DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors mar 28, 2024 10:20

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 75 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5
Forfatter besked
Indlæg: tirs apr 14, 2020 8:19 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
^Jeg må tilstå, at jeg primært kender Hammer fra deres antologiserier i tv i 80'erne. Jeg har da set et par af deres Quatermass-film, men det er jo ikke horror.
Det er da ellers et fint cast, de har fået samlet til denne her - men ja, manus skal være i orden.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: lør maj 02, 2020 20:07 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

And Soon the Darkness (Fuest, 1970)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Robert Fuest er mest kendt blandt horrorfans for at stå bag de to Dr. Phibes-film (1971-72) med Vincent Price.

I 1970 instruerede han gyseren “And Soon the Darkness” med Pamela Franklin og Michele Dotrice som de to sygeplejersker Jane og Cathy, der er taget på cykelferie i Frankrig. De to veninder bliver uenige om, hvordan deres ferie skal forløbe, så de har et skænderi og går hver til sit. Cathy bliver tilbage i en lille grøn lund, hvor hun solbader, og Jane cykler videre til den næste by.

Efter et lille stykke tid beslutter Jane sig for at cykle tilbage til veninden, men hun er forsvundet. Jane forsøger nu at finde hende og får undervejs hjælp af en bl.a. en ung mand, en britisk lærerinde og en fransk politimand.

Jane er ikke så stærk i det franske sprog, så hun har lidt problemer med at gøre sig forståelig og forstå de franskmænd, som hun møder. En fin lille vinkel på dette er, at den franske dialog ikke er undertekstet, så medmindre man forstår fransk, så er man lige så meget i vildrede som Jane.

Jane må dog hurtigt indse, at hendes søgen efter veninden også bringer hende selv i fare, da en anden ung kvinde blev myrdet på samme stykke vej tre år tidligere.

Fuests “And Soon the Darkness” foregår en solbeskinnet dag et sted i Frankrig. Den er et skoleeksempel på, at en gyserfilm bestemt ikke behøver at foregå en “mørk og stormfuld aften” for at være uhyggelig og stemningsfuld. Filmen foregår langs en vejstrækning et sted i Frankrig og det stykke vej bliver i løbet af filmens spilletid så kvælende klaustrofobisk, at det er en fryd for en gammel horrorfan som mig.

Pamela Franklin, der medvirkede som 11-årig i gyserklassikeren “The Innocents” og et par år efter “And Soon the Darkness” var med i en anden gyserperle, nemlig “The Legend of Hell House”, spiller hovedrollen som Jane. Hun har et fantastisk udtryksfuldt ansigt, som kameraet elsker, og er en virkelig dygtig skuespiller. Hun trak sig desværre tilbage som skuespiller i 1977.

Fuests sikre instruktion, Ian Wilsons flotte og innovative kameraføring, Laurie Johnsons atmosfæriske score og det velskrevne manuskript af Brian Clemens/Terry Nation bidrager alle til, at denne film er blevet en klassiker i horrorgenren, som man skylder sig selv at få set.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: lør maj 09, 2020 14:11 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Jeg ved ikke om der er nogen, der læser med, men her er endnu en anmeldelse.

Billede

Warlords of Atlantis (Connor, 1978)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

“Hello, my name is Troy McClure. You may remember me from...”

Inspirationen bag Troy McClure var Doug McClure, der i 70erne havde hovedrollen i fire action/adventure-film, som instruktør Kevin Connor stod bag.

De tre første (The Land That Time Forgot, At the Earth's Core, The People That Time Forgot) var Amicus-produktioner, men da Amicus Productions lukkede i 1977, overtog EMI Films og Columbia produktionen på den fjerde McClure/Connor-film “Warlords of Atlantis” i 1978.

I denne film følger man McClure og Co. (bl.a. en forholdsvis ung John Ratzenberger nogle år før han blev postbud i Boston), der foretager undervandsdyk med en stor dykkerklokke et sted ude på havet i slutningen af det 19nde århundrede. Her finder de Atlantis langt nede under havet og må nu tage kampen op mod herskerne i det mytiske rige samt en stak monstre, der bare gerne vil have noget at spise.

“Warlords of Atlantis” er kulørt søndags-underholdning, som også holder på en lørdag. Her er masser af gummi-monstre (mere eller mindre vellykkede), matte paintings, miniature-arbejde og flyvende fisk. Historien og skuespillet er ikke det vigtigste, men det betyder ikke, at man ikke er fint underholdt i løbet af den halvanden time, som filmen varer.

