DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er fre mar 29, 2024 9:27

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2790 indlæg ]  Gå til side Foregående 1102 103 104 105 106186 Næste
Forfatter besked
 Titel:
Indlæg: man mar 05, 2007 13:51 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs okt 03, 2006 22:28
Indlæg: 161
Geografisk sted: 9000
Robert de Niros The Good Shepherd

Man skal ikke tro, man går ind for at se en actionfilm. For når The Good Shepherd ruller over lærredet, er der fokus på menneskelige relationer, værdier, prioriteringer og skæbner. Den to og en halv time lange film er en rigtig god oplevelse, hvis man er indstillet på drama uden den helt store klassiske filmdramaturgi frem for en tæt actionpacked thriller, som man ellers kender inden for agentgenren. Værd at fremhæve er filmens symbolik og paralleluniverser især i dens spring mellem tid og generationer, hvor kærlighed, loyalitet og tillid bliver bærende tematikker. Hvem kan man stole på, og kan man overhovedet stole på andre end sig selv? Robert de Niros film er en anderledes efterretningsfilm - ligesom De Andres Liv var det - og det giver bonus i min bog.
Der leveres ydermere storspil af Matt Damon og Angelina Jolie og i birollerne fungerer Billy Crudrup, Michael Gambon og Joe Pesci i særdeleshed.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:

_________________
/Maria


Top
   
 Titel:
Indlæg: man mar 05, 2007 23:49 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man okt 10, 2005 17:46
Indlæg: 917
Geografisk sted: Aarhus
Mills'_kæreste skrev:
Robert de Niros The Good Shepherd

Man skal ikke tro, man går ind for at se en actionfilm. For når The Good Shepherd ruller over lærredet, er der fokus på menneskelige relationer, værdier, prioriteringer og skæbner. Den to og en halv time lange film er en rigtig god oplevelse, hvis man er indstillet på drama uden den helt store klassiske filmdramaturgi frem for en tæt actionpacked thriller, som man ellers kender inden for agentgenren. Værd at fremhæve er filmens symbolik og paralleluniverser især i dens spring mellem tid og generationer, hvor kærlighed, loyalitet og tillid bliver bærende tematikker. Hvem kan man stole på, og kan man overhovedet stole på andre end sig selv? Robert de Niros film er en anderledes efterretningsfilm - ligesom De Andres Liv var det - og det giver bonus i min bog.
Der leveres ydermere storspil af Matt Damon og Angelina Jolie og i birollerne fungerer Billy Crudrup, Michael Gambon og Joe Pesci i særdeleshed.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:


Vil blot give dig ret.. så filmen sidste tirsdag... :D rigtig god film

_________________
MVH Hvidberg!


Top
   
 Titel:
Indlæg: tirs mar 06, 2007 1:18 
Offline

Tilmeldt: fre maj 05, 2006 17:36
Indlæg: 2560
Geografisk sted: Göteborg
"The Pursuit of Happyness"

En historie jeg rigtig godt kunne lide. En intelligent mand der af uforklarlige årsager ender med at kæmpe en kamp hver dag om, at få mad på bordet.
Man får det indtryk, at den eneste grund til at han bliver ved med at kæmpe er af hensyn til hans søn.
En rigtig god præstation af Will Smith som Chris Gardner. At den så er baseret på virkelige hændelser gør den ikke dårligere.

8/10

Blood Diamond

Den første time starter utroligt godt. Et godt spændingsmoment med en interessant historie og personer. Den politiske historie som der er lagt op til i starten, hvor man bliver konfronteret med de såkaldte "Blod diamanter", er således fremragende. I den sidste halvdel ændrer det sig dog til en regulær actionfilm i bedste Schwarzenegger stil og så i øvrigt også med en kærlighedshistorie ved siden af.

Når man nu var startet så godt med en politisk thriller, lidt ala "The Constant Gardener", hvorfor så ændre den sidste halvdel af filmen. Det er med til, at man ikke tager filmen så seriøs som den nok var tiltænkt.

Skuespillet er dog meget godt. Connelly's rolle er meget anonym, så det er sådan set godkendt. Djimil Hounsou overspiller til tider, men gør det ellers meget godt. Leonardo Di Caprio er dog den der for alvor brænder igennem. En rigtig god præstation af ham og så med en accent der sidder lige i skabet.

