DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors mar 28, 2024 11:46

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 2193 indlæg ]  Gå til side Foregående 1122 123 124 125 126147 Næste
Forfatter besked
Indlæg: fre jul 31, 2015 17:22 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Naiera skrev:
Se den kun hvis du er indforstået med dette.

Af alle de der hæmningsløse slå-på-tæven film, der er Chocolate til evighed min favorit. Historien om den lille autistiske pige der skal ud og kræve gæld ind for sin hospitaliserede ex-mafioso mor er simpelt hen sublim, og de klip der ligger under rulleteksterne viser det ikke er CG gejl - det GØR altså nas at falde ned fra fjerde sal når det smutter. Og hvor er hun dog bare sej, den lille tøs.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: lør aug 01, 2015 23:36 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 04, 2003 12:54
Indlæg: 20535
Geografisk sted: Frederikshavn
Den 5. Mission Impossible film er en af seriens bedste.Filmen hopper fra det ene sindssyge stunt til det næste alle sammen udført at en vanvittig og nærmest besat Tom Cruise. For mig er filmens stjerne dog Rebecca Ferguson. Wow! Hun ser godt ud, oser af karisma og ikke mindste så kicker hun solid røv! Det fede ved filmen er, at stunts og actionsekvenserne har en minimal brug af CG og de virker meget ægte. Det gør, at man virkelig sidder på kanten af sit sæde flere gange filmen igennem. Solid summer blockbuster der dog ikke revolutionerer genren på nogen måde, men jeg var underholdt og lidt til. Og fedt at se en kvindelig actionhelt få så meget plads. Man kommer helt til at tænke på 80ernes actionkvinder!

Med Mission Impossible: Rogue Nation og tidligere i år Mad Max Fury Road kan man se en ny tendens indenfor actionfilmen; CG er på vej ud og rigtige stunts er på vej tilbage. Jeg håber dette en tilbagevendende til actionscener a la
Indiana Jones ( ikke den 4.) og væk fra actionscener a la Transformers med grim CG all vegne som efterlader én kold. Tilbage til action som man føler noget for. I den nye Mission Impossible suger det i maven når man ser motorcyklerne drøne afsted og det er fordi det er rigtige mennesker på rigtige motorcykler der udfører rigtige stunts og ikke blot noget der er lavet på en computer og som man derfor ikke føler noget for. Dette er en god udvikling som jeg håber fortsætter.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
En del af "De Gnavne Filmnørder" http://dgfn.dk

Hands off the compression button, music industry!
Hands off the DNR button, Blu-Ray producers!
Films are supposed to have grain!

https://twitter.com/Kristofferabild


Top
   
 
Indlæg: søn aug 02, 2015 1:32 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Jeg har fået set en del Peter Greenaway her de sidste 48 timer, og jeg aner ikke hvad jeg skal skrive om ham. Manden er jo bindegal og een af de sidste surrealister af "den" skole, men øj, han er jo bøtteskør - på en god måde.

Se bare her, en mockumentary om en Violent Unexpected Event, der førte ham til at interviewe de 92 mennesker hvis efternavne begyndte med "Fall":



Eller den legendariske The Cook, The Thief, His Wife And Her Lover, som i allerhøjeste grad inspirerede Delicatessen (plus, Helen Mirren nøgen dengang det var værd at komme efter, og en ung Tim Roth hvis åbningskommentar er at ræbe sig over bordet) - plus kostumerne er lavet af Jean Paul Gaultier og scenerne af Derek Jarman:



Jeg kunne blive ved. Manden er maler og ved mere om kunst end vi sikkert kan samle sammen her, og desuden har han et talent for at blande bare bryster med fødevarer og insekter - og det fede er at han virkeligt har smag i kamerafolk.

The Cook &c &c og And A Zed And Two Noughts (aka Z00) har jeg haft længe, men efter Drowning By Numbers:



og The Falls er jeg helt solgt.

Uden Greenaway ville der aldrig være en Wes Anderson. Han er een af verdens sidste nulevende ægte surrealistiske art house filmmagere.

Damn, jeg har stadig tre af hans på hylden, så jeg burde trykke "play" og holde min mund!

Tro ikke jeg snyder mig selv ud af en rent faktisk anmeldelse, men Greenaway skal ses og ikke snakkes om. Det visuelle er alting i hans film. Og tag mit ord for det: Den gut han har visioner (eller underlige drømme) som man ikke kan købe sig til nede ved Mariakirken på Istedgade.

Og skulle der sidde en surrealistisk art snob derude og tænke "ha ha okay t23 er nået level 2" så bare vid jeg har mønter^Wpoletter nok til at fortsætte :)

Go' Søndag!

