DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors mar 28, 2024 17:55

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 2193 indlæg ]  Gå til side Foregående 1141 142 143 144 145147 Næste
Forfatter besked
Indlæg: lør jan 02, 2016 13:12 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
The Peanuts Movie, USA, 2015 - IMDB link
Ja for helvede da jeg kedede mig i går, så jeg fik kravlet mit dovne kadaver ind i en bif med det ene formål at blive underholdt.

Det virkede - mestendels. Vi ved vel alle hvem Radiserne er, når vi blev trætte af at læse alle annoncerne i Ekstra Bladet kom tegneserierne, som var langt bedre.

Den er sød, den er børnesikker, og mest af alt kan man slippe sit indre legebarn ud og se Nuser og Woodstock, som totalt stjæler filmen. Plot? Uhm .. det lagde jeg ikke lige mærke til, jeg skulle bare have noget underholdning på en død dag, og det virkede fint.



Den er ikke perfekt, men den gør det virkeligt i ånden af de gamle strips, og man kan nok ikke gøre det bedre hvis man sigter efter både de små og os gamle barnlige sjæle.

Måske ikke den perfekte film, men den virkede på den rigtige måde på det perfekte tidspunkt. Sluk for hjernen og se den!

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: lør jan 02, 2016 13:18 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Den Tyske trailer er i øvrigt fantastisk - der er en smart reference til Kubrick's 2001 som jeg stadig har krampelatter over :)

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: tirs jan 05, 2016 11:49 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Billede
Celda 211 (2009)

Celda 211 starter ud i et højt tempo uden det store introduktion efter den unge fængselsbetjent, Juan Oliver (Alberto Ammann), bliver vist rundt på sin første arbejdsdag, der hurtigt bliver afbrudt af oprøret blandt de indsatte. Jeg synes filmen var fremragende med endnu en gang god præstation fra Luis Tosar (se også Sleep Tight (Mientras duermes) fra 2011), generelt var skuespilpræstationen fra alle ret høj i filmen. Filmens plot hænger godt sammen og det er værd at nævne, at plottet vækker en del minder fra Con Air. Virkelig fantastisk cinematografi, fremragende stykke arbejde af instruktøren, Daniel Monzón. Med sin næsten 2 timers spilletid, er filmen alligevel skåret helt ind til benet og stadigvæk er meget realistisk, kraftfuld og stemningsfuld.

Begge film, Cell 211 og Sleep Tight kan ses på Hulu.

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
 
Indlæg: tirs jan 05, 2016 13:45 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Billede
The Hateful Eight aka Much Ado About Nothing aka Onkel Quentin og vennerne på hygg... hyttetur

"Let's slow it down. Let's slow it way down"
Alle sejl er sat. Quentin Tarantino i førersædet. En lang liste af dygtige skuespillere. Morricone tilbage i sin mest berømmede genre. Filmet i Ultra Panavision 70 mm som den første film i næsten 50 år. Roadshow-udgave med overture og entr'acte og hele svineriet i godt tre timer. Og Imperial viser denne udgave som kun en af fire biografer i hele Europa. Kan det blive vildere?

Ja, desværre - og det piner mig i høj grad at måtte melde det.

Quentin Tarantinos ottende film er som en lille portion bolledej, som nogen uheldigvis har smidt fire pakker gær i. Resultatet er vokset til overvældende dimensioner, men måske havde det været bedre med et lidt mindre oppustet omfang.
Meget små spoilere følger:

En meget kold vinterdag i Wyoming i slutningen af 1800-tallet. To dusørjægere (Kurt Russell og Samuel L. Jackson) mødes undervejs til byen Red Rock - den ene med en stabel efterlyste (og temmelig døde) forbrydere, den anden med en levende kvinde (Jennifer Jason Leigh), der skal hænges samme sted. Undervejs rammes de af en snestorm og må gøre holdt i en hytte. Her bliver de spærret inde sammen med fem andre mennesker, der måske ikke alle har rent mel i muleposen. Det eneste at gøre er at overleve snestorm - og hinanden - mens de venter på, at sneen holder op.