7/10

_________________
Top 6 Film (2009): 1. The White Ribbon, 2. Sin Nombre, 3. Up in the Air, 4. Bright Star, 5. The Hurt Locker, 6. The Damned United


Top
   
 Titel:
Indlæg: tirs mar 06, 2007 8:04 
Billede

La captive (2000)
Forleden havde jeg fornøjelsen for første gang at se en Chantal Akerman-film, La captive. Akerman er en ret svært tilgængelig filmskaber. At kalde hende avantgardistisk er måske at spænde buen for hårdt, i hvert fald hvad La captive angår (hendes øvrige film har jeg jo ikke set), men hendes film tilhører i hvert fald de mere teoretiske af slagsen.

La captive er inspireret af en Proust-fortælling fra bind 5 af På sporet af den tabte tid - et værk jeg stadig ikke har fået læst. Fortællingen er i Akermans film flyttet til det moderne Paris, og en del karakterer har fået ny navne. Det er altså ikke en direkte filmatisering, men Akermans egen fortolkning/bearbejdning af fortællingen. Hun har selv skrevet manuskriptet (i samarb. med de Kuyper).

Simon er så ivrig efter at vide alt om sin kæreste/elskerinde Ariane, at det nærmest er blevet en besættelse for ham. Han forfølger hende og udspørger hende om hendes gøren og laden. Når hun har været sammen med en veninde, stiller han også spørgsmål til veninden for at kontrollere rigtigheden af Arianes forklaringer. Selv om Simon på den ene side fascineres af tanken om, at Ariane holder noget skjult for ham: at hun lever et dobbeltliv som lesbisk, er hans meget kontrollerende væremåde næppe holdbar. Simon har et ønske om total bemestring eller beherskelse af kvinden som objekt, og der er nok nogle impotente undertoner uden at jeg skal gribe til letkøbte psykologiske forklaringer af en historie, der er alt for kompleks til en kort sammenfatning - det gælder både Prousts værk og Akermans film.

Men lad os kigge på billedsiden, for det er dér, alt det spændende foregår. Jeg kan godt forestille mig, at Chantal Akerman er under en vis indflydelse af Deleuze (uden dog at vide det med sikkerhed). Men først og fremmest slår det mig, hvor meget filmen i forfølgelsesscenerne ligner Vertigo. Akerman har da også selv nævnt Vertigo som et forbillede, og hun påpeger ganske rigtigt også visse tematiske ligheder de to film imellem. Vertigo handler jo også om et mandligt begær efter en bestemt kvinde.
Billede Billede
Simon forfølger Ariane - både i bil og til fods.

Der er en del lange stillestående takes i La captive. Flere takes varer 3, 4, ja op mod 5 min. I en scene ser vi Simon sidde i sit badekar filmet med et kamera i fast indstilling. Simon taler med Ariane, men vi ser ikke Ariane i billedet; der bliver aldrig klippet væk fra Simon, hvilket er meget usædvanligt. Vi hører hendes stemme, men vi ved ikke, hvor hun er. Den slags er er et af filmens mere eksperimenterende indslag.

Billede
Simon i badekarret mens han taler med Ariane.

Man bemærker også, at der i La captive er billeder, som synes inspireret af Antonioni. Man ser for eksempel i mange af Antonionis film nogle af de medvirkende filmet med fast kamera fra lang afstand gennem en åben dør eller en smal sprække. Dette er næsten et varemærke for Antonioni. I La captive ser vi en del sådanne billeder:

Billede
Simon ses midt i billedet i sin forfølgelse af Ariane, som ses længere oppe ad trappen.

Billede
Fra Antonionis Il Grido.

Billede
Også dette billede minder om Antonioni. Filmet med fast indstilling er det hushjørnet, der dominerer billedfeltet, indtil Simon gradvist dukker op i højre side af billedet.

Til sidst skal vi se den måske smukkeste optagelse i filmen: Ariane er med Simon i hælene gået gennem en port og er reelt forsvundet. Men hendes skygge ses stadig på muren. Man ser endda skyggen blive større og større efterhånden som hun forsvinder længere og længere væk. En smuk effekt - muligvis inspireret af Orson Welles (Mr. Arkadin).