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: tirs aug 04, 2015 11:26 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Infini, Australien, 2015 - IMDB link

Jeg vil nødigt gå ind i selve plottet, for der er nok twists til at holde en fest i gang. Men er i til indie-scifi (og tag ikke fejl - den er dødflot lavet) blandet med horror, så er Infini måske noget for jer. Stemningen ligger et sted omkring Event Horizon og den første Alien, og måske er Infini ikke helt så creepy som de to førnævnte var dengang de udkom, men den er godt på vej i alt fald.

Så er man til "små" scifi-horror film, er den værd at se. Den er i alt fald bedre end Cargo (som i sig selv er en anbefaling), og selv om den går lidt i selvsving i to gange cirka tre minutter, så gør det ikke så meget - den er næsten to timer lang, hvilket totalt bryder med normen om at en moderne indie film ikke skal vare mere end 80-90 minutter. Der bliver brugt rigeligt med tid på både at sætte stemningen og bygge på "nøj hvor er vi fucked" delen af plottet.

Graver man ned i biografier erfarer man at hovedpersonen har været vært i både X Factor og Vild Med Dans i Australien - lidt sjovt at han skal ende i en outer-space-gyser :)

Den kan ikke streames endnu - kun købes via iTunes, men den kommer til Europa på fysisk medie i September, så det er nok værd at vente på den mulighed.

Spring, USA, 2014 - IMDB link

En ung gut mister sin mor, far er allerede død, og han har faktisk kun een ven. Hans sengeveninde tænder ikke længere på ham, og da han bliver fyret fra sit job (for at slå tænderne ud på en kunde) søger han luftforandringer - i form af en flybillet til Italien. Her møder han en vidundersmuk og ret interessant ung kvinde, så han får hyre på en plantage hvor han har gratis logi.

Se, skelettet af filmen er en lettere atypisk boy-meets-girl historie, men denne her pige er bestemt ikke gennemsnitlig. Der bliver i flæng kastet elementer fra horror, antropologi, Italiensk kunsthistorie, og et par andre som er så vigtige for historiens twists at i selv må opdage dem. Ikke dermed sagt det er en gyserfilm, bare at den trækker på elementer derfra.

Jeg har set den beskrevet som
[Vis Spoiler]
"Richard Linklater møder HP Lovecraft"
- og det passer nu meget godt. Alene coveret er en spoiler, og jo mindre i ved om filmen før i ser den, desto mere får i ud af den - for den er alt andet end nem at forudse.

Kan i ikke finde den hvor i normalt ser/shopper film, så er der etellerandet sted på dette link en liste over deres officielle distributionskanaler online.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: tirs aug 04, 2015 13:11 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Billede
Mission: Impossible - Rogue Nation (Christopher McQuarrie, 2015)

M:I-serien holder et overraskende højt niveau med sin 5. film - ifølge konventionel Hollywood-logik burde serien for længst have kørt på pumperne for at vride de sidste basseører ud af publikum. Der er ingen grund til, at filmen skulle være så vellykket som tilfældet er.
Seriens gennemgående element og salgsargument er Cruise, der (upåagtet hans relationer til en vis "religiøs" bevægelse) endnu engang og i en alder af 53 laver de mest sindssyge stunts, man kan forestille sig. Han giver sig 110% hver gang, og selv om hans Ethan Hunt stadig er lige så anonym og glat som Cruises ansigt, får man i den grad smæk for skillingen. Seriens udfordring er, at de enkelte film let bliver til en samling af - indrømmet - vildt imponerende actionscener... med et eller andet McGuffin-plot ind imellem. Som visse James Bond-film ;) Alt fokus er på "Wow, gjorde Cruise virkelig det og wow, hvor er der bare lidt CGI i denne film", men det skaber jo ikke nødvendigvis en god helhed. Heldigvis opprioriterer McQuarrie, som Cruiseren også lavede den fermt underholdende Jack Reacher sammen med, filmens spionelementer, så vi får et mix af især de to første film. Han har valgt at tildele Simon Pegg en markant større rolle, der kan give humor og menneskelighed til den velsmurte, men også lidt anonyme maskine. Men vi er stadig ude i en spektakulær version af The Tom Cruise Show.