Der er også lidt godt eye candy for begge køn: smukke Cyd Charisse har en sen rolle som hersker i Atlantis og hendes ben er bestemt ikke blevet mindre pæne med årene. Og Doug McClure smider selvfølgelig sin skjorte undervejs.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: tirs maj 12, 2020 12:12 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre okt 03, 2003 13:56
Indlæg: 5279
Geografisk sted: København SV
njhansen skrev:
Jeg ved ikke om der er nogen, der læser med, men her er endnu en anmeldelse.
Warlords of Atlantis (Connor, 1978)

“Hello, my name is Troy McClure. You may remember me from...”

Inspirationen bag Troy McClure var Doug McClure, der i 70erne havde hovedrollen i fire action/adventure-film, som instruktør Kevin Connor stod bag.



Du har stadig i hvert fald en læser :beerchug:
Jeg kender hverken filmen eller Doug McClure, men sjovt med bonus infoen om som inspirationen til Troy McClure og kunne da lyde til at være en film der kunne tåle et kig :)

_________________
/Tigerdyr


Top
   
Indlæg: tirs maj 12, 2020 15:32 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Jeg læser også gladeligt med - men skal nok blive bedre til at kommentere igen :) Lige denne her faldet uden for min skive, men den er da underholdende at læse om!

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: ons maj 13, 2020 8:21 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Jeg sluger også det hele råt! Og skal nok blive bedre til, at skrive tak!... Tak!

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: søn jun 21, 2020 15:25 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Hickey & Boggs (Culp, 1972)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

“Nobody came. Nobody cares.”

Robert Culps eneste film som filminstruktør (han lavede meget tv før og efter) er en yderst veldrejet lille neo noir med makkerparret Robert Culp og Bill Cosby som de to privatdetektiver, der bliver indblandet i en speget sag.

“Hickey & Boggs” var ikke noget hit dengang, men er blevet lidt af en kultfilm med årene.

Den er et godt eksempel på 70ernes pessimisme og nihilisme, der gennemsyrede mange af de bedste krimier i det årti. “The Friends of Eddie Coyle”, “The French Connection” (begge film) og “Night Moves” er også eksempler på denne genre.

De danske “Strømer”, “Skytten” og “Nitten røde roser”, alle med The Okking, var habile forsøg på at ride med på den bølge.

Culp har styr på alle virkemidlerne fra klipning, fotografering og ikke mindst det gode samspil mellem ham og Cosby. De spillede hovedrollerne i spion-serien “I Spy” og var gode venner privat.

Culp havde senere en lille rolle i “The Cosby Show” i 80erne, hvor han spillede Cliffs gamle ven Scott Kelly. Et navn, der var en sammenskrivning af de to hovedrollenavne fra “I Spy”.

“Hickey & Boggs” var et af de tidlige Walter Hill-manuskripter, der blev produceret i Hollywood. Culp omskrev 20 % af manuskriptet, hvilket Hill ikke var helt tilfreds med.

Han var heller ikke tilfreds med castingen, da han ikke havde set Cosby og Culp i de roller. Han havde tænkt, at den ville være perfekt til Strother Martin og Jason Robards. Det kunne have været interessant, men Culp og Cosby gør det nu også fremragende.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: søn jun 21, 2020 19:59 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Busting (Hyams, 1974)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Elliott Gould og Robert Blake spiller to betjente, der arbejder for sædelighedspolitiet i Los Angeles. Da flere af deres arrestationer resulterer i frifindelser beslutter de sig for at gå efter bagmanden i stedet for.

“Busting” fra 1974 var Peter Hyams’ første biograffilm og allerede her viser han en fornem sans for fotograferingen (dog ikke med ham selv bag kameraet som senere i hans karriere) og en god pacing i filmen, der bæres flot oppe af Elliott Gould og Robert Blake i hovedrollerne.

I mindre roller ser man Sid Haig, Antonio Fargas og Allen Garfield. Antonio Fargas er også kendt for at spille Huggy Bear i tv-serien “Starsky & Hutch”, som “Busting” var en af hovedinspirationerne bag. “Busting” er dog en del mere sleazy og mørk end den mere renskurede Spelling-produktion.

“Busting” er en underholdende buddy-actionfilm, hvor de to vidt forskellige spillestile, som Gould og Blake bruger, er gode kontraster. Blake er meget underspillet og Gould er mere fremme i skoene med en markant tøjstil og et stort overskæg. Sid Haig er ikke ret meget med, men han leverer stadig en mindeværdig præstation som skurkens håndlanger.

Som tidligere nævnt er fotograferingen meget vellykket i “Busting”: der er nogle lange kamerature, der må have været lidt besværlige at skyde i 1974. Filmen er ikke helt så mørkt skudt som Hyams selv ynder, men der er god brug af neonlys, mørke og skygger.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: søn jun 21, 2020 20:33 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

El Condor (Guillermin, 1970)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Jim Brown spiller Luke, der flygter fra et fængsel. Han har hørt om en masse guld, der er skjult på fortet El Condor. Undervejs slår han sig sammen med lykkeridderen Jaroo, spillet af Lee Van Cleef, og de begiver sig sammen med en lille hær apacher mod fortet for at få fat på guldet.

