Fury (Lang, 1936) I 1933 rejste Fritz Lang fra Tyskland, da han ikke ville være en del af nazisternes propaganda-apparat. Han var (af Goebbels) blevet tilbudt stillingen som "production supervisor" for UFA-studierne, hvor hans første film skulle være en biografi-film om Wilhelm Tell.
I 1936 begyndte Lang sin amerikanske karriere med filmen "Fury" med Spencer Tracy og Sylvia Sidney i hovedrollerne. Lang havde et rygte som en hård instruktør, som skuespillere ofte ikke var så glade for at arbejde sammen med, til trods for de endelige resultater. Det blev Tracys første og sidste film med Lang, men Sidney arbejdede også sammen med ham på hans næste to film.
I "Fury" følger man det unge kærestepar Katherine og Joe, som endnu ikke har penge nok til at flytte sammen. De beslutter sig for at bo hver for sig og tjene penge nok til at kunne flytte sammen. Efter et stykke tid har de tjent penge nok og de aftaler at mødes på en cafe.
Joe kører dertil i hans bil, men bliver i en lille soveby forvekslet med en af de kidnappere, der har kidnappet en lille pige. Han bliver smidt i byens fængsel, mens byens sladder accelererer og ender med, at borgerne bliver enige om at lynche ham. Der bliver sat ild på fængslet og Joe brænder inde sammen med hans hund Rainbow. Det er, hvad folk tror, men Joe overlever og begynder nu at planlægge en raffineret hævn, hvor byens borgere kommer for retten for hans mord.
Spencer Tracy er, som sædvanlig, overbevisende i en rolle, der skifter fra lethed til dystert mørke. Sylvia Sidney er rigtig sød og charmerende som Katherine, hvis verden bliver vendt på vrangen, da hun tror, at Joe er død.
Lang var et kæmpe legebarn, når han lavede film og det er altid en nydelse at se hans film, a la Hitchcocks film, for at se, hvad han finder på af små tricks. Der er bl.a. en scene, hvor Katherine retter opgaver til tonerne af musik. Langs måde at bruge lydsiden i denne scene er virkelig genial og fik mig til at spole tilbage for at se det en gang til. Lang har også nogle interessante klip, bl.a. et meget sigende (og sjovt) klip med en hønsegård.
Historien er stærk i "Fury" og mange af replikkerne i filmen er desværre stadig sørgeligt aktuelle. Det var ofte gennem en udefrakommende instruktørs linse, at USA blev vist mest ærligt, og Lang er et af skoleeksemplerne på dette.