Slut på spoilere
Det er ikke alt, der er skidt ved THE. Så langt fra. Fotograferingen er smuk og meget detaljeret og især de bjergtagende (pun intended) billeder af det snedækkede landskab viser på bedste vis, hvad man kan opnå i 70mm. Ikke mindst fordi filmen ikke er digitalt colour timet bagefter. Men nu foregår 3/4 af filmen i en hytte, og selv om det er imponerende at lægge mærke til små detaljer i tøj, handsker mm., er det måske ikke det mest oplagte projekt at støve de gamle kameraer af for.
Ennio Morricones score er noget af det mest passende og velkomponerede, jeg længe har hørt, og det er en ren fornøjelse at høre en gammel mester vende tilbage til sin mest populære metier. Og skuespillet er generelt solidt - selv om Jackson kan spille bad-ass nigger i søvne, er dialogen mellem ham og Russell aldrig mindre end underholdende (og Tarantino må virkelig være blevet forelsket i "nigger" efter Django, for ordet siges uafbrudt og med stor begejstring). Leigh morer sig tydeligt med at agere rebelsk fange, mens Tim Roth tangerer overspil som britisk "hang man" og Michael Madsen mest synes at være med, fordi han er gammel ven med Tarantino.

Og "venskab" lader til at være nøgleordet her - flere af nøglepersonerne har været med i et eller flere tidligere projekter hos den gode amerikaner, og alle lader til at have hygget sig gevaldigt med denne film. Men taget i betragtning, at døden lurer overalt, er stemningen lige et nummer for tilbagelænet.

(Vi bevæger os langsomt over i skidt-afdelingen)

Set i lyset af, at "hateful" er en del af titlen, er følelserne overraskende fraværende størstedelen af tiden. Skuespillerne tager sig god tid til at svælge i Tarantinos som altid lækre dialog, men der er alt for meget af den, der ikke fører nogen vegne. Som en vittighed, der bliver forklaret videre på ti minutter efter, at alle har forstået den. Det samme kan uden større urimelighed siges om filmen som helhed.
Der er over-hele-hovedet absolut ingen grund til, at The Hateful Eight skal vare tre timer. Jeg har tit gjort mig til fortaler for mindre af den moderne maskingeværsklipning, og de enkelte kameraindstillinger får virkelig lov til at folde sig ud, men man kan også få for meget af en god ting. En klassisk roadshow-film kunne være Spartacus, der i løbet af 197 minutter når gennem hele følelsesregistret, krig, politiske intriger og meget andet. På ti minutter mindre end det får vi her samlet otte mand i en hytte, og der følges naturligvis op med patenteret Quentin-vold. Men det er også det hele. De første to timer er udelukkende setup og build-up, og det kan det begrænsede payoff i sidste del slet, slet ikke bære. Heller ikke selv om der her leges lidt med filmens kronologi. Hvis filmen havde været halvanden times kammerspil, så måske....

Der er i øvrigt gjort en del ud af at fremhæve opholdet i hytten som en slags Agatha Christie'sk And then there were none - men Tarantino har (heldigvis?) ingen interesse i at lave en western-whodunit og løser i stedet sagerne på sin helt egen måde.

Efter den svært underholdende Django, der havde nerve og intensitet, virker The Hateful Eight som en alt for oppustet variant over Reservoir Dogs med elementer fra andre af hans tidligere film. Den vellykkede tekniske side og de generelt udmærkede præstationer kan man ikke tage fra den, men den kunne - og burde - have været så meget mere.
:starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: tirs jan 05, 2016 14:52 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør maj 03, 2003 1:01
Indlæg: 12577
Geografisk sted: Denmark
The Tall Man er noget lort næsten på niveau med The mouthman propercies

