DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er fre mar 29, 2024 2:00

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 80 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5 6
Forfatter besked
Indlæg: tirs dec 06, 2022 10:44 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
DeathPosture skrev:

Wow, det var hurtigt Barbarian kom på streaming! Jeg har set traileren for et par måneder siden, men var ikke klar over, at den allerede var på Disney+. Tak for for tippet!

Og det samme med The Lake House i øvrigt, som jeg havde glemt alt om. Den er tilføjet min liste.


No problemo, señor! Barbarian er sateme noget af en film!

The Lake House er i sig selv ganske glimrende, men jeg mente rent faktisk The Night House med en absolut blændende Rebecca Hall. Man skal passe på med at anbefale en forkert titel! :)

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: tirs dec 06, 2022 17:24 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
DeathPosture skrev:

NOVEMBER:

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: The Wicker Man (1973) :biograf:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: Andor : Sæson 1 (2022) :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: The Lord of the Rings: The Rings of Power : Sæson 1 (2022) :amazonvideo:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Severance : Sæson 1 (2022) :appletvplus:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: Dahmer - Monster: The Jeffrey Dahmer Story : Sæson 1 (2022) :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: The English : Sæson 1 (2022) :amazonvideo:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: FIFA Uncovered : Sæson 1 (docu) (2022) :netflix:


WOW! Så blev der eddersprøjtme afsluttet nogle serier!

Det begynder godt nok, at se lidt presset ud for filmene på min liste. TV-serierne fylder mere og mere og jeg så kun én film i november :shock: Til gengæld var det en fed tur i biffen, for at gense den episke horrorklassiker The Wicker Man som bare fungerer på alle niveauer. En på alle måder smuk oplevelse.

Og så til serierne, som også holder et uhørt højt niveau.

Billede
Månedens højdepunkt var den helt igennem fremragende Andor, som fortsætter den nitty gritty, upolerede stil vi blev præsenteret for i Rogue One. Der er ingen fjollede scooter chases eller retarderede stormtroopers i hver anden scene. Det er noget radikalt andet end alle de oppustede film, der er spækket med væg-til-væg action og nonstop krydsklipning. Det er 90% mennesker, skuespil og karakteropbygning, og 10% mindblowning action, hvilket ellers er en sjældenhed i Star Wars, bortset fra Rogue One, som også var radikalt anderledes end de andre film. En fremragende slowburner serie. Must see.

Billede
Den groteskt oversete Ben Stiller-instruerede mystery-serie Severance på Apple+ er markant bedre end den noget fesne trailer. Jeg kan godt li' tempoet, det kliniske look og mystikken. Endnu en fremragende near future scifi-serie der bare blev bedre og bedre efterhånden som plottet foldede sig ud.

Billede
The English er en sløv, støvet og barsk western-serie med en storspillende Emily Blunt i hovedrollen. 6x afsnit der alle er VOLDSOMT flot filmet. Æstetik fra Dollars-trilogi filmene med utallige wideshots og andre kamera-indstillinger. + så mange lensflares, at man skulle tro det var JJ Abrams der stod bag. Heldigvis kan skuespillet og plottet matche billederne. Smuk serie!

Billede
Jeg var SÅ nervøs for om Rings of Power skulle falde totalt igennem, og udelukkende blive en svinedyr, våd CGI-prut, men heldigvis blev det meste skepsis gjort til skamme. Det er en enormt flot, ambitiøs fortælling der næsten rammer tonen fra den oprindelige film-trilogi. Desværre er det ikke et mesterværk, men niveauet er markant højere end frygtet. Jeg hænger i hvert fald på og glæder mig til næste sæson.

Dahmer var svær at komme igennem, især det første afsnit. Og svær at ryste af sig igen. Og afsløringerne i den groteske FIFA Uncovered-dokumentar var vigtige at få frem i lyset.

Endnu en supernice måned! :notworthy:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: ons dec 07, 2022 10:48 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
DeathPosture skrev:

Billede
Jeg var SÅ nervøs for om Rings of Power skulle falde totalt igennem, og udelukkende blive en svinedyr, våd CGI-prut, men heldigvis blev det meste skepsis gjort til skamme. Det er en enormt flot, ambitiøs fortælling der næsten rammer tonen fra den oprindelige film-trilogi. Desværre er det ikke et mesterværk, men niveauet er markant højere end frygtet. Jeg hænger i hvert fald på og glæder mig til næste sæson.


Jeg giver max :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty:

Det er interessant at læse dine betragtninger, for jeg synes den til tider ser billig ud. Dialogen er håbløs og alle er så sure og triste hele tiden. Jeg vil dog sige, at Morfydd Clark som en (vores)-amtidstypisk heltinde gør det rigtigt fint, og særligt scenerne mellem Elrond og Durin er meget fine. Frem for alt synes jeg, at serien er lang, tung og det er svært at knytte sig til mange andre figurer end måske Clarks Galadriel - og hun er alligevel så sur og utilfreds hele tiden, at man en gang i mellem godt kunne tænke sig at se Galadriels lune i hende. Særligt håbløst er The Harfoots, som er gyseligt tumpede og nærmest amatørteater. Jeg synes egentlig heller ikke, at ham, de har fået til at spille Elrond, er specielt god.

Jeg kunne blive ved, men kun med brok. Jeg ved sgu ikke, om jeg tager sæson 2. Så skal der sgu mere handling til og mindre amatørteater for folk med behårede fødder.


Citat:
Dahmer var svær at komme igennem, især det første afsnit. Og svær at ryste af sig igen. Og afsløringerne i den groteske FIFA Uncovered-dokumentar var vigtige at få frem i lyset.


