^Fem stjerner hele vejen igennem Hobbitten?? Colour me surprised. Jeg synes, at filmen "toppede" (og det var ikke nogen synderlig høj top) med Desolation. Five Armies var ulideligt lang, ensformig og CGI-tung. Sæt gerne et par ord på
Juli - 14 stk.
Drums Along the Mohawk (1939)
Brute Force (1947)
Starship Troopers (1997)
Dune (1984)
Underverden (2017)
We Need to Talk About Kevin (2011)
Mad Max Beyond Thunderdome (1985)
The Perfect Storm (2000)
Escape From New York (1981)
Pagten (2021)
Barbara (1997)
Århus By Night (1989)
Vildmænd (2021)
Underverden (2017)
Måneden startede godt og sluttede lidt tamt pga. ferie.
Min tur på Filmhøjskolen bød bl.a. på den vildt underholdende
Underverden (og oplevelsen blev kun sjovere af historierne fra settet). Endelig en vellykket dansk actionthriller. Så vellykket, at jeg skyndte mig ud og købe den på BD, så jeg også kunne se den med min kone herhjemme.
Nu kan jeg vist godt afsløre, at
Pagten i mine øjne på godt og ondt er en Bille August-film. Velspillet, teknisk set velfungerende, men også noget blodfattig og et nummer for velfriseret. Birthe Neumann er dog fremragende i rollen som Karen Blixen.
Vildmænd får vist først regulær premiere til efteråret, men jeg vover pelsen og siger, at historien om Rasmus Bjerg, der leger vildmarks-vildmand i Norge for at komme sig over sin midtvejskrise er ret sjov i starten, men falder lidt fra hinanden hen ad vejen. Og så har jeg det bedst med herr Bjerg i små doser, i alt fald ikke i en hovedrolle. Til gengæld var gensynet med Malmros'
Barbara mindre støvet end i 1997.
Jeg fik sat hak ved
Mad Max Beyond Thunderdome, og det er meget, meget tydeligt, at George Miller ikke var meget tilstede på filmen, for den fungerer sgu ikke specielt godt.
We Need to Talk About Kevin var et uafrysteligt forældredrama, helt eminent klippet og med en fantastisk Tilda Swinton i hovedrollen. Puha, ubehagelig oplevelse. Man kan med sindsro gå hjem, kigge på sine egne børn og tænke, at uanset ens fejl og mangler er man ikke endt med en søn som Kevin.
Som optakt til Villeneuves
Dune fik jeg endelig set Lynchs forsøg på at filmatisere historien. En gevaldig rodebutik, der har gode takter og fungerer rent visuelt, men desværre ikke fungerer som historie.
Til sidst et nik til Jules Dassins velsmurte fængselsdrama,
Brute Force, hvor altid gode Burt Lancaster kæmper for at slippe ud. Intens og meget seværdig.