Mvh

Allan

_________________
The Gathering of DvD's


Top
   
 
Indlæg: tirs jan 05, 2016 15:06 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 27264
Rigtig fin anmeldelse, Bucks! :thumb:


Top
   
 
Indlæg: tirs jan 05, 2016 15:11 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Takker! Jeg har vist et par gange nævnt, at jeg ikke er jordens største QT-fan (nogle af hans film er meget vellykkede, andre... not so much), så jeg er spændt på at høre meldingerne fra den hårde kerne ;) Men jeg ææælsker westerns, så det er bestemt ikke genren, der er problemet.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: tirs jan 05, 2016 15:29 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør maj 03, 2003 1:01
Indlæg: 12577
Geografisk sted: Denmark
Buck Rogers skrev:
Takker! Jeg har vist et par gange nævnt, at jeg ikke er jordens største QT-fan (nogle af hans film er meget vellykkede, andre... not so much), så jeg er spændt på at høre meldingerne fra den hårde kerne ;) Men jeg ææælsker westerns, så det er bestemt ikke genren, der er problemet.

Er heller ikke superfan syntes Pulp Fiction er noget skrammel men kan lide Django og Kill Bill Vol 1 resten er ok det er som om han vil at den ånds vage dialog der er total urealistisk og skruet op til det ekstreme skal styre og afsluttes med lidt vold, hvor er personskilsringene og de realistiske personer?
Hans film er nok i det overnaturlige voldelige fantasi verden som manga tegneserier

Mvh

Allan

_________________
The Gathering of DvD's


Top
   
 
Indlæg: tirs jan 05, 2016 16:06 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man feb 24, 2003 2:01
Indlæg: 6506
Geografisk sted: Pyongyang
Buck Rogers skrev:
Takker! Jeg har vist et par gange nævnt, at jeg ikke er jordens største QT-fan (nogle af hans film er meget vellykkede, andre... not so much), så jeg er spændt på at høre meldingerne fra den hårde kerne ;) Men jeg ææælsker westerns, så det er bestemt ikke genren, der er problemet.


Jeg, som über-Tarantino-fan, skal se THE på torsdag kl 2015 (den alm 2timer 47min version). Skal nok komme med anmeldelse. Ingen QT-film har skuffet mig endnu, så jeg er selvfølgelig spændt på, hvordan det går for 8.gang

:beerchug:


Top
   
 
Indlæg: tirs jan 05, 2016 16:10 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Rigtig god fornøjelse :beerchug:
(Og trods alt trist, at 70mm'eren ikke er lidt bredere tilgængeligt - det så altså bare godt ud :) )

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: tirs jan 05, 2016 16:16 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man feb 24, 2003 2:01
Indlæg: 6506
Geografisk sted: Pyongyang
Buck Rogers skrev:
Rigtig god fornøjelse :beerchug:
(Og trods alt trist, at 70mm'eren ikke er lidt bredere tilgængeligt - det så altså bare godt ud :) )


Tak 8)

Ja, det ærger også mig lidt, men mon ikke det går.


Top
   
 
Indlæg: fre jan 08, 2016 1:51 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man feb 24, 2003 2:01
Indlæg: 6506
Geografisk sted: Pyongyang
Det gik :thumb:

Hateful Eight får hele pladen fuld og 6 stjerner fra mig. Anmeldelse skal nok følge i løbe af weekenden.


Top
   
 
Indlæg: fre jan 08, 2016 12:46 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man feb 24, 2003 2:01
Indlæg: 6506
Geografisk sted: Pyongyang
The Hateful Eight (USA, 2015)

....here I am, stuck in the middle with you!

Ovenstående kunne også være min egen holdning til kritikken af QTs film, med den korrekte lyriske tilføjelse "clowns to the left of me, joker's to the right".

Men jeg er sgu glad for at være stuck in the middle med Tarantino, eller stuck in a haberdashery in the middle of af blizzard with the hateful eight and then some.

Jeg drog faktisk et lettelsens suk da anmeldelserne af film nummer 8 fra Tarantino begyndte at dukke op - de var blandede!

