DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors mar 28, 2024 15:15

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 64 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5 Næste
Forfatter besked
Indlæg: ons jul 24, 2019 15:09 
Offline

Tilmeldt: tors sep 09, 2010 14:34
Indlæg: 1735
Filmenes rækkefølge og den medfølgende bog i Criterion-boksen er kurateret og arrangeret som en slags filmfestival. Måske er det en måde at se dem på?


Top
   
Indlæg: ons jul 24, 2019 15:32 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
^Jeg havde overvejet det, men jeg vil hellere styre valget af, hvad jeg er i humør til. Eller i alt fald hvad jeg er humør til OG jeg tror matcher det humør :D
Anyway, jeg er så langsom til at få set filmene, at det bliver en meget, meget lang festival. Men ideen er god.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: søn jul 28, 2019 20:09 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

The List of Adrian Messenger (Huston, 1963)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Interessant film af John Huston med en sjov gimmick, der desværre ender med at blive forvirrende for tilskueren.

George C. Scott spiller den tidligere MI6-mand Gethryn, der bliver hyret af hans gamle ven Adrian Messenger til at finde nogle mænd på en liste. Han skal bare tjekke om de bor på adressen på listen.

Gethryn finder hurtigt ud af, at de fleste på listen er døde i uheld indenfor de sidste par år.

Kort efter dør Adrian Messenger i en flyeksplosion og Gethryn begynder nu at efterforske listen for at finde ud af, hvem der er tilbage og om den sidste mand på listen måske er morderen.

Filmens gimmick er de store stjerner (Burt Lancaster, Tony Curtis, Kirk Douglas, Robert Mitchum, Frank Sinatra), der alle medvirker i filmen under et tykt lag makeup. En af dem er morderen, men man finder hurtigt ud af, hvem det er, så der er ikke meget mystik, hvad det angår.

Det forvirrende er, at de andre medvirker under makeup som personer i løbet af filmen og man bliver lidt hevet ud af filmen hver gang en af dem dukker op.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: tirs jul 30, 2019 14:29 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Buck Rogers skrev:
(jeg skal så indrømme, at efter de første to minutter med offerlam, ståpik og det løse var jeg lige ved at overveje, om det var bedre at starte et andet sted).
Men altså, fed oplevelse alt i alt.


Men hvad med filmen, hvordan var den? :laugh: :laugh: :laugh: :laugh: :laugh:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tirs jul 30, 2019 17:52 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Den nåede vi sgu da ikke 8) :thumb:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tors feb 13, 2020 6:03 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Nackt unter Wölfen (Naked Under the Clouds), Frank Beyer, Østtyskland, 1963 - IMDB link

Jeg har ledt efter denne historie og specielt denne udgave i 15 år nu, og så får jeg en mail fra DEFA (det gamle Østtyske stats-film-selskab) om "hvorfor ser du den ikke bare online?"

Historien er simpel, sand, og stærk. I ved at man fik lov til at tage en kuffert med på toget til endestationerne, omend det var Sobibor eller Auschwitz eller whatever. Det her var så "kun" Buchenwald i det her tilfælde, men det var nok ikke lige feriestedet dengang.

Galgenhumor til side, så har denne her gut en kuffert med sig som han skal smide og få et "brusebad". Kufferten ryger naturligvis ind til de her "ansatte" som sorterer alle goderne - og så er der gudhjælpemig en lille dreng i den.

Hele filmen går på det her .. ikke KAPO'er men arbejdere pakker denne her dreng ud, prøver at gemme ham, få Nazi'erne væk, og hvad ellers de gør for at redde knægtens liv. Til sidst finder man ud af det er en sand historie, og det er godt nok utroligt men åbenbart sandt.

Ud over det skal man se den af to grunde - først, Armin Müller-Stahl er i hovedrollen - en gut man har set i tons af biroller, men dengang var han ung både af alder og i fag (kendt herude, i alt fald), det er sjældent man har set ham i en hovedrolle, men han klarer begge dele perfekt. Sekundært, DEFA har ikke bare givet den i public domain, de har faktisk også restaureret den først, så selv kopien på nettet ser stinkende godt ud.

Der er et remake fra for et par år siden, og det var ikke helt ringe .. men jeg er mere glad for DEFA gav denne her filmperle til "folket", for uanset hvad man er til eller hvad man tror på, så er den i bund og grund et lille vigtigt afsnit in den alt for tykke bog om den krig.

PS: Det kan være det var fordi Mosfilm var koproducent og det var hos dem jeg fandt den i en godt tryk, men den er online et sted og fuldstændigt legal - og værd at jagte!

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: tors feb 13, 2020 10:17 
Offline

Tilmeldt: fre jul 01, 2005 10:19
Indlæg: 1461
Kunne du ikke berige os med et link til Nackt unter Wölfen (helst med UK eller DK undertekster)?


