^Som altid tak for nogle inspirerende indlæg, DP! Vi holder lige en Netflix-pause, men jeg skal da klart have set Intet Nyt, når muligheden kommer. Er det en film, der misser meget ved ikke at blive set i en biograf?
Jeg så Mulan med familien, og der var ingen, der var specielt glade for den, men vi har også været ret begejstrede for den animerede udgave, så det har måske noget med det at gøre.
Og jeg har hørt fra flere, at de savnede lidt mere interessant drama i House of the Dragon, men wow, dine 5½ stjerner siger lidt noget andet
Oktober - 10 stk.
The Way Way Back (2013)
The Twilight Zone sæson 4 (1963)
The Singing Detective (1986)
Elle (2016)
The Square (2017)
Death on the Nile (2022)
Trials of Life (1990)
Transsiberian (2008)
Moonage Daydream (2022)
Avatar (2009)
Jeg var et par gange i biffen. Min knægt på 14 har da set
Avatar et par gange, inkl. i skolen - men at få lov til at se den i Imperial i ordentlig 3D var alligevel en lidt anden oplevelse. Og Avatar er sgu en oplevelse, selv om det måske ikke er jordens bedste
film. De første 25-30 minutter af Bowie-dokumentaren
Moonage Daydream var som at se en musikvideo klippet af et DAMP-barn. Jeg var ved at give op, men måske vænnede jeg mig til stilen, måske kom der lidt mere indhold og lidt mindre sanse-overload efterhånden, men den endte med at være ganske interessant, selv om den (selvfølgelig) er for lang. Bowie har en masse spændende overvejelser, og selv om filmen skøjter let hen over de sidste 15-20 år af hans liv, er det da noget at komme efter.
Hjemme fik jeg endelig set
The Square, der fungerede godt undervejs, men ikke har gjort så stort indtryk her et par uger senere. Måske er det lidt uklart hvad Ruben Östlund vil med sin film.
Elle er Verhoeven i sit uforudsigelige, kompromisløse hjørne, og med en utroligt velspillende og modig Isabelle Huppert i hovedrollen. Det er svært at forstå, at 70mm kameraer, et stort budget og en stribe dygtige skuespillere kan føre til så lidt som tilfældet er med
Death on the Nile. Efter 45 minutter kedede jeg mig bravt, men så sker der da endelig noget. Gal Gadot er stadig bedre til at se pæn ud end at være en interessant skuespiller, og Branagh er så forgabt i sig selv, at det halve kan være nok. Filmen var ikke nogen bragende box office-succes, men den må gøre sig ok på streaming, for den gode brite er i alt fald ved at gøre klar til Poirot nr. 3, A Haunting in Venice. Og endelig blev jeg færdig med
The Twilight Zone, hvor jeg havde gemt sæson 4 til sidst. Det er afgjort den svageste, primært fordi det var blevet dikteret, at afsnittene skulle være dobbelt så lange. Det lider en del af afsnittene under. No matter - Rod Serlings serie er et hovedværk inden for genren, og jeg bliver aldrig træt af at se mange af afsnittene.
Apropos hovedværk genså jeg
The Singing Detective, og fuck, hvor er det stadig en fed serie. Men bestemt ikke for alle. Plot, skuespil og stil går op i en højere enhed. Og det blev også til et gensyn med den effektive lille thriller
Transsiberian*. Ben Kingsley og Emily Mortimer er effektive, men det er næsten Woody Harrelsons bøvehoved af en præst, der løber med opmærksomheden.
* Vi skulle egentlig have set en anden Brad Anderson-film, Session 9 - men der var ingen undertekster på dvd'en, og Peter Mullans skotske er altså svært at afkode