har i allerhøjeste grad planer om at shoppe efter 1001 bogen om klassiske kompositioner, for der har jeg virkeligt noget at lære.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: søn apr 12, 2015 3:24 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
One Point O AKA Paranoia 1.0, USA / Rumænien / Island, 2004 - IMDB link
En gut kommer hjem og finder en tom papæske foran sin lille snuskede lejlighed, lidt lissom hvor jeg bor, men mere creepy. Han er koder, logger på, og hans boss forlanger resultater. Hans landlord banker på og forlanger penge eller sin computer fikset, okay, nem løsning, bortset fra hvad denne her landlord har i køleskabet er .. ja det ser i selv. Så har vi Udo Kier som er i gang med at oplære et AI hovede, og Lance Henriksen som faktisk er det eneste normale menneske i sin rolle som vicevært.

Har i brug for et syretrip som jeg vil beskrive som Pi møder Beyond The Black Rainbow, så skal i defekere perforeringer i dens rating på IMDB og se den, for det er virkeligt et dystopi-noia-trip der batter. Og når prisen på mælk stiger, din nabo er pornograf, og du tror der er en sammenhæng? Glem det, snup du dig bare et glas mælk mere. Oh når Deborah Kara kommer og siger hun er den eneste du kan stole på, ja, så kan du gøre een ud af to ting. Den anden er at gå i panik.

Nu har jeg rigtigt meget respekt for David Lynch, så jeg vil ikke sige "Lynch, kig og lær", men jeg har tit tænkt det ..

Totalt undervurderet syre-noia-futuristisk-dystopisk-b-film som rangerer rigtigt højt på min skala, så er i til den slags er der hermed en anbefaling.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: søn apr 12, 2015 22:49 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Lige kommet tilbage efter at se Ki-Duk Kim's seneste, One On One. Jeg mangler simpelt hen ord, men lad os bare sige at det bestemt ikke er hans bedste, men at se ham blive politisk og alligevel bevare sin morbiditet og sit langsomme tempo .. fuck, jeg er stadig forpustet .. de sidste 30 sekunder var en mavepumper uden lige.

Whew! Det var godt nok stærkt. Skal nok skrive lidt mere om den senere men jeg skal lige fordøje den ..

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 2193 indlæg ]  Gå til side Foregående 1107 108 109 110 111147 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 63 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team