Februar - 15 stk.
Who Framed Roger Rabbit (1988)
*anmeldelse* De Sidste Mænd i Aleppo (2017)
Journey to the Center of the Earth (1959)
Prometheus
Joe Kidd (1972)
Batman Returns (1992)
Call Me By Your Name (2017)
Harry Potter and the Deathly Hallows: Part One (2010)
The Mask (1994)
Mrs. Miniver (1942)
Gone With the Wind (1939)
Life On Mars - series 1 (2006)
Rear Window (1954)
Dredd (2012)
Belle de Jour (1967)
Som (næsten) altid en god blanding af nyt og gammelt, gensyn og førstegangskigninger.
I retroafdelingen fik jeg endelig støvet mit for længst indkøbte eksemplar af
Gone With the Wind af - det er ikke ligefrem en subtil film, men især Clark Gable gør det fremragende, og så er den stadig utroligt flot. Men også meget lang.
Mrs. Miniver er stramt fortalt, og selv om den er et tydeligt produkt af krigen, føles den ikke specielt støvet eller outdated.
Rear Window fik endnu et gensyn for at introducere min datter til noget mere Hitch.
Journey to the Center of the Earth var desværre ikke helt den En Verdensomsejling Under Havet-toer, som jeg havde håbet på. Til det er plottet for langsomt og stemningen for fjollet. Pat Boone skulle nok holde sig til at synge. Men altså, James Mason er som altid seværdig, og da først vi kommer ned til kæmpemonstre og lavaudbrud, er man jo egentlig meget godt underholdt.
Belle de Jour ved jeg ikke helt, hvor meget jeg fik ud af, men den var da interessant nok.
Joe Kidd med Clinten var middelmådig metervare.
Af de nye(re) ting var især gensynet med
Batman Returns fantastisk. Man mærker tydeligt, at Burton havde fået mere frie hænder. I forhold til, hvor komplet ligegyldig historien er og hvor lidt Batman er med, er filmen stærkt underholdende, dialogen gnistrer, og Danny Devito er intet mindre end eminent som den plagede Pingvin. Fantastisk.
Til gengæld havde hele familien lidt grineflip over den gudsjammerligt kedelige første del af
Harry Potter and the Deathly Hallows. Usammenhængende rod med dårlig pacing. Men ok, det led bogen også under, så...
Call Me By Your Name var et frisk take på en klassisk genre, men jeg fandt den lige lang og underspillet nok.
De Sidste Mænd i Aleppo var ubehagelig men også et nødvendigt indtryk fra en hverdag, der ligger ufatteligt langt væk fra min egen.
Endelig fik vi set første sæson af
Life on Mars. Virkeligt vellykket - også selv om den ind imellem glemmer sin rammehistorie og ender i nogle lidt for løsrevne episoder. Vi er i gang med sæson 2.