"Welcome to the world - full of misery from top to bottom!"
'Året er 1825 og Australien er ikke noget rart sted at opholde sig. De Britiske kolonister bruger kontinentet som en gigantisk fængselsø. En ung Irsk mor lever her, og tjener til dagen og vejen ved at underholde og synge for udstationeret soldater, der er sendt ud for at holde styr på de mange straffefanger og bekæmpe den oprindelige befolkning, hvis de ikke makker ret, og opgiver deres land. En dag forgriber en lille gruppe liderlige soldater sig på den unge mor, og en yderst ubehagelig scene med voldtægt og mord, sætter dagsorden for resten af filmen.'
The Nightingale er en formfuldendt, fuldstændig VOLDSOM, brutal hævnthriller med nok den ondeste handling i mands minde. Shit den gav mig en mavepumper af de større. Den kvindelige instruktør HADER mænd, og det forstår man godt, når de opfører sig som de gør i dette lille mesterværk.
Stor anbefaling herfra!
_________________ Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe) Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021
_________________ Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe) Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021
Who Killed Captain Alex? (Nabwana I.G.G, 2010) "One hell of a movie!" For fem år siden læste jeg om en filmmand i Uganda, der godt kunne lide klassisk action a la Arnold og Sly, men måske ikke helt havde talentet og i hvert fald ikke budgettet til at lave filmene. Så jeg smed $5 efter Kickstarter og blev executive producer på
Og så glemte jeg lykkelig alt om den massive investering. Indtil jeg fik en mail fra "studiet" om, at deres nyeste film, Crazy World, ville blive vist via online-festivalen We Are One. Og at jeg i øvrigt via min fyrstelige investering ville få adgang til alle film, de nogensinde ville lave (!)
Af forskellige grunde kunne jeg ikke finde Tebaatusasula: Ebola, men jeg havde i stedet fået adgang til actionperlen Who Killed Captain Alex. En film, der efter sigende er indspillet for ca. 600 kroner. Nabwana I.G.G. har selv klippet, skrevet, instrueret og sandsynligvis alt muligt andet. Han kan sine actionklicheer, og prøver så at gøre dem efter - for ca. 600 kroner.
Kan man det? Ikke rigtig. Gør det noget? Ikke rigtig.
Who Killed Captain Alex? handler om den superseje kaptajn Alex, der bliver myrdet af den onde Tiger Mafia (det er en person, ikke en organisation), og så vil hans bror have hævn. Det er skideligegyldigt og bare en undskyldning for at skyde en hel masse.
Er det en spillefilm eller en hjemmevideo? Tja, det er vel nærmest en mellemting. Men det er satme skægt - ikke mindst pga. filmens hype man, der (åbenbart jf. lokale traditioner) kommenterer på filmen undervejs, kommer med jokes, siger "Action coming soon!" og andet af samme skuffe. Det er ufrivilligt morsomt og ret absurd og egentlig ret medrivende i den time, filmen varer. Der er lidt overraskende effektive kampsportssekvenser og nogle bizarre 1995-style hjemmecomputer-effekter, som da skurken sender sine bad guys af sted i helikopter for at smadre "any building that looks big and important".
(hop til ca. 55:35)
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal bedømme en film som denne - men jeg har i hvert fald fået valuta for pengene. Giv den en chance med en flok øl og venner, hvis du har mod på noget anderledes
Underholdende fjerde kapitel i Donnie Yens Ip Man-serie, også denne gang instrueret af hans faste makker Wilson Yip og med action-koreografi af Yuen-Woo-ping. Den har dog lidt samme problem som treeren: der er ikke rigtig så meget på spil som i de to første film.
Til gengæld er det en solid actionfilm, hvor Donnie Yen endnu engang sparker røv. I en skurkerolle ser man Scott Adkins, der selvfølgelig har en kamp mod Yen - ellers ville det da være spildte kræfter.
Master Ip rejser denne gang til San Francisco, hvor han mødes med sin gamle elev Bruce Lee, spillet udmærket af Danny Chan, der udover at spille Lee i “Ip Man 3” også har spillet ham i en HK-tv-serie.
Man ser noget mere til Lees færdigheder i den her Ip Man-film, bl.a. er der en genskabelse af øjeblikket, hvor Lee står stille og slår en mand flere meter tilbage med kraften fra sin hånd. Der er også en kamp i en gyde, a la Lees HK-film, og selvfølgelig er der nunchakuer med.
_________________ How does it feel to have a wacko for a son?
"Welcome to the world - full of misery from top to bottom!"
