Criterions nye streaming-service indeholder en masse spøjse ting, som man nok ikke ligefrem forbinder med deres almindelige dækningsområde:
Hollywood Shuffle (Robert Townsend, 1987)
Utroligt hvor meget man kan med ingen midler, når bare viljen er stærk nok (Michael Bay - take notes). Robert Townsend skrev, producerede, instruerede og spillede hovedrollen i denne lille indiesag, hvor han selv skød størstedelen af det meget sparsomme $100.000-budget ind.
Filmen er inspireret af Townsends egne oplevelser med at forsøge sig som skuespiller, ikke mindst da han fik at vide, at han ikke var "sort nok" til en casting. Så vi følger ham i rollen som Bobby Taylor, der kæmper med og mod stereotyper, fordomme og
dead end-jobs, mens han kæmper sig vej gennem casting-junglen. En stor del af filmens meget begrænsede spilletid (~80 minutter) er Bobbys dagdrømmerier i form af diverse filmsketches og -parodier, bl.a. en præcist ramt homie-udgave af Siskel & Ebert med titlen "Sneaking into the movies" eller et skidesjovt Chinatown-rip-off, der hedder "Death of a Breakdancer". What's not to like? Men selv om det er nok så fornøjeligt at se en mand, der render rundt med pølser på sin papirshat
prøver Townsend og hans medforfatter Keenen Ivory Wayans bare for hårdt. For hver sjove indslag er der en kikset joke eller en, der overspiller stygt. Ærgerligt. For det grundliggende tema er sgu fint nok, og man føler virkelig med den stakkels, hårdt prøvede fyr. Havde de skruet 50% ned for grundtonen, havde filmen været 25% bedre.
P.S. Filmen blev relativt set en stor succes. Dog ikke så meget i Danmark med 2.300 billetter - måske den sjove titel
Morsommere End Hollywood Tillader alligevel ikke trak så meget som håbet*
* Jeg foreslår en jubilæumsgenudgivelse med den nye, forbedrede titel
Røven på Sort Komedie.
_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're
bloody bad-mannered, or just
half-witted."
Sete film