Billede

DVD'en fra Artificial Eye er særdeles mørk. Selv om det til en vis grad kan være tilsigtet, synes jeg alligevel, udgaven er for mørk. Det er en DVD5 med lav bitrate - kun 4,7 Mb/s. Den er heller ikke anamorphic, selv om coveret siger, den er. Der er faste (burnt-in) undertekster. DVDBeaver har anmeldt udgaven fra Image Entertainment, og billederne er i øvrigt lige så mørke dér. Image-DVD'en er desuden en PAL>NTSC overførsel, så jeg er ikke sikker på, at Image DVD'en er bedre. Men Image vinder på ekstramaterialet: De har bl.a. et interview med Chantal Akerman. Hos AE er der kun et tekstbaseret interview og filmografier.

Film: 5/6
DVD: 3/6

PS: Billederne er gjort lidt lysere i Photoshop, så man kan se, hvad der foregår.
(Jeg undersøgte lige, hvad brugerne havde skrevet om filmen på IMDb. Der var 10 brugerkommentarer, hvoraf de 6 giver én stjerne (af 10)! Men La captive er et fornemt auteur-værk i høj klasse. Svært tilgængeligt, men ikke dårligt).


Top
   
 Titel:
Indlæg: tirs mar 06, 2007 16:48 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs feb 12, 2002 2:01
Indlæg: 6364
Geografisk sted: Kattegat
Fik i weekenden set Brokeback Mountain igen.

Billede

Wyoming, sommeren 1963. Enspænderen Jack Twist (Jake Gyllenhaal), og Ennis Del Mar (Heath Ledger), som lige skal have sommeren og det omflakkende liv med diverse småjobs overstået, inden han skal hjem og giftes med sin Alma (Michelle Williams), mødes da de sammen skal bringe en stor fåreflok til græsning på Brokeback Mountain, og efterfølgende vogte flokken henover resten af sommeren. Den udadvendte Jack, og den tavse Ennis, får hurtigt et nært venskab i den store natur, hvor de er alene i lejren dag ud og dag ind. En nat bliver venskabet, på foranledning af Jack, taget et skridt videre. De forsikrer hinanden om at det var en fejl, og at det ikke vil ske igen. "You know I ain't queer", siger Ennis fast. Men det der er vokset frem, kan ikke stoppes, og resten af sommeren blomstrer denne nye kærlighed for dem begge.

Billede
Brokeback Mountain bliver stedet hvor Ennis og Jack finder deres virkelige jeg.

Billede
...og det eneste sted de kan vende tilbage til for at være sammen med hinanden.

Da sommeren og jobbet er slut, skilles de to. Ennis bliver gift med Alma, og de får sammen to døtre. Fire år går, og Ennis har ikke skænket sommeren på Brokeback mange tanker, lige indtil den dag der er et postkort fra Jack. Han kommer til byen. Jack er en gammel fiskekammerat, siger Ennis til Alma. Efter Ennis og Jack gik hver til sit, fortsatte Jack det omflakkende liv, bl.a. i et rodeo, hvor han mødte den texanske rigmandsdatter Lureen (Anne Hathaway). De blev gift, har fået en dreng, og Jack er nu ansat i svigerfaderens firma. Det er klart at Jack ikke har glemt Ennis, og da Jack ankommer, kommer alle følelserne frem i Ennis igen, og deres weekendtur tilbage til Brokeback Mountain, bliver på alle måder det der for alvor ændrer deres liv.

Billede
Ennis og Alma bliver gift, men lykken varer ikke ved.

Billede
Jack og Lureen mødes på en bar, efter et rodeo de begge har deltaget i.

Årene går. Ennis og Alma driver ligeså langsomt fra hinanden. Det samme gør Jack og Lureen, og mens Ennis holder sin homoseksualitet gemt væk, lever Jack den ud i det skjulte. Det eneste Ennis og Jack har sammen, er turene til Brokeback Mountain, og selvom Jack hver gang prøver at overtale Ennis til, at de skal få sig en lille hytte et sted, hvor de kan leve i fred sammen, vil Ennis ikke være med til det. Han har ikke glemt, at han som dreng blev tvunget til at se det maltrakterede lig af en gammel mand, som havde boet på en gård sammen med sin "fætter". Manden var blevet slæbt efter en bil, indtil han døde! Der er kun én vej for Jack og Ennis. Og det er ned. Deres liv derhjemme falder fra hinanden, og det eneste lys de to har i livet, er de få ture om året til Brokeback Mountain, hvor de et kort øjeblik kan leve med hinanden, være sig selv, og være sammen med den person, som de hver især elsker allermest.