'Året er 1825 og Australien er ikke noget rart sted at opholde sig. De Britiske kolonister bruger kontinentet som en gigantisk fængselsø. En ung Irsk mor lever her, og tjener til dagen og vejen ved at underholde og synge for udstationeret soldater, der er sendt ud for at holde styr på de mange straffefanger og bekæmpe den oprindelige befolkning, hvis de ikke makker ret, og opgiver deres land. En dag forgriber en lille gruppe liderlige soldater sig på den unge mor, og en yderst ubehagelig scene med voldtægt og mord, sætter dagsorden for resten af filmen.'
The Nightingale er en formfuldendt, fuldstændig VOLDSOM, brutal hævnthriller med nok den ondeste handling i mands minde. Shit den gav mig en mavepumper af de større. Den kvindelige instruktør HADER mænd, og det forstår man godt, når de opfører sig som de gør i dette lille mesterværk.
Stor anbefaling herfra!
TAK for den anbefaling! Fruen og jeg fik set Nightingale på Filmstriben i lørdags. Jeg er fuldstændig enig med dig - sikke en ond, brutal mavepumper af en hævnthriller! Den har dog også nogle ret smukke elementer, som jeg sætter stor pris på, bl.a. hyldesten til de australske aboriginals. Den del var jeg også meget glad for!
Fruen syntes, at visse dele af filmen havde været enormt hårde at se - det forstås! Men det, jeg hæfter mig ved, var også, at hun syntes det var en smuk film med en handling, som nødveniggjorde brutaliteten, og et motiv, som gav rigtigt meget mening. Hun plejer ikke at se denne slags film, men hun gennemførte, og det måtte jeg rose hende stort for efterfølgende, for det her er en meget barsk omgang at se, nok især for kvindelige seere.
Ellers har jeg ikke mere at sige, end hvad du sagde dengang. The Nightingale er fantastisk - jeg giver samme karakter.
Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37 Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Godt at høre, Mike! Jeg får stadig en lille smule åndenød når jeg tænker på den. Shit, hvor er den vild!
_________________ Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe) Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021
Den nyeste Renny Harlin-film er "Bodies at Rest" fra 2019.
Det er en HK-film, hvor Harlin har været de sidste par år, og er "a return to form" for den gamle finne. Den fungerer rigtig godt og er en fed actionthriller.
Den foregår juleaften i et lighus et sted i Hong Kong. De to retsmedicinere, en midaldrende retsmediciner og hans unge smukke protege, er ved at lave de sidste undersøgelser, før de går på juleferie. Tre mænd kommer ind i bygningen og beder dem om at grave en kugle ud af et kvindelig, som kom ind dagen efter. Det går dog ikke helt så nemt for mændene, da retsmedicineren og hans protege ikke overgiver kuglen til dem uden kamp.
Det er god gammeldags action, som vi ynder at se fra 80erne/90erne, og fyldt med nævekampe og masser af pistolskud, så selv John Woo ville blive glad. Og så varer den godt og vel 90 minutter, så den er ikke overlang, som film i dag ellers har det med at være. Den er lean, mean and to the point.
Anbefales til alle actionfans.
_________________ How does it feel to have a wacko for a son?
Den holder ikke helt dampen oppe hele vejen igennem, men er bestemt værd at se.
Det er en sjov vinkling på slasher-genren ligesom “Tucker and Dale..." og "The Final Girls" er. De to er bare mere gennemførte og sjovere end "You Might Be the Killer", selvom "You Might..." bestemt gør sit bedste.
En anden vinkling på slashergenren er selvfølgelig "The Cabin in the Woods", hvor Fran Kranz havde en af de bærende roller.
Kranz er rigtig god i rollen som den forvirrede og lettere blodige sommerlejr-leder og det samme er Alyson Hannigan som hans hjælper, der gennemgår gamle bøger og graver dybt i sin horrorhjerne for at hjælpe ham. Der er lidt Willow over hende i den her, selvom hun hedder Chuck i filmen.
Mordene er dejligt splattede og vellavede - præcis som de skal være i denne type film.
_________________ How does it feel to have a wacko for a son?
Durante la tormenta AKA Mirage AKA Fatamorgana (Paulo, 2018)
Vellavet tidsrejse-thriller fra Spanien.
Da en ung kvinde i 2018 kommer i kontakt med en dreng i 1989 via et gammelt fjernsyn under et mystisk uvejr kommer hun til at give drengen nogle oplysninger, som resulterer i, at hendes eget barn ikke eksisterer dagen efter. Hun forsøger nu at genskabe den virkelighed, som kun hun husker.
Filmen jonglerer elegant de to tidsplaner og man er ikke på noget tidspunkt i tvivl om, hvornår man er.