Det er et imponerende hold, der er bag kameraet på denne amerikansk-producerede spaghetti western fra 1970, der er optaget i Almería i Spanien.

Instruktøren er John Guillermin, senere kendt for “The Towering Inferno” og “King Kong”. Den er produceret af Andre De Toth, kendt for adskillige westerns og “House of Wax”. Den er skrevet af Larry “It's Alive” Cohen og Steven “ST: TOS” Carabatsos. Musikken er af Maurice Jarre, som bl.a. lavede musikken til adskillige David Lean-film og “Firefox”.

Foran kameraet finder man blaxploitation-legenden Jim Brown og western-legenden Lee Van Cleef. Som eye candy ser man smukke Imogen Hassall og Mariana Hill og i en (ikke specielt mindeværdig) skurkerolle spiller Patrick O'Neal den mexicanske general Chavez.

Alt dette finder sted i og omkring det kæmpe fort El Condor, som blev bygget af filmens producere i Almería og senere er blevet brugt i bl.a. “A Reason to Live, A Reason to Die” og “Conan the Barbarian”. Skarpe penne har skrevet, at fortet var det vigtigste og manuskriptet kom i anden række og det er nok ikke helt forkert.

Filmen er dog meget underholdende og er fyldt med flotte actionsekvenser, hvor man godt kan mærke at filmen er fra 1970, da den er meget Peckinpah-ish med volden. Filmens stunts står Tap Canutt, søn af stuntman Yakima Canutt, for.

Der er lidt for husarerne i (flot) skikkelse af Imogen Hassall og Mariana Hill, der begge optræder meget afklædte. Mariana Hill laver en striptease for at aflede opmærksomheden på et tidspunkt og måske/måske ikke har det inspireret Uhuras vifte-scene i den femte Star Trek-film. Uhura var dog ikke helt så afklædt.

Jim Brown og Lee Van Cleef er et interessant makkerpar, hvor ingen af dem rigtig stoler på hinanden på noget tidspunkt. Van Cleef leverer en virkelig flot præstation og Jim Brown gør sit bedste for at følge med. De to blev genforenet fem år senere i Antonio Margheritis spaghetti western “Take a Hard Ride”, hvor Brown fik selskab af Fred Williamson og Jim Kelly. Den er også værd at se.

Jeg så filmen på den amerikanske Warner Archive-DVD, der er burn-on-demand. Den står ret flot, men jeg krydser fingre for en opgradering til Blu-ray på et tidspunkt.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: fre aug 28, 2020 14:25 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Billede

Brand-Børge Rykker Ud (Ib Mossin, 1976)

Efter Jakob Stegelmanns anmeldelse af ovenstående perle fra den danske filmskat, kom jeg til at nævne den over for min svoger, der er vældigt glad for danske perler. Og halleluja, en hadegave var født og fandt vej under juletræet sidste år. Han blev så tvangsindlagt til at kigge med, da jeg så den i går, for denne type gode oplevelser skal man selvfølgelig ikke holde for sig selv. Således bevæbnet med en pæn håndfuld ikke-sponsorerede pils kastede vi os i går ud i 83 minutters latterorkan.

[skål]

Det er svært at gengive den nærmest ud af kroppen-agtige oplevelse, det er at se Brand-Børge i aktion. Filmen åbner med tak til de mange sponsorer, bl.a. har Bakkegården rundhåndet sponsoreret kager til løjerne, og man må derfor formode, at filmholdet har sparet mindst 200 kroner på den konto. Poul Bundgaard får i alt fald guffet sin andel. Nuvel.

Vi er ude i en gangster-forvekslings-kage-komedie. Altid nysselige Sonja Oppenhagen bruger en overvældende del af filmens begrænsede spilletid på at flyve rundt i en helikopter for at lede efter en skærekage (ej småkage) med en indbagt diamant, som Interpol og en flok forbrydere leder efter. Helikopteren er i øvrigt plastret til med Jägermeister-reklamer, fordi... noget. I mellemtiden kører Poul Bundgaard rundt i en meget sponsoreret OK-tankbil og guffer småkager sammen med Ulf Pilgaard, der ikke guffer så meget kage men primært bakker snagvendt og laver sjove ordspil. De havner på Grevenrød kro, hvor Kai Løvring overspillet grumt som vært, og på grund af en bakke snagvendt-forveksling med ordet "Drengerøve" (sjovt) får de udleveret kagen med diamanten. Som Sonja Oppenhagen skulle have haft, men nu sidder hun altså i en helikopter, og i øvrigt er hun løbet tør for Jägermeister.