Plottet omhandler IMFs kamp mod det mystiske Syndikat, der primært har set sig onde på Cruise (og det har CIA også), men samtidig ikke går af vejen for at udrydde topledere og starte borgerkrige rundt om i verden. Hr. Hunts opgave (skulle han vælge at acceptere den) er at fremskaffe nogle absurd godt gemte informationer, som Syndikatets leder gerne vil have sine griske fingre i. Turen går via Wiener-operaen, et gigansk, undervands computeranlæg og mest overvældende bil/motorcykeljagt i lange tider, mens agenter skifter side, hiver masker af og på magisk vis altid dukker op, hvor og hvornår der end er brug for dem (jeg håber, at DSB arrangerer en biograf-studietur for nøglemedarbejdere).
Som i De Palmas første film i serien fylder spiondelen som sagt en del, men man skal virkelig ikke sætte sig ned og tænke alt for grundigt over plottet (hvoraf nogle ender hænger og dingler mere end sundt er). Men det fungerer upåklageligt undervejs, og man er klinet til sædet undervejs - godt hjulpet af Imperials Atmos-anlæg, der må have sat nye rekorder for lydtryk. Holy fuck, det var højt.

Desværre kan McQuarrie ikke finde ud af at få sluttet sin film, og 15-20 minutter inden slutningen er man egentlig godt mæt og skal derfor trækkes gennem en antiklimaktisk finale. Det hjælper så heller ikke, at Hunts hovedmodstander endnu engang er en fesen fætter - en splejset udseende fyr med afbleget hår og pivestemme.
Det ændrer dog ikke på, at det meste af filmen fungerer upåklageligt. Der er vilde stunts men ikke mange nye idéer i denne femte ombæring. På den anden side - i en sommer fyldt med ligegyldige CG-demofilm er det sgu rart med popcornunderholdning, der tager de klassiske dyder alvorligt og leverer to timers veludført eskapisme. Tag mine penge og lav næste film, tak!
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: ons aug 05, 2015 11:03 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Billede
Judgment at Nuremberg (Stenley Kramer, 1961)

Efter 2. Verdenskrig gennemførte man en række processer i Nürnberg for at fastlægge skylden for de forskellige forbrydelser mod menneskeheden, der var begået. De mest kendte af disse foregik i 1945-46 og tog sig af højtrangerende nazister, herunder Göring (de største af dem, bl.a. Hitler, Goebbels og Himmler var allerede døde under krigen). Men hvor der ikke kunne være så meget tvivl om skylden under de indledende processer, var sagen straks mere uklar under de efterfølgende processer, der bl.a. beskæftigede sig med dommerstanden. Amerikanerne har en lang tradition for retsalsdramaer, og Judgment at Nuremberg (JaN) er et af de mest klassiske eksempler på genren. Den ser på sagen mod fire dommere, der på den ene side sendte tusindvis af folk i kz-lejr - men på den anden side bare fulgte loven og tjente deres land. Og måske i nogle tilfælde sørgede for, at retssystemet ikke degenererede mere, end tilfældet var.

For fans af klassisk Hollywood er JaN et overflødighedshorn af store navne: Spencer Tracy, Burt Lancaster, Montgomery Clift, Maximillian Schell, Marlene Dietrich, Richard Widmark, Judy Garland - ja selv captain Kirk (aka William Shatner) har en lille rolle. Men man skal ikke kun se filmen på grund af rollelisten, men også fordi det er en film, der vil noget. Uden at man får proppet Et Vigtigt Budskab ned i halsen.
Det er et svært og ømtåleligt emne Kramer har kastet sig ud i, men selv om filmen ikke kan sige sig fri for at være lidt biased i forhold til de allierede, giver den alligevel et godt og nuanceret indtryk af tyskernes udfordringer før og under krigen. Man ville gerne tjene sit land, og man ville i særdeleshed også gerne overleve, hvilket kunne være svært, hvis man talte de nazistiske magthavere imod.
Der spilles fremragende hele vejen rundt. Widmark er den passionerede, amerikanske anklager, Schell er den dobbelt så passionerede forsvarer, der ser hele processen som ét langt anklageskrift mod det tyske folk. Og hele tiden svæver Tracy over vandene som den alfaderlige dommer, der - helt håbløst - skal prøve at være upartisk, selv om han fra militær side får at vide, at det nok ville være mest taktisk at vinde tyskernes tillid - underforstået, at de anklagede skal gå fri.
Mest imponerende er dog Montgomery Clift, der i en lille, men central rolle stjæler hele filmen som en stakkels mand, der er blevet tvangssteriliseret pga. lav intelligens.
Historisk var JaN også vigtig, da det var en af de første film, der viste autentiske optagelser fra kz-lejrene - noget, som mange almindelige mennesker på allieret side endnu ikke havde set i 1961.

Filmen varer tre timer - den er en voldsomt udvidet udgave af et halvanden timer langt tv-drama - og jeg vil ikke sige, at tiden fløj af sted hele vejen, men det er svært at se, hvor redigeringssaksen skulle have været på banen. Der har været bunker af film om krigen, som nogle nok er lidt trætte af at høre om, men tema og skuespil går virkelig op i en højere enhed denne gang.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: ons aug 05, 2015 12:26 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
^ den sælger du sgu ret godt, Buck Rogers. Tak for omtalen af et emne der har min interesse. :thumb:

Er det Screen Archives-udgaven du har fået fingrene i?

