Jeg var til udsalg i eftermiddags. Der var ikke det store udvalg dvd'er, men jeg fandt da Rosemary's Baby til 69,50, men det kan knap nok kaldes billigt for en brugt dvd. Der var en snes forskellige dvd-film til 10 kr (nye), men det var hollandske udgaver, og de kan også fås billigt andre steder (til 20 kr. måske).
VHS udvalget var kolossalt, og kostede kun 5, 10 eller 20 kr. pr stk. Nogle film var nye, andre brugte (tidl. lejefilm). Nu er der nok en del herinde, som er af den overbevisning, at selv 5 kr. ofret på en vhs video er 5 kr. for meget. Men jeg fik da øje på en del film, der med garanti slet ikke findes på dvd.
Om vhs udvalget: Der var mange nyere (1990-2004) Hollywood "blockbusters" med skuespillere som Tom Hanks, Bruce Willis, Mel Gibson, Julia Roberts osv. Der var James Bond film, Titanic m.m. Der var også nogle lidt ældre 70-80'er film: Genremæssigt var det meget blandet: Disney tegnefilm; horror, gore og giallo; teen-flicks; krigsfilm; western; drama; action...Desværre var intet materiale sorteret, så man måtte søge kasserne igennem på må og få. Der har sikkert været noget for specialister. Jeg så fx et par Star Wars film, men har ikke så meget forstand på netop dét.
Til 10 kr. pr. stk fik jeg:
The Rain People - tidlig Francis Ford Coppola (1969)
Blind Chance - af Kieslowski (Politiken udgave)
Conte D'été - fransk sommerfilm af Eric Rohmer (kender den ikke)
Police - fransk film med Depardieu og Sophie Marceau (1985)
4 forskellige musik vhs-bånd med hhv. Morrissey, Depeche Mode, Prince og Phil Collins (der var meget musik: Madonna, AC/DC og også en del klassik opera, der plejer at holde høje markedspriser - selv i vhs format).
Til 49,50 fik jeg (i moderbutikken på den anden side af gaden):
Chronicle of a Love - Antonionis debutfilm fra 1950. PAL importvideo m. engelske tekster. Det var dagens kup! De fleste titler, jeg købte, findes ikke på dvd.
Senest rettet af martin-faroe tirs mar 01, 2005 23:02, rettet i alt 1 gang.
|