Terminator: Dark Fate (Tim Miller, 2019)
"
Come with me or you'll be dead in 30 seconds."
Efter tre sequels, der alle har været funktionelle, men også meget generiske, har James Cameron åbenbart fået tilpas nok til at løsrive sig fra sit Avatar-evighedsprojekt og sætte sig i producerstolen, med Tim "Deadpool" Miller ved roret. Dark Fate samler som bekendt trådene op lige efter Terminator 2, så endelig har vi mulighed for at finde ud af, hvad der skete, da Skynet blev endegyldigt destrueret.
Ja, muligheden foreligger, men der er ikke ret mange, der har bidt på krogen, og filmselskaberne bag ser ud til at
tabe en bunke penge, og dette
soft reboot af franchisen ser ud til at blive en blindgyde. Så spørgsmålet er, om der er rimeligt. Fortjener Dark Fate vores surt sammensparede penge?
Den gør i alt fald en hel del rigtigt. Tim Miller har fået $185 millioner at boltre sig for, og man kan i alt fald ikke klage over den visuelle side. Fraregnet en over-CGI'et scene i et fly er filmen flot filmet og koreograferet, og her er flere hæsblæsende actionsekvenser. Men det store trækplaster er, at Arnold og Linda Hamilton er sammen igen for første gang siden 1991. Hamilton har ikke gjort meget væsen af sig de seneste mange år, men hun leverer i den grad varen uden at kunne - eller ville - løbe fra, at hun er blevet 63. Sammen med sine to kvindelige co-stars Mackenzie Davis (som
enhanced menneske fra fremtiden) og Natalia Reyes (som mexicaner udvalgt til
termination) er der virkelig dømt girl power, uden at det føles kunstigt. Og Gabriel Luna giver Robert Patrick kam til sit stålsatte hår som nyeste model dræbermaskine - en meget overbevisende præstation. Arnolds rolle er mindre denne gang, og han kan heller ikke løbe fra, at han er oppe i årene, men til gengæld fejler hans komiske timing ikke noget, hvilket giver filmens tone et tiltrængt pust.
Alligevel er det svært at vaske den hengemte smag af tre ligegyldige sequels væk. Ligesom en endeløs række af Star Wars-film, der alle basalt handler om frihedskæmpere kontra en ond overmagt, har vi anno 2019 set vores andel af onde robotter, der vil udradere menneskeheden. Det holdt op med at være sjovt at høre Arnold sige "I'll be back" allerede med Genisys. Og ja, Skynet er væk, denne gang erstattet af en AI kaldet Legion, men det gør sgutte den store forskel for historien. Og selv om det er fint med nik til de to første film i serien, planker Dark Fury så mange plotpunkter fra T2, at det tangerer genbrug. De politiske puf til Trump-administrationen mht. Mexico skader bestemt ikke, men fremstår også noget halvhjertede.
Kan man leve med disse svagheder, og har man brug for lidt R-rated robot-smadder-extravaganza, er pengene sådan set fint givet ud. Men hvis det her er, hvad det kreative overskud hos Fox og Paramount rækker til, er det for min skyld aldeles okay, at der bliver lukket ned for serien.
_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're
bloody bad-mannered, or just
half-witted."
Sete film