Skuespillerne, bl.a. den smukke Adriana Ugarte, som også var med i Almodóvars "Julieta", spiller meget overbevisende.
Musikken af den dygtige Fernando Velasquez er i top (jeg tilføjede scoret på Spotify efter jeg havde set filmen).
De tre film af Oriol Paulo, som jeg har set, er alle værd at se.
"El cuerpo" og "Contratiempo" er begge meget Hitchcock-inspirerede og den her er meget inspireret af film som f.eks. "Frequency" og "The Butterfly Effect" og er alligevel helt sin egen.
_________________ How does it feel to have a wacko for a son?
Domino AKA Helt på røven i København (De Palma, 2019)
Fra starten med to engelsktalende danske skuespillere, der spiller danske politibetjente i København til det undervældende klimaks i Spanien går det desværre kun en vej: nedad.
De Palma instruerer efter manuskript af Petter "Kon Tiki" Skavlan, med musik af hans mangeårige makker Pino Donaggio og med fotografering af Almodóvars (mere eller mindre) faste fotograf José Luis Alcaine.
Det burde ikke kunne gå helt galt, men det er ikke godt. Der har efter sigende været en del polemik bag scenerne og filmen blev klippet ned til under halvanden time.
Waldau spiller hovedrollen, men virker ikke synderligt engageret. Søren Malling er hans makker og Paprika Steen er Mallings kone.
Carice Van Houten, bl.a. kendt fra "Game of Thrones", er Mallings elskerinde og også politibetjent. Guy Pearce er FBI-mand, der dukker op engang imellem og det er vist nogenlunde det for interessante skuespillere. Skurkene er et sammensurium af mørklødede skuespillere, der er hyret til at råbe "Allahu akbar!" og slås med Waldau.
Historien er noget med terrorister og bomber og at få vist terrorhandlinger på YouTube. Det er som sådan en interessant vinkel på den type film og De Palma kan alt det med det tekniske, så det fænger, men i en film på halvanden time, der føles tre timer lang og hvor skuespillerne virker uinteresserede, er det bare ikke nok.
Der er nogle sædvanlige De Palma-touches: hilsener til Hitchcock, split diopter-shots, ordløse sekvenser og split screen-scener.
Desværre er fotograferingen især i starten i København meget tv-agtig på den flade kedelige måde, mens der kommer mere Almodóvar-farve på henimod slutningen i Spanien.
Nu er den set, men det bliver nok ikke til et gensyn, medmindre De Palma får lov til at klippe en mere De Palma-godkendt udgave sammen.
_________________ How does it feel to have a wacko for a son?
Tusind tak for, at du får banket så mange anmeldelser af sted. Det er godt nok gået ned ad bakke for hr. de Palma siden hans velmagtsdage. Ouch, den lyder skidt.
Tusind tak for, at du får banket så mange anmeldelser af sted. Det er godt nok gået ned ad bakke for hr. de Palma siden hans velmagtsdage. Ouch, den lyder skidt.
Tak - rart at få lidt respons/feedback Nej, den er ikke god.
_________________ How does it feel to have a wacko for a son?
Jeg er efterhånden blevet ret glad for Riley Keough, Elvis' barnebarn. Hun er en charmerende ung skuespiller, der har et ret stort skuespiltalent. I denne film stjæler hun filmen fra det øjeblik, hvor hun viser sig.
Historien er kort fortalt: en mor til to begår selvmord, da hendes mand har fundet sig en ny kæreste og vil skilles. Kæresten er eneste overlevende fra en sekt, der alle døde (selvmord/mord?) og et år efter moderens selvmord får farmand den geniale ide, at hans nye kone skal tage på en lille tur i et afsidesliggende hus sammen med hans to børn, der ikke har meget til overs for hende. So far, so good: det lyder jo meget normalt.
De to instruktører har en meget tydelig visuel stil, der passer perfekt til historien og den tunge og trykkende atmosfære. Keough er perfekt som stedmoderen og de to barneskuespillere er velvalgte til deres roller.
Det er den seneste film fra det genopstandne Hammer Films og den passer ret godt ind i rækken af psykologiske thrillere/gysere, som de producerede en del af tilbage i 60erne.
_________________ How does it feel to have a wacko for a son?
Underholdende 90er-action fra 2018 med en stak dygtige martial arts-skuespillere på rollelisten: Scott Adkins, Michael Jai White, Amy Johnston og Ray Park.
Actionscenerne er flot skudt og godt tænkt.
Adkins virker utrolig afslappet i den her rolle, som er lidt Jason Statham i Guy Ritchie-film-agtig. