DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er fre mar 29, 2024 12:32

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 8 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: fre feb 14, 2020 7:59 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Jeg kunne sige "efter x års tjeneste", men fact er at jeg fysisk får det værre dag for dag, og at tinnitus og hyperacusis er noget lort. Så i stedet, tak for kammeratskab og anbefalinger siden min indtræden i 2004, i har været fantastiske at både snakke og debattere med. At vi ikke deler smag, så har der næsten altid været plads til alle og alting, har altid prøvet selv at fylde ind med alverdens, og "det store overordnede", det har i sammen fermt kaperet.

Fortalte jer for et par år siden at jeg har .. ikke en hjerneskade eller Alzheimers, men noget der påvirker mig cirka på samme måde. Det tager mig en halv time at skrive en anmeldelse, for jeg glemmer hvordan jeg startede - og skal kigge op om hvad jeg skrev om. Det er ikke noget jeg dør af, men jeg vil hellere sige pænt farvel end at det går værre og jeg begynder at sprede noget aggressivt nonsens.

Tak, tusind tak, for alle de gode filmtips og skriverier, tak for at være verdens mest venlige forum, tak for provokationerne med Ungarsk skomager og elitær akademiker, tro mig, Til gengæld må i undskylde mig hvis jeg har bandet og svovlet en del - jeg skriver som folk taler nede på gaden her på Vesterbro, nogen kan have følt sig stødt, hermed min undskyldning. Hellere være oprigtig og høflig end at pisse een eller flere af jer af. Een ting er at provokere jer op fra stolene, en helt anden er at støde nogen.

Tusind tak til jer alle, +1 til Buck for et par ølaftener, jeg har nydt jeres selskab - men morgendagen giver mig måske ikke evnen til at give mening, så lad os stoppe her.

Good night, and good luck - hvis DAHF en dag dør så håber jeg i hardcore filmnørder stadig holder sammen!



PS: Ved i hvorfor Parkinsons er federe end Alzheimers?
Det er bedre at spilde en halv øl end at glemme hvor man satte den.

Tak, venner!

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
Indlæg: lør feb 15, 2020 13:12 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Øv. Det er jeg sgu ked af at finde ud af.

Det lyder til, at du er meget plaget af dine gener. Jeg har selv mild tinnitus på mit ene øre og bare dét kan være slemt, så jeg tør ikke gætte på, hvordan du har det med hyperacusis, som må være enormt hæmmende i forhold til at leve et normalt liv.

Tusind, tusind tak for din tilstedeværelse på DAHF. Du har været en sand fornøjelse at læse, og tak fordi du har holdt forummet kørende så fremragende med anmeldelser af alle mulige spøjse og ikke just mainstream-agtige film. Af hjertet tak for det.

Alt det bedste ønskes du fremover. So long and thank you for the fish!

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: lør feb 15, 2020 20:19 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Det er godt nok trist læsning, t23. Jeg har nydt dine skriblerier de sidste mange år og har fundet det meget spændende at høre om film, som er fløjet under den ungarske træskomager-radar.

Alt godt ønskes du fremover og hvis helbreddet bliver til det, så håber jeg, at du vil komme tilbage til DAHF igen.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: tirs feb 18, 2020 13:16 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre jul 19, 2002 1:01
Indlæg: 2839
Geografisk sted: Hvidovre
Du siger det lidt selv - DAHF er et rart og rummeligt sted (når vi undgår politik :-) ) og dermed er der bestemt mulighed for at være her - også selvom man måske ikke er 100% sig selv eller 'normalt-fungerende'. Og hvem er i øvrigt det?

Det er i hvert flad min holdning. Jeg kan sagtens rumme nogle "tosser" hvis der ind i mellem falder nogle guldkorn af, og i særdeleshed efter en 'disclaimer' fyldt med slevindsigt.

Men hvis ikke, så tak for en masse input om film der ligger uden for mine normale spektrum.

_________________
Mino - DAHF medlem # 339 - DTS - certificeret.


Top
   
Indlæg: ons feb 19, 2020 15:28 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Hvad fa'en, Bo - du kan ikke bare sådan bail'e ship! Jeg skal være den første til at indrømme, at besværet med at opspore turkmenske actionperler fra deres glansperiode (1959-61) eller en syrekomedie om 2 transkønnede bagerlærlinge under Ceaușescu [læs lige denne 400 siders baggrundsartikel først] har det med at komme i vejen for faktisk at se filmene. Men dine udgydelser er aldrig mindre end pisseunderholdende. Tro det eller lade være, men når streamdinungarskesmalfilmligeher.dk åbner, har jeg en watchlist til flere år.
Men jeg forstår dig - og har stadig ingen idé om, hvordan det må være at leve med det. Jeg håber, at du får set nogle stumfilm uden klaverakkompagnement og kan holde filmglæden ved lige. Og at der bliver opfundet noget, der kan hjælpe på dine gener. Jeg har (som Mike) selv mild tinnitus, og det er fanme træls selv i så lille grad.

DAHF bliver et fattigere sted - you heard it here first. Skål og god vind! Håber du har lyst til at læse med fremover.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man feb 24, 2020 15:53 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
God bedring t23, og tak for alle de fede indlæg her på DAHF. Det har sgu været en fornøjelse!

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tirs feb 25, 2020 11:34 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Vi er snart nede på en håndfuld brugere. Det varer nok ikke længe, før her bliver helt stille. Jeg ser ikke ret mange film mere, så det er begrænset, hvad jeg kan bidrage med. :)

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: tirs feb 25, 2020 12:20 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Jeg ser stadig en del film og vil i princippet gerne skrive om dem, men når chancen for respons er stort set lig nul, er det nemmere at skrive på Facebook. Desværre.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 8 indlæg ] 

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 33 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team