Top
   
Indlæg: tors feb 13, 2020 13:49 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Mortenbruun skrev:
Kunne du ikke berige os med et link til Nackt unter Wölfen (helst med UK eller DK undertekster)?

Jeg prøvede skam - der må være enten en tastefejl eller en Unicode-til ASCII konverteringsfejl i titlen, for jeg kan simpelt hen ikke finde den igen. Men jeg skal nok give det et forsøg mere - eller tre, hvis det er hvad der skal til!

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: lør apr 04, 2020 16:23 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

The Great Escape (Sturges, 1963)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Jeg er vild med denne undergenre i krigsfilms-genren: The Great Escape, The Wooden Horse, King Rat, Stalag 17, The McKenzie Break og The One That Got Away er nogle af de bedste, men der er rigtig mange.

“The Wooden Horse” finder i øvrigt sted i samme lejr som “The Great Escape” og viser et af de andre flugtforsøg fra lejren.

Husk også at se Aardmans “Chicken Run”, hvor den tyske krigsfangelejr er omdannet til en britisk hønsegård. Det er en af Aardmans bedste langfilm og en rigtig sjov genfortolkning af “The Great Escape”.

John Sturges står bag denne krigsfilm med et væld af stjerner, store og små, på rollelisten. I front finder man Steve McQueen og resten af holdet udgøres bl.a. af James Garner, Donald Pleasence (som selv havde været POW under krigen), Richard Attenborough og Charles Bronson.

Filmen varer godt og vel tre timer, men føles ikke et sekund for lang. Jeg kunne faktisk godt have brugt lidt mere tid på den del af filmen, hvor de (spoiler!) er sluppet ud.

Det ikoniske soundtrack af Elmer Bernstein er fantastisk, fangelejren virker ægte og filmen er fyldt med ikoniske sekvenser som f.eks. McQueens ture i “the cooler”, 4th of July-festen, turene igennem tunnellen, motorcykelturen etc. etc.

En ting, som jeg lagde mærke til denne gang (jeg har set den rigtig mange gange efterhånden) er de ret lange takes, som Sturges benytter sig af i mange af scenerne. Scenen, hvor Attenborough får fremvist tøjet, er f.eks. ét langt take.

Det er en af de film, som jeg kan se igen og igen. Jeg regner bestemt også med at skulle have den kommende Criterion-udgivelse af filmen hjem til samlingen på et tidspunkt.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: søn maj 17, 2020 19:57 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Kill Them All and Come Back Alone (Castellari, 1968)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Forrygende western med Chuck Connors i hovedrollen som manden, der samler en lille gruppe forbrydere til en mission bag fjendens linjer under Den Amerikanske Borgerkrig.

Enzo G. Castellari var en fænomenal actioninstruktør og arbejdede, ligesom de fleste af de andre italienske genreinstruktører, ret fermt indenfor alle genrer såsom westerns, poliziotteschi og krigsfilm.

“Kill Them All and Come Back Alone” er en slags blanding af “The Dirty Dozen” med “The Good, the Bad and the Ugly”. Den er fyldt med action fra start til slut og har nogle ret uforudsigelige drejninger undervejs. Castellari er ikke bange for at lege med publikums forventninger og det fungerer rigtig godt.

Udover Chuck Connors er rollebesætningen fyldt med skuespillere og stuntmænd, som man har set i adskillige spaghetti westerns fra dengang. Det giver god mening, at castet er spækket med stuntmænd, når man ser filmens mange flotte actionsekvenser.

En anden kending er Frank Wolff, som bl.a. medvirkede i “Once Upon a Time in the West” og “The Great Silence”. Han har en ret stor rolle i filmen og det er rart at se ham få så meget spilletid. Ligesom Connors var Wolff en amerikansk skuespiller, men modsat Connors, så var Wolffs karriere meget større og længere i Italien end den var i USA. Den altid seværdige Wolff begik desværre selvmord i 1971.

Endnu en ting, som medvirker til at gøre denne western ekstra seværdig (lytteværdig?), er det fine score af Francesco De Masi, som passer perfekt til filmen.

“Kill Them All and Come Back Alone” blev udgivet på Blu-ray (Region A) fra amerikanske Kino Lorber for nogle måneder siden. Den er blevet restaureret og ser fuldstændig fantastisk ud. Lyden er også i top.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: ons jan 06, 2021 19:23 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Operation Crossbow (Anderson, 1965)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Vellavet krigsfilm af Michael Anderson, der også stod bag bl.a. "The Dam Busters", "Logan's Run" og "Around the World in 80 Days".

Anderson var ikke en instruktør, der havde problemer med at arbejde på store projekter og med masser af effekter, eksplosioner og statister. "Operation Crossbow" er et godt eksempel på dette.