Billede
I et samfund der ville udstøde dem, hvis de stod frem og fortalte sandheden om de følelser de har, bærer Ennis og Jack smerten og længslen efter hinanden i over 20 år.

Den lille taiwanesiske Ang Lee, er en af tidens store filmskabere. Den række forskellige genrer, han med lige stor succes har bevæget sig rundt i, er dybt imponerende. Fra nutidig drama i sine tidlige film, til Jane Austens England i Fornuft og følelse (1995), og videre til frustrerede forstadsfamilier i 70'ernes USA, i det iskolde mesterværk The Ice Storm (1997). Fra den amerikanske borgerkrig i Ride With the Devil (1999), til kinesiske sagn og myter i Tiger på spring, Drage i skjul (2000), og tegneseriefilmatiseringen The Hulk (2002). Fælles for alle filmene, er den sikre hånd Ang Lee styrer det hele med, og den måde tid og stil er perfekt realiseret på. Med Brokeback Mountain beviser Ang Lee endnu en gang, at han så sandelig er i en klasse for sig selv. Oscaren han sidste år vandt for bedste instruktion, var fuldt fortjent.

Skuespillet i Brokeback Mountain er også i en klasse for sig. Australske Heath Ledger brænder igennem lærredet som den indelukkede Ennis, der lever med følelser han ikke kan forklare for sig selv. Ledgers præstation er endda blevet sammenlignet med den gennemslagskraft en ung Marlon Brando havde! Jake Gyllenhaal er ikke mindre imponerende som Jack, der er mere bevidst omkring sin homoseksualitet, og prøver at leve dette ud i det skjulte, mens han lever et liv, der udadtil ser ud som samfundet vil have det. Michelle Williams og Anne Hathaway spiller de to kvinder i Ennis og Jacks liv, og de er begge meget overbevisende, som to kvinder, der nærer en mistanke om hvem og hvad deres mænd virkelig er.

Brokeback Mountain vandt i 2005/06 et hav af filmpriser, men den blev snydt for den største på målstregen, da den udmærkede og velmenende, men meget klistrede Crash vandt Oscaren for bedste film. Ang Lee vandt dog som sagt en Oscar for bedste instruktion, og filmen fik også for manuskript og musik. Men alt går op i en højere enhed. Ikke bare skuespil og instruktion er i top. Fotograferingen i filmen, som mexicanske Rodrigo Prieto står for, fylder virkelig lærredet ud med de storslåede naturbilleder, og krydret med Gustavo Santaolallas enkle, men meget stemningsfyldte musik, står Brokeback Mountain tilbage som en film jeg overhovedet ikke vil tøve med at udnævne til et moderne mesterværk.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:


Top
   
 Titel:
Indlæg: tirs mar 06, 2007 17:01 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 04, 2003 12:54
Indlæg: 20535
Geografisk sted: Frederikshavn
Helt enig! :thumb:

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild


Top
   
 Titel:
Indlæg: tors mar 08, 2007 9:54 
Billede

Palindromes
Jeg har fået set den australske udgave af Todd Solondz' Palindromes. Det er en udgivelse i Director's Suite-serien, og coveret er designet i det samme grå look, som de øvrige titler i serien. På forsidecoveret er der en tegning i børnebogs-stil, som hensætter os til eventyrenes verden. Men man har alligevel også klistret 3 stills fra filmen på coveret - måske for at man ikke skal tro, det er en tegnefilm. Desuden bemærker man at instruktøren samt 2 skuespillere er fremhævet på coveret. Derudover er der blevet plads til en anmelderkarakter (4 stjerner), 3 forskellige slags logo samt et stort og grimt censurmærke, som tilmed er sort!

Når DVD'en står i reolen skæmmes udgivelsen også af et censur-mærke på ryggen. Disse Director's Suite-udgivelser har desværre censurmærker i forskellige farver, hvorved ens DVD-reol desværre kommer til at ligne et patchwork-tæppe fra hippietiden.