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
 
Indlæg: ons aug 05, 2015 12:41 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Jamen jeg synes også, at den behandler emnet på en meget nuanceret måde. Jo, der bliver selvfølgelig råbt lidt frem og tilbage ind imellem (især af Schell og Widmark), men ellers undgår den de fleste Oscar-wannabe-nykker ("You can't handle the truth!!"). Og fedt, hvis du er blevet interesseret - jeg ved ikke, hvor mange der har set den.

Det er "bare" den australske udgave - som vist på billedsiden er stort set lige TTs. Der er ingen tekster, men de taler pænt og tydeligt, så det var ikke noget problem. Den er i hvert fald til at betale sig fra.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: ons aug 05, 2015 12:44 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Ork, den kan du roligt se, DP - jeg donerer gerne den sidste halve stjerne i karakter.

Mht. første film fra KZ-lejre, så var det vel Alain Resnais der lavede den (hedder Nuit Et Etellerandet). Den er jo så godt folk filmet langt efter at lejrene blev tømt så det er ikke helt det samme, men for 1955 var den skam chokerende nok.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: ons aug 05, 2015 13:02 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
t23 skrev:
Mht. første film fra KZ-lejre, så var det vel Alain Resnais der lavede den (hedder Nuit Et Etellerandet).

Jep, Nuit et Brouillard / Night and Fog er fra ....1954 eller 1955, så vidt jeg husker. Men det er så også en dokumentarfilm (og en rigtig god én af slagsen). Det giver alligevel noget at sætte den slags klip ind i en stor, underholdende Hollywood-produktion.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: ons aug 05, 2015 13:10 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Jojo, helt sikkert - det er på et helt andet plan. Sad bare lige og brainstormede over hvad der kunne være den første :)

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: ons aug 05, 2015 13:16 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Haha, helt fint - sig til, hvis hjernestormen kommer frem til noget andet :D

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: ons aug 05, 2015 13:22 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Wiki siger The Stranger af Orson Welles (1946) - den må jeg have fat på.

Edit: Og den er søreme i Public Domain og kan ses på eller hentes fra archive.org - der ligger flere kopier af den så held og lykke med at finde den bedste.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: ons aug 05, 2015 13:35 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Den har været i public domain i mange år, men Kino har udsendt en (tilsyneladende) pæn udgave.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: ons aug 05, 2015 15:03 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
MGM's transfer skulle efter sigende være bedre - folk er i alt fald generelt eddikesure over de ikke har sluppet den på blå så de må "nøjes" med Kino eller Odeon (samme transfer).

Nå, tilbage på sporet:

One, Two, Three, USA, 1961 - IMDB link

Bortset fra Ragtime, så var dette James Cagney's sidste egentlige filmrolle. Han spiller den Amerikanske boss for Coca Cola i Vestberlin, og hovedkvarteret har signaleret der skal forhandles om at få læskedrikken ind over jerntæppet. Problemet er at han samtidigt får ansvaret for chefen's datter, og hun er noget af det mest flyvske man kan opdrive - "ikke til at styre på ti tønder land" som et gammelt udtryk siger.

Så det viser sig hun sniger sig over grænsen til Østberlin hver nat for at møde sin nye elsker (spillet af Horst Buchholz), og der går naturligvis kaos i den når hun kommer tilbage og fortæller at hun er blevet gift - jeps, med en *gisp* Kommunist! Og da chefen proklamerer sin ankomst indenfor et par døgn, så må Cagney virkeligt ty til ekstremer for at lave en god Kapitalistisk svigersøn ud af Buchholz.

Der er en god mængde sideplots såsom Kommunisterne der vil have opskriften på Coca Cola osv osv, og den er simpelt hen spækket med koldkrigs jokes og snedige morsomme WW2 referencer. Man bliver ganske enkelt bombarderet med oneliners, og kommer der een som ikke er specielt morsom, jamen så er der mindst fire mere de næste 30 sekunder - stort set hele filmen igennem.

Som prikken over det proverbiale "I" blev muren faktisk påbegyndt mens Billy Wilder lavede filmen, så de måtte gøre dele af den færdig andetsteds. Den problemstilling havde de ikke lige set komme.

Een af de få komedier fra den tid som stadig er hylende morsom - nok fordi koldkrigs jokes ikke har nogen sidste salgsdato.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 2193 indlæg ]  Gå til side Foregående 1122 123 124 125 126147 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 44 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team