CFN skrev:
Det lyder lidt som endnu et eksempel, på en efterhånden stigende tendens til at køre alting gennem cost/benefit-maskinen - det er ganske enkelt en skrækkelig tanke, og et efter min mening misforstået behov. Vi måler hvad folk gør mest, og så giver vi dem mere af det. Om det er film, Superliga-struktur eller noget andet, så dræber det enhver dybde og charme ved tingene, altid at tænke så rationelt og beregnende. Hvad med os der elsker det skæve, og gerne vil se noget andet, end det samme om og om igen - fordi det er det der virker?
Det er jo desværre bare en videreførelse af de anbefalingsalgoritmer, Netflix, Amazon og en masse andre firmaer bruger. "Hvis du kan lide den og den serie/bog/musik, så har vi noget til dig, der minder rigtig meget om, og så kan du køre videre i samme rille uden at blive forstyrret."
Og jeg er enig - det ville være svært at se sådan noget som 2001, Blade Runner og Twin Peaks slippe nogenlunde helskindet gennem en smagsalgoritme.
På den anden side skal man ikke kigge Hollywoods nuværende model ret meget efter i sømmene for at tage sig til hovedet over de idiotiske film, der bliver greenlight'et, og de idiotiske grunde til, at de bliver det. Kæmpe egoer hos diverse studiechefer, kassetænkning, uheldige vennetjenester etc.
En del af grunden er jo også, at film er blevet så absurd dyre. Kan nogen huske dengang, det var en sensation, at Total Recall kostede omkring $70 mio., eller at True Lies var en af de første film, der ramte 100 mio. i budget? Det kan man jo knap og nap lave en romantisk komedie i Toscana for i disse tider
Hvis film ikke nødvendigvis skulle koste det samme som BNP for et mellemstort afrikansk land, ville det heller ikke være en katastrofe for studierne, når de ind imellem crashede, og så ville det heller ikke være nødvendigt med fancy algoritmer.
_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're
bloody bad-mannered, or just
half-witted."
Sete film