På bagsiden af udgivelsen finder man et kort resume af filmen, en mini-biografi, yderligere 3 stills, specifikationer, 3 anmeldercitater samt 2 grafiske fremstillinger af hvilke festivaller, Palindromes har deltaget i. På minussiden finder man også et stort og grimt censurmærke samt en stregkode - på dansk ofte kaldet barcode. Sidstnævnte består af 30 sorte streger i varierende tykkelse, og de er - helt konventionelt - anbragt på den vertikale led.

En helt igennem fantastisk film! ;)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:


Top
   
 Titel:
Indlæg: tors mar 08, 2007 9:57 
Offline

Tilmeldt: fre apr 11, 2003 1:01
Indlæg: 7756
Geografisk sted: No longer here
martin-faroe skrev:
En helt igennem fantastisk film! ;)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:


:laugh: :thumb: Stor humor!

Smider du eventuelt et par ord ind om filmen senere?


Top
   
 Titel:
Indlæg: tors mar 08, 2007 12:02 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør aug 02, 2003 1:01
Indlæg: 2802
Geografisk sted: Århus
Pan's Labyrinth

Jeg indrømmer gerne at jeg trods et fantastisk helhedsindtryk, havde et par betænkeligheder ved Del Toros fabel efter jeg så den i tirsdags, men efter at have haft den og de temaer den rejser i baghovedet et par dage må jeg overgive mig.

Pan's Labyrinth er intet mindre end sublim filmkunst. Historie, skuespil, musik, fotografering og instruktion går op i en højere enhed og resultatet er en af de allerbedste film jeg har set i lang tid.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

_________________
Difficulties mastered are opportunities won. - Winston Churchill
DVDs


Top
   
 Titel:
Indlæg: tors mar 08, 2007 16:45 
michmach skrev:
Smider du eventuelt et par ord ind om filmen senere?


Ja, jeg skriver også et par linjer om Palindromes næste gang, jeg omtaler en film her (sikkert i morgen).


Top
   
 Titel:
Indlæg: tors mar 08, 2007 17:33 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs feb 12, 2002 2:01
Indlæg: 6364
Geografisk sted: Kattegat
Blood Diamond

Billede

Jeg havde ikke de helt store forventninger, da jeg gik ind og så Blood Diamond. Den har fået nogle blandede anmeldelser, og flere af de internet filmsider jeg besøger, har været direkte uenige i bedømmelse af den, fra lav karakter, til høj karakter. Men jeg blev ikke skuffet, tværtimod blev jeg positivt overrasket.

Leonardo DiCaprio spiller Danny Archer, en tidligere lejesoldat og nuværende diamantsmugler, som slår følge med Solomon Vandy (Djimon Hounsou), en mand som er blevet taget til fange i det borgerkrigshærgede Sierra Leone, og af oprørerne tvunget til at hjælpe dem med deres søgen efter diamanter, som kan finansiere deres kamp. En dag finder Solomon en stor diamant, som han formår at grave ned og gemme, lige inden lejren bliver angrebet af regeringsstyrker. Fejlagtigt bliver han anholdt for at være oprører, og i fængslet han ankommer til, sidder Archer, anholdt for diamantsmugling. Her hører han om diamanten og Solomons skæbne, og da de begge bliver løsladt, prøver Archer at overtale Solomon til at hjælpe ham med at finde diamanten. Til gengæld vil Archer hjælpe Solomon med at opspore hans familie, som flygtede da deres landsby blev angrebet. Sammen med journalisten Maddy Bowen (Jennifer Connelly), begiver de sig ud på en farlig rejse, igennem et land revet i stumper og stykker af krig.

Billede

Blood Diamond giver et stærkt og brutalt billede at et land i krig med sig selv. Hvor meningsløst og ubarmhjertigt det er. Hvor landsbyer bliver overfaldet, folk bliver slået ihjel, og børn bliver bortført og hjernevasket til at blive koldblodige dræbermaskiner. Hvor korrupte regeringer bare prøver på at få skrabet nok penge sammen, så de kan flygte i eksil, og hvor morderiske oprørere måske slet ikke er interesseret i at få magten, og det den fører med sig. Det er en udsigtsløs konflikt, som alt for mange afrikanske lande har kæmpet med i mange, mange år.