Han har det endnu! Han deler vandene - this will be awesome!

Filmz, politiken og EB var lunkne og skrev om tomgang og om svageste film fra instruktørens hånd. Empire kvitterede med 4/5 stjerner og både Ekko og Kulturkapellet var ovenud begejstrede.

Og sådan er det som regel med Tarantinos film: enten elsker man dem eller også elsker man at hade dem, eller også er det bare ikke lige noget der ringer for een, og det sidste er såmænd helt fair i smagen og behagets hellige navn. Its the motherf*****g haters i hate and I hate their hatred towards the hateful eight, nigga! Flere anmeldelser bærer tydeligt præg af, at en tvær-på-Tarantino skribent bevæbnet med tjekliste, har pint sig igennem næsten tre timers film, kun med eet for øje - at sidde og pege fingre af mest muligt og ryste på hovedet af instruktørens specielle stil. Så kan man veltilfreds bagefter køre alle klicheerne om plagiat, tomgang, hul pastiche, ævl uden indhold og ulækker über-vold i stilling og fyre sin anmeldelse af.

Nej, giv mig en Tarantino-fan og hvis han fortæller mig at filmen er svag, så skal jeg nok tage ordene lidt mere seriøst, omend jeg i dette tilfælde absolut ingen svagheder kan få øje på.

Tarantino selv bliver også skuffet over de negative anmeldelser, og han glædes over de positive. Det vigtigste er, at manden med egne ord tror 100% på det han laver, og at han derfor helt grundlæggende ikke bekymrer sig om hvad visse og somme måtte mene. Og det, netop det, forplanter sig 100% til de der ser på og man får derfor også 100% igen. Dette er Tarantinos 8. film i streg, hvor jeg efterfølgende sidder i godt humør, beriget og med et film-tilfreds smil på læben. 100% underholdt af en mand der stadig i min bog er Mr. 100%.

Blod, had og kammerspil er nøgleordene for opus 8, The Hateful Eight. Tarantino er stadig den post-postmodernistiske instruktør han altid har været. Ikke den post-modernistiske - den label er brugt af kritikere til at nedgøre og devaluere mandens leg med film og mediet som helhed. Nej, Tarantino sætter sig ud over skellet mellem fin- og populærkultur og leger ikke kun med referencerne - han skaber også sit eget nye univers af dem, og deri ligger den helt store berigelse for mig, og Hateful Eight er ingen undtagelse.

Filmen er som et smukt sat teaterstykke, og for størstedelen af dens vedkommende foregår det hele på een og samme scene. Replikkerne flyder, stemningerne skifter som ved pludselige piskesmæld fra sarkastisk, til munter, til grotesk morsom og til voldeligt og frydefuldt ubehageligt. Skuespillerne leverer alle som een sublime og veludførte indsatser, og man mærker aldrig at spilletiden trækker mod de tre timer. Man forføres i snestormen, som kun en feinschmecker som Tarantino kan forføre, med endnu et lækkert skud af mandens ubetingede kærlighed til film i almindelighed og visse filmgenrer i særdeleshed. Aldrig kedeligt og altid originalt mærker man en instruktør, der stadig lever for at lave film, og ikke blot laver film for at leve.

Hele rummet er (næsten) absolutely positively fyldt med every Tarantino-motherfucker available. Fra Death Proof kommer en veloplagt tør Kurt Russell, Mr.Orange og Mr. Blonde tager turen fra Reservoir Dogs, og især Tim Roths britiske cowboy-filur hiver adskillige gode latterudbrud hjem. Walton Goggins vender tilbage fra Django Unchained i en noget større rolle, og hans bonderøv-karakter er fornøjelig at følge udviklingen af hele filmen igennem. Samuel L. Jackson behøver ingen nærmere Tarantino-introduktion, og i denne film får han mere screentime end nogensinde. Det klæder ham til gengæld, og han slår gnister med alt og alle i en helt igennem gennemført rolle som dusørjægeren og nordstatskrigeren Marquis, der tydeligvis ikke kun har to varme jern med dertilhørende kugler...