Efter ca. en halv time dukker den titulære Brand-Børge op i form af Axel Strøbye, og han kæver en masse sponsorerede pils sammen med Løvring, når de da ikke kører rundt i brandbilen. Her passerer de bl.a. tre unge damer, der står ude i vandet i det bare ingenting og spiller bold, og da Strøbye (eller muligvis Løvring) stjæler deres tøj plus bolden, giver det os anledning til at se de tre splitter-ravende-Hans-Jørgen-quinder løbe efter brandbiler, så alt hopper og danser [jeg medtager denne maleriske beskrivelse, da jeg ikke er sikker på dens relevans for plottet, men der er nok en årvågen DAHF'er derude]. Resten af deres skærmtid går med nonsens-jokes samt at drikke bajere, når historien går i stå. Hvilket sker jævnligt.

Som ekstra element i plottet render Baard Owe rundt med solbriller som en anden dansk Alain Delon, og han roder også bogstaveligt rundt i en masse kager (skære-, ikke små-) for at finde diamanten. Jeg håber, at læserne kan tilgive denne spoiler.

Denne farce blev i øvrigt set af ikke mindre end 281.000 i biffen, så Bakkegården har nok fået god reklame for deres kager. Desværre forsvandt Brand-Børge ud af filmhistorien og er ikke set siden.

Konklusion: jeg ser alt for få perler fra den danske filmskat.
:starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: (for filmen)
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: (for selskabet, usponsorerede pils og den MST3K-agtige oplevelse)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: ons sep 02, 2020 9:22 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Hahaha! :laugh: :laugh: :laugh: Den lyder forfærdelig! Og derfor har jeg blændende lyst til at se den nu!

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: ons sep 02, 2020 15:34 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Pis! Jeg havde håbet på, at du havde fået voldsom lyst til småkager. Fra Bakkegården.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: ons jan 06, 2021 19:02 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

The Man in the Iron Mask (Newell, 1977)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

"The Man in the Iron Mask" er den første film i spillefilmslængde, som Mike Newell instruerede. Newell stod senere bag film så forskellige som "Nell", "Four Weddings and a Funeral" og "Donnie Brasco".

Den var oprindelig lavet som en tv-film, men kom også i biograferne, bl.a. i Danmark.

Den er tidligere lavet som film af James Whale og senere af Randall Wallace med DiCaprio i hovedrollen.

Den varer ca. 1 time og 40 minutter og føles faktisk for kort, da den er lidt for hurtig til at komme videre i plottet, f.eks. med hvor lang tid Philippe har masken på. Det kunne godt have virket bedre i en længere film eller en mini-serie. Lidt ironisk, da hovedrollen spilles af Richard Chamberlain, king of the mini-series.

Han er i øvrigt rigtig god i den dobbelte rolle som Philippe/Louis og får fint med-/modspil af smukke, smukke Jenny Agutter, Ian Holm, Louis Jourdan, Ralph Richardson og i en mikrorolle Hugh Fraser, senere kendt som Hastings i Poirot-serien.

Filmens største pluskort er Patrick McGoohan, der er fuldstændig fantastisk i rollen som Fouquet. Han leverer alle replikker, så man bare sidder og nyder hans måde at bruge det engelske sprog på. Han stjæler alle scener i filmen og man venter bare på, at han dukker op igen.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: fre jan 08, 2021 0:18 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Spændende. Den har jeg aldrig set. Chamberlain landede jo lidt i de her flødebolle-roller senere i sin karriere, men jeg har stadig et svagt punkt for ham i Shogun (selv om han er lidt monoton i rollen). Og McGoohan får automatisk 50 point ekstra for at have fundet på The Prisoner :D

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: fre jan 08, 2021 19:23 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

The Beast Must Die (Annett, 1974)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Rigtig flot overførsel på denne Indicator Blu-ray af en af de mere ukendte Amicus-produktioner. Meget af filmen foregår i mørke og det ser fantastisk ud.

Det er en varulvefilm vs. actionfilm vs. Agatha Christie. Det fungerer ikke helt, men er et underholdende forsøg og fyldt med masser af interessante skuespillere, bl.a. en ung Michael Gambon som en af de varulve-mistænkte og altid coole Peter Cushing som tysk varulve-ekspert.

Douglas Gamleys score er meget blaxploitation-ish til tider og det passer rigtig godt til Calvin Lockharts Shaft-agtige storvildtjæger-hovedperson.

Den er flot filmet, har et godt tempo og selvom varulven ikke er helt i top, så er man underholdt hele vejen.

Selv filmens "Werewolf Break" passer glimrende ind i filmen, selvom det blev sat ind af en af filmens producere og ikke instruktør Paul Annett, der ikke var fan af den William Castle-gimmick.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 75 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 55 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team