Det er en ikke anonymiseret undersøgelse, og i det lys er den interessant på en anden måde, end hvis folk stemmer anonymt, vil jeg mene.
Jeg vil komme med en lidt dyster forudsigelse, på den baggrund:
Jeg har en formodning om, at mange ikke-anonyme undersøgelser fremover, stille og roligt, vil fjerne instruktører fra filmlister, hvis de har været fedtet for meget ind i me too kampagnen, på et tidspunkt, uanset sagligheden i beskyldningerne.
Oliver Stones navn har været nævnt i me too sammenhænge, uden nogen form for dokumentation, men måske er det nok til at fjerne ham fra visse fremtidige lister?
Jeg håber det ikke, og jeg håber også at man ikke vil udvande listerne, stille og roligt, som farven på lakridskonfekt, vil at fjerne instruktører stille og roligt - én efter én.
Næste gang fjerner man måske Woody Allen og herefter Polanski?
Charlie Chaplin var kendt for at være særdeles glad for unge piger, og måske er han ikke på listen, af denne årsag?
Men måske er hans film omsider overgået af nutiden...det er bestemt også muligt.
Skal man vælge imellem to film, hvor den ene er 'moderne' og måske også en tvekamp imellem sort-hvid og farver, kan der også ske en polarisering.
Jeg er selv mere enig med IMDB's top 100, og hvis listen jeg linker til var en eksakt copy/paste af denne, vil jeg nok beskylde dem for at plagiere.
Det er ikke let.
Hvordan afgør man desuden om Platoon er bedre end Ferris Bueller´s Day off?
En løgnedetektortest blandt paneldeltagerne måske?