Frozen [2013]
"Oh, look at that. I've been impaled!" Det er altid med en vis ærefrygt, at man sætter sig til rette, for at se en ny Disney-klassiker. Efter købet af Pixar, har det været ret meget swing and a miss for de rene Disney-produktioner (dog med momentvis storhed i
Bolt og
Wreck-It Ralph), men med
Frozen er udviklingen i dén grad vendt. Det er den bedste Disney-klassiker siden
Løvernes Konge fra 1994, og det siger ikke så lidt. Vi er tilbage ved de gamle Disney-dyder med stor fokus på et sjovt og lidt uhyggeligt eventyr (med kraftig inspiration fra vores egen H.C. Andersens
Snedronningen). Samtidig er musical-vinklen tilbage hos Disney, og overraskende nok, løfter det faktisk filmen en tak. Jeg har ellers haft det lidt stramt med de konstante musik-numre i ældre Disney-produktioner, men når sangene er så gode (og korte) som de er her, irriterer de på ingen måde. Med en spilletid på 1 time og 40 minutter, hører den samtidig til en af de længste Disney-film, og det kan tydeligt mærkes, at der er god tid til, at fortælle historien. En historie, der på vores breddegrader er ekstra sjov med de mange sjove referencer til skandinavisk kultur (gløgg, lutefisk, runer, trolde, etc). Den tekniske side er også totalt overlegen med nogle voldsomt flotte billeder. Det er, med andre ord, en fremragende film der kan matche selv de allerbedste af Pixars mesterværker. Stor anbefaling herfra.
_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)Årets film
2009-2021 (+ clickbait) +
ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i |
2019 |
2020 |
2021