Toy Story 4 (Josh Cooley, 2019)
"I am not a toy, I was made for soups, salads, maybe chili, and then the trash. Freedom!"Min science fiction-tur på Filmhøjskolen tidligere på sommeren sluttede (som traditionen foreskriver) med en hemmelig forpremiere, der denne gang var Toy Story 4. Måske knapt og nap en sci-fi-film, men ok.... Buzz er der da. Vi blev også bedt om ikke at poste noget om filmen før noget tættere på den danske premiere (der, som traditionen foreskriver for Pixar-film, er åndssvagt langt efter resten af verden). Nå, med to dage tilbage og vel vidende, at verdenspressens øjne som altid er fæstnet på selv de mindste tiltag på DAHF, vover jeg her pelsen med et par ord:
Efter treeren er Woody og det øvrige legetøj havnet hos den lille pige Bonnie, der leger pænt med meget af det - men især Woody føler sig overset. Så da Bonnie og hendes forældre skal på familietur, tager han med for at benytte chancen til at være mere sammen med hende og måske igen få lov til at føle sig som noget helt særligt. Samtidig er han nødt til at passe på Forky, Bonnies meget hjemmestrikkede
spork-dukke med et usvigeligt behov for at hoppe i enhver skraldespand. Undervejs på turen støder de på gamle bekendte, og både Woody og Buzz må overveje, hvad de vil med deres liv.
Da Toy Story 4 blev annonceret, var vi nogle stykker, der tænkte "cash grab!" og at Toy Story 3 da ret pænt havde fået sat punktum for historien om det levende legetøj. Men med over en milliard dollars i banken og vildt positive anmeldelser i bagagen, har Disney tilsyneladende haft fat i den lange ende.
Og det er da også svært at komme uden om, at Toy Story 4 er langt bedre end den behøvede at være og
burde være, jf. almindelig Hollywood-sequelitis. Tom Hanks og Tim Allen er veloplagte i hovedrollerne, der er masser af fysiske gags og vellykkede jokes, sjove nye karakterer (Keanu Reeves er virkelig god) og åndssvagt flot animation. Der er bl.a. en sekvens, hvor Woody og Forky går langs en landevej i regnvejr. Vi er nået til en sådan grad af fotorealisme, at man er nødt til at stille det dumme spørgsmål: Hvis I kan bruge 3 millioner dollars på at animere en sekvens med en vej i regnvejr, så det 100% ligner den ægte vare.... ville det så ikke bare være nemmere at give et kamerahold tusind dollars og gå ud og filme et stykke vej? I regnvejr?
Filmen er også rørende hen mod slutningen og har bestemt momenter af livsvisdom, men den kommer aldrig rigtig ud over den grundlæggende udfordring, at Toy Story 3 var en naturlig afslutning på Buzz' og Woodys historie. Der er intet mindre end otte personer på manuskript-listen denne gang, hvilket dog ikke forhindrer fortællingen i at virke ret bagatelagtig. Det er svært ikke at få en kættersk tanke om, at alt det her gode krudt kunne have været brugt på en bedre, original historie.
Det sagt, så vil store og små more sig fint i de gode, gamle venners selskab. Og lad så denne omgang få lov til at være den sidste.
P.S. Mig bekendt den første Pixar-film til dato uden en tilhørende kortfilm. Den officielle forklaring er, at Pixar-folkene har haft for travlt, og midt i al balladen om Lasseter lyder det da også meget sandsynligt.
_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're
bloody bad-mannered, or just
half-witted."
Sete film