George Peppard spiller en af hovedrollerne i filmen som en agent, der bliver sendt undercover til Peenemünde i Tyskland under 2. Verdenskrig. Han skal prøve at finde ud af - sammen med andre agenter - hvor langt tyskerne er nået med fremstillingen af V1 og V2-raketter og forsøge at sabotere deres arbejde.

Han arbejder sammen med Tom Courtenay, Jeremy Kemp (for en gangs skyld ikke som nazist) og Lilli Palmer. I Tyskland møder han Sophia Loren, men tingene kompliceres af, at hans dæk-identitet er hendes (afdøde) mand.

Som nazister ser man bl.a. Anton Diffring, Paul Henreid og Helmut Dantine. Musikken er af Ron Goodwin og fotograferingen står Erwin Hillier for.

Filmen er produceret af Carlo Ponti og var en af de mange Hollywood-film, som han producerede for at gøre hustru Sophia Loren til en Hollywood-stjerne.

Filmen er spændende og er solidt håndværk, men manuskriptet er desværre lidt rodet og kunne have virket bedre, hvis fokus havde været mere på selve missionen i stedet for også at fortælle, hvad der foregik i London samtidig med.

Den får dog store pluspoint i min bog for faktisk at lade skuespillerne tale tysk (og hollandsk) i scenerne i Tyskland.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: ons jan 06, 2021 19:28 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Go to Blazes (Truman, 1962)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Den britiske krimikomedie "Go to Blazes" fra 1962 handler om en gruppe kriminelle, der finder ud af, at den bedste bil at slippe væk fra et røveri er en brandbil. Så de stjæler en brandbil. Men når de nu kører rundt i en brandbil i London, så kan de risikere at blive bedt om at slukke en brand. Så det må de også lige finde ud af.

Med en 28-årig rødhåret Maggie Smith som love interest og mange britiske komikere, bl.a. Dennis Price, Norman Rossington og Miles Malleson, i andre roller.

To af hovedpersonerne fra den senere Dad's Army-serie, Arthur Lowe og John Le Mesurier, er også med i nogle små roller.

Minder meget om en britisk version af Olsen-banden, seks år før den første. Den er meget charmerende, hyggelig og ret sjov til tider.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: ons jan 06, 2021 19:41 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

The Hill (Lumet, 1965)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Sidney Lumet er en af mine favoritinstruktører og hans film er som regel altid garant for flot skuespil. Han arbejdede i alle genrer og var en solid håndværker.

Med "The Hill" fra 1965 viser han, at han også mestrede fængselsfilmen og denne gang i selskab med (for første gang) Sean Connery, Ian Bannen, Michael Redgrave, Ian Hendry, Ossie Davis og Harry Andrews.

I "The Hill" følger man de indsatte i et militær-fængsel i Nordafrika under Anden Verdenskrig. Fængslet bliver kørt med benhård disciplin og med midler, der grænser til tortur, bl.a. "Højen". Den er en menneskeskabt (af de indsatte) bakke midt i lejren, som bliver brugt til at disciplinere fangerne.

Nogle af de kommanderende i lejren kører dog deres disciplin til og langt over grænsen, hvilket resulterer i, at en af soldaterne dør.

Sean Connery spiller den ene af soldaterne og han er bestemt ikke fan af forholdene i lejren. Det giver anledning til mange intense scener mellem ham og vagterne, hvor skuespillet er fænomenalt. Det var i øvrigt også en af de første film, hvor Connery fik lov til at få en rolle, som han kunne arbejde med og bruge sit skuespiltalent.

Filmen er filmet utrolig flot, lige fra de store panoramaer af den klaustrofobiske lejr til de næsten Sergio Leone-agtige closeups af skuespillerne. Der er meget håndholdt kamera i filmen, som giver den en slags dokumentar-følelse, og samtidig med har den en virkelig velskrevet dialog.

Ray Rigby, manden bag romanen, havde selv siddet i et militærfængsel under Anden Verdenskrig og hans anklage mod metoderne i fængslet virker meget personlig og ægte. Han skrev en fortsættelse til "The Hill" nogle år senere, hvor begivenhederne i lejren kom for en domstol. Den kunne være ret interessant at læse.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: tors jan 07, 2021 11:47 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Tusind tak for alle dine omtaler af (for mig ofte) ukendte film, njhansen! Jeg læser det hele og sætter stor pris på det! :thumb:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tors jan 07, 2021 19:18 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
DeathPosture skrev:
Tusind tak for alle dine omtaler af (for mig ofte) ukendte film, njhansen! Jeg læser det hele og sætter stor pris på det! :thumb:


Tak for respons/feedback. Rart at høre, at nogen læser ens skriblerier :thumb:

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 64 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 55 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team