Den sidste lækre dressing i denne velsmagende Big Western Kahuna Burger, er evigt talentfulde Jennifer Jason Leigh som den ustyrlige bad-ass bounty, Daisy Domergue. Beskidt i kæften charmerer hun sig på groveste vis gennem filmen godt ledsaget af usigeligt mange lag prygl fra de vanvittige mænd der omgiver hende. Leigh leverer replikkerne lige i skabet, og disker op med ligeså højt skuespil i form af attiude og kropssprog. Hun er næsten selve symbolet på den Il Grande silenzio-inspiration Hateful Eight er bygget på: at der i bjergene lurer noget ondt og faretruende. Trods alle mændenes testosteron-battles på ord og seksløbere, så er hun omdrejningspunket for galskaben og blodsudgydelserne og den rolle bestrider hun til mindeværdig og ikke mindst sadistisk humoristisk topkarakter. Blandt skæggede banditter, en mexicaner og en bad-ass nigger er hun som single white female helt fænomenal.

Så nej, jeg forstår ikke kritikken. Jeg forstår fuldt ud folk som bare ikke lige er til Tarantino uden at være tvære. De kan godt se kvaliteterne men er bare ikke lige nede med den form for bryg. Kritikken rettet mod uorginalitet og for megen reference og for lidt indhold begriber jeg dog ikke. Ja, gu fanden refererer Tarantino. Det er hans stil. Han er endda nået på et level, hvor han kan tillade sig, at referere egne film som kom de fra samme kiste med skæve genrer, hvorfra han plejer at hente sin hyldende stil. Og dét er blandt andet en del af indholdet. Det er en del af det fyld folk mener ikke er til stede. Tarantino tager det hele, viser kildematerialet respekt og ydmyghed, og blender så det hele til sin egen forrygende movie-smoothie. Tilsat en fin rammehistorie og en skæv udførsel med masser af intensitet, nerve og samfundskritik, så har vi en Tarantino-film udført til 100% perfektion og The Hateful Eight er ingen undtagelse.

Hvis film som denne er uoriginal og sløv, så tilkender jeg mig det uoriginale og det sløve for fuld skrue.

The Hateful Eight får fyret alle skud af i seksløberen og ender ud med 6 velfortjente Red Rock Sheriff-stjerner.

And now you'll have to excuse me... I'll be smokin' (Red Apple) cigarettes and watchin' Tarantino-movies....so don't tell me, I've got nothing to do...

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:


Top
   
 
Indlæg: fre jan 08, 2016 13:46 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 08, 2012 22:12
Indlæg: 2296
Fantastisk anmeldelse! Isæt den passiv-aggresive regel med, at man ikke må kritisere Tarantino, hvis man ikke kan lide hans film. #HelloPot

_________________
The artist formerly known as Konigsberg


Top
   
 
Indlæg: fre jan 08, 2016 13:55 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man feb 24, 2003 2:01
Indlæg: 6506
Geografisk sted: Pyongyang
Konigsberg skrev:
Fantastisk anmeldelse! Isæt den passiv-aggresive regel med, at man ikke må kritisere Tarantino, hvis man ikke kan lide hans film. #HelloPot


Hahaha :laugh:

Spot on... Man må gerne kritisere, være uenig og ikke kunne lide, men dem der gør det kun for sportens skyld og fordi de pr definition ikke vil kunne lide mandens film, det er skab og useriøst hysteri. Haters will always be Haters.

Buck Rogers anmeldelse f.eks er i den helt anden grøft, og er meget mere seriøs og personlig forståelig. Det er ikke bare påtaget kritik.

At Tarantino deler vandene er fedt - så ved man han har evnerne i behold.


Top
   
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 2193 indlæg ]  Gå til side Foregående 1141 142 143 144 145147 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 38 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team