Det er et ambitiøst projekt instruktør Edward Zwick har kastet sig over, men i stedet for at blive en rigtig skarp politisk film, så er Blood Diamond endt som en god gedigen actionfilm, med en rigtig konflikt som baggrund. Det virker som om man ikke har gået linjen helt ud, og kritikken af diamantindustriens handlinger i de fattige og uroprægede afrikanske lande, er slet ikke skarp nok. Det bliver ved med at stå i baggrunden for hovedhistorien om Danny og Solomon. Og gør det noget? Nej, det synes jeg bestemt ikke. De store diamantbagmænd bliver i baggrunden, og det synes jeg er helt fint, for det er historien om Danny Archer og Solomon Vandy der er interessant.

Leonardo DiCaprio og Djimon Hounsou var begge Oscarnomineret i år for deres præstationer i filmen her. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg synes om Hounsous nominering. Han er da god, og det er en meget kraftfuld præstation, men jeg kan godt komme på flere birollepræstationer fra det foregående år, der er langt bedre. DiCaprios nominering er derimod helt forståelig. Han er forrygende. Jeg synes det er helt rigtigt, at det var Blood Diamond, og ikke The Departed han blev nomineret for. Danny Archer stammer fra Rhodesia (det nuværende Zimbabwe), og DiCaprio taler i filmen med den lokale accent, hvilket han gør meget troværdigt stort set hele filmen igennem. Karakteren Danny Archer er ret interessant. Han er hverken decideret helt eller skurk, men er en mand der tænker på sig selv først og fremmest, og dernæst (måske) på andre, og DiCaprio giver Archer en god dybde og troværdighed. Uden tvivl en af DiCaprios bedste præstationer til dato!

Blood Diamond er måske nok en film, der lover mere end den holder. Men det kommer helt an på hvilke forudsætninger man har, når man går ind til den. Vil man se en dybdegående kritik af en multimilliard industri, som helt sikkert indeholder lyssky elementer, så bliver man nok skuffet. Men vil man se en spændende historie om to mænd og deres kamp for henholdsvis en ny start og et bedre liv, og retfærdighed og genforening med sin familie, så får man en spændende, og til tider hæsblæsende oplevelse.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:


Senest rettet af Michael W. lør mar 10, 2007 0:53, rettet i alt 1 gang.

Top
   
 Titel:
Indlæg: fre mar 09, 2007 3:10 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man okt 10, 2005 17:46
Indlæg: 917
Geografisk sted: Aarhus
Agent Cooper skrev:
Pan's Labyrinth

Jeg indrømmer gerne at jeg trods et fantastisk helhedsindtryk, havde et par betænkeligheder ved Del Toros fabel efter jeg så den i tirsdags, men efter at have haft den og de temaer den rejser i baghovedet et par dage må jeg overgive mig.

Pan's Labyrinth er intet mindre end sublim filmkunst. Historie, skuespil, musik, fotografering og instruktion går op i en højere enhed og resultatet er en af de allerbedste film jeg har set i lang tid.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:


Fik endeligt set filmen.. Og må inderømme jeg gik ind til filmen med store forventninger!!!!! Og den Levede totalt op til dem..

Sikket et "eventyr" og en brutal historie til tide, og utrolig flotte billeder..

Kan kun give Agent Cooper ret i han bedømmelse af filmen...

Filmen ryger helt sikkert ind på min top 10 :thumb:

Desuden er det blevet til: Tenacious D - The Pick Of Destiny

Billede

FUCK jeg elsker de to gutter... Musikken i filmen er ganske enkelt genial.
Jeg har set filmen to gange nu og jeg er stadig lige vild med den... Og soundtracket er ligeledes blevet skaffet. For man kan ikke få nok af det. Fantastik at kunne høre et soundtrack og sidde og grine når man hører diverse sange :D
Filmen rammer i hvert fald klart det publikum som kan lide Tenacious D.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :clap:

_________________
MVH Hvidberg!


Top
   
 Titel:
Indlæg: fre mar 09, 2007 9:54 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons okt 29, 2003 10:57
Indlæg: 4772
Geografisk sted: Nordjylland
ABC Mordene