Efter 10 min syntes jeg allerede, at den serie var for ulækker for mig. Og jeg endte med at droppe den helt. Imponerende at du holdt ved.

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: ons jan 04, 2023 11:30 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
December - 11 stk.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Star Trek: The Next Generation season 6 (1992) :bluray:
:starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty: After Yang (2021) :filmstriben:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Avatar: The Way of Water (2022) :biograf:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Glass Onion: A Knives Out Mystery (2022) :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: Die Hard 2 (1990) :bluray:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: The Northman (2022) :bluray:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: Miracle on 34th Street (1947) :bluray:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Peter Pan (1953) :bluray:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Riget (1994) :dvd:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: Dr. Strangelove (1964) :bluray:
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: Gentleman's Agreement (1947) :dvd:

Ikke en helt elendig måned. Blandt de nye film var James Camerons på forhånd komplet afskrevne "Danser Med Smølfer 2", der stik mod alle nejsigeres forventninger lige nu brager igennem på box office-listerne og snart er i top ti over alle tiders mest omsættende film.
Avatar 2 er ikke en fantastisk film, men som sin forgænger er det fanme en fantastisk oplevelse. Den er mindst en halv time for lang, det minimale plot er basalt set bare en genfortælling af etteren, og karakterne er omvandrende klicheer. Alligevel... løb til din nærmeste bif, klem de labre 3D-briller godt ned på næsen og lad dig transportere til Pandora de næste tre timer. Camerons world building og evne til at tænke stort er ikke blevet mindre i årenes løb, og den sidste times eksplosive finale viser stadig, at han som få mestrer at skrue actionscener sammen, så man faktisk kan følge med i, hvad der sker.

På forhånd så jeg virkelig frem til Glass Onion, da jeg holder meget af whodunit-genren, og Branaghs småkedelige Death on the Nile ikke just var svaret på mine bønner. Filmen er såmænd ganske underholdende, og de mange stjerner morer sig tydeligvis - men spillestilen bliver for fjollet og over the top, og et større plottwist halvvejs inde betyder en masse gentagelser, der hurtigt bliver en smule kedelige. Og så er finalen vist mest for kulturløse amerikanere med behov for girl power.

After Yang, hvor Colin Farrells robotsøn går i stykker, var egentlig en bifturs-gave fra min kone, men vi nåede ikke af sted den meget korte periode, den kørte, og så blev det på Filmstriben i stedet. Her er mange gode ideer om teknologi og menneskelighed, og sådan set også stof til eftertanke, men det hele bliver noget monotont og blodfattigt.

The Northman var meget kompromisløs, men også en smule monoton i al sin mudder og blod. En lille skuffelse oven på The Lighthouse og The Vvitch.

Blandt katalogtitlerne var første indslag på min ambition om at få set alle Bedste Film-Oscarvindere. Gentleman's Agreement fra 1947 er i særklasse et produkt af sin tid, hvor ellers altid gode Gregory Peck prædiker mod jødehad. Sympatisk tanke, men ikke nogen vellykket film.

Alt i alt endte det med kun 92 film i 2022. Den ringeste statistik i årevis. Der er flere grunde, men fraværet af CPH:PIX, alternativt en tur på filmhøjskole, og så at mit filmsetup i vores nye lejlighed stadig ikke er helt godt, har alle spillet en rolle.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tors jan 05, 2023 12:02 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
DeathPosture skrev:


Så må jeg også hellere få afsluttet 2022, og det bliver med et decideret kæmpe december-brag hvor der pløjet julefilm, årets film- og serie-kandidater i stor stil. Ja sågar et par julekalendere blev det til, men har dog valgt ikke at inkludere Tinka og Co på denne liste. :xmas:

Månedes højdepunkt var, med et mulehår, den fuldstændig fantastiske Everything Everywhere All at Once , som også endte på toppen af min liste over årets film. A24 skuffer ikke. Vildeste film jeg har set længe. Komplet BONKERS på den fede måde.

Avatar 2 var også præcis så fremragende en totaloplevelse som man håbede på. 13 års ventetid værd, no doubt. Eneste film, hvor 3D sådan for alvor giver mening her i 2022. 3 timer og 15 minutter var lang tid, men slet ikke den ørkenvandring man havde frygtet. Det gik lynhurtigt med væg-til-væg action og kæbe-i-gulv grafik, og med det in mente, er man tilbøjelig til at tilgive en forudsigelig historie der i bund og grund er identisk med historien i den første film. Om man bliver ved med, at tilgive sådan en copy/paste når de næste efterfølgere kommer, må tiden vise. Jeg sidder i hvert fald klar næste gang. Men det var en gigantisk fornøjelse at have mine drenge på hhv 7 og 10 med i biffen og give dem en kæmpe oplevelse.

Men jeg havde også virkelig gode oplevelser med Licorice Pizza der er MAGISK på den der helt chillede Paul Thomas Andersson-måde. Kæmpe anbefaling. Den norske Verdens Verste Menneske var en mavepumper af rang og blev siddende i kroppen længe bagefter. Virkelig en oplevelse.

På animationsfronten skal alle få set Guillermo del Toro's Pinocchio så hurtigt som muligt! Et moderne mesterværk er født! Til gengæld kan man godt springe over Disneys nyeste Strange World som desværre var undervældende i forhold til den standard man forventer.

DRs dyreste dramaserie nogensinde, Carmen Curlers, var et herligt tidsbillede der tog nogle narrative friheder man ikke er vant til i dansk TV.

Alt i alt en fantastisk måned! :beerchug:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 80 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5 6

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 40 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team