Jeg ved ikke lige, hvorfor jeg ikke har fået svaret på denne tråd før, for den er naturligvis helt og aldeles genial
Jeg har også i årevis været meget begejstret for animation, ikke mindst stop motion. Så det var en stor fornøjelse at være på en uges sommerkursus med Jakob Stegelmann tilbage i 2016, hvor temaet netop var animation gennem historien. Er du da åndssvag, hvor vi fik set mange ting - lige fra Gertie the Dinosaur og The Sinking of the Lusitania i stumfilmsperioden, over Disney, tv-animation, Aardman og anime til moderne CGI-film. Og ja, vi så også Steamboy, og nej, jeg synes ikke, den var særlig god. Sorry! Men kurset som sådan var lidt af en øjenåbner, og det var fedt at møde andre genrefans. Vi har en lille Facebook-gruppe, hvor vi udveksler nyheder og den slags.
Min smag og samling er nok ret dikteret af, hvad der er tilgængeligt på BD og dvd, så selv om der sikkert er mange gode film fra Rusland og andre, mindre prominente tegnefilmsnationer, er min erfaring med dem begrænset til, hvad jeg har set på Youtube og filmfestivaler. Men ja, de russiske Peter Plys er ret fede.
De senere år har jeg været mest begejstret for Tom Moores film (The Secret of Kells og Song of the Sea). Jeg har ind imellem fået anskaffet mig nogle lidt mere skæve ting a la Die Abenteuer des Prinzen Achmed,
Long Way North og The Painting.
I den klassiske afdeling er jeg kæmpe fan af Tex Avery, og jeg er meget glad for mine aldrende, men ucensurerede 10-timers Tom og Jerry, hhv. Tex Avery-bokse på laserdisc
De bliver ikke set så tit, men det sker dog, og ellers ser de bare godt ud på hylden.
_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're
bloody bad-mannered, or just
half-witted."
Sete film