Lidt halvlunken Hercule Poirot film, men bedre end bogen

BilledeBilledeBillede/5

_________________
Movies for me :)

Min dvd-samling


Top
   
 Titel:
Indlæg: fre mar 09, 2007 10:36 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs mar 28, 2006 15:39
Indlæg: 5369
Hvidberg skrev:
Desuden er det blevet til: Tenacious D - The Pick Of Destiny

FUCK jeg elsker de to gutter... Musikken i filmen er ganske enkelt genial.
Jeg har set filmen to gange nu og jeg er stadig lige vild med den... Og soundtracket er ligeledes blevet skaffet. For man kan ikke få nok af det. Fantastik at kunne høre et soundtrack og sidde og grine når man hører diverse sange :D
Filmen rammer i hvert fald klart det publikum som kan lide Tenacious D.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :clap:


Var en OK film, men synes serien var en del bedre, kun 4 thumbs up herfra.


Top
   
 Titel:
Indlæg: fre mar 09, 2007 10:43 
Palindromes (2004)
Aviva er kun omkring 13 år, men hun ønsker mere end noget andet at blive gravid. Men man skal bemærke, at det ikke er et ønske om at dyrke sex, der driver hende, men slet og ret ønsket om at få et barn. "Børn er så søde", siger hun. Måske har hun (ubevidst?) et håb om at kunne knytte nære bånd til sit barn og dér finde en ømhed, hun ellers savner i tilværelsen.

Med den amerikanske independent-instruktør Todd Solondz' 5. spillefilm befinder vi os i et univers, vi har stiftet bekendtskab med før i hans film. I Wellcome to the Dollhouse (1995), som jeg har anmeldt på DVDSnak, fulgte vi jo den 11-årige Dawn og hendes problemer med kærligheden. I Palindromes er der endda en kraftig reference til Dollhouse i begyndelsen af filmen. Men Palindromes ligner ikke nogen anden film, jeg har set! Det er næsten synd at afsløre noget - det skal opleves.

[hide]Den 13-årige Aviva spilles i løbet af filmen af vistnok 8 forskellige skuespillere, heriblandt også af: en dreng (!) og af den dengang 42-årige Jennifer Jason Leigh (!); samt af et par sorte skuespillere (!). Men karakteren er i alle tilfælde samme 13-årige pige! Filmen er lidt for kompliceret, til at jeg har tid og lyst til at dybdeanalysere, men der er mange interessante fortolkningsmuligheder, fx at man skal se bort fra det ydre. Det er det indre, der tæller. Der er også en del dialog om at man er uforanderlig, hvilket også afspejles i betydningen af filmens titel. [/hide]
Titlen hentyder til navne (eller sætninger), som staves ens forfra og bagfra (som Aviva): de såkaldte Palindromes. Disse ord er altså de samme uanset hvorfra, vi anskuer dem, nøjagtig som karakteren Aviva i filmen.

Filmen har en del lattervækkende og fuldstændig grotesk humor. Jeg kom til at tænke på Triers Riget. Ikke fordi de ligner hinanden, men Palindromes har - især i scenerne, der foregår på et hjem for bortadopterede børn - lidt af den samme anarkistiske humor.

Palindromes er langtfra kun komedie. Todd Solondz er på DVD-coveret citeret for at sige, han laver "Triste komedier". Den har også mange alvorlige temaer på programmet, såsom abortproblematikken. Men Palindromes er en film, som er så grotesk og usædvanlig, at mange vil føle sig frastødt. Jeg var dog begejstret lige efter at have set den, men når jeg nu tænker tilbage her et par døgn efter, kunne jeg egentlig bedre lide Dollhouse.

Den australske DVD fra Director's Suite-serien ser god ud. Solondz er ligesom fx Lynch og Haneke decideret modstander af at forklare sine film, så denne udgave er (ligesom alle andre udgaver af filmen) uden ekstramateriale. Men den har fullrate DTS (ligesom R2UK), hvilket hverken forefindes på R1 eller den skandinaviske disk. Men bemærk: en ulempe med mange af de engelsksprogede DVD'er fra Director's Suite - også denne - er, at de ikke har tekster.

Film: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:
DVD: 5/6


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 2790 indlæg ]  Gå til side Foregående 1102 103 104 105 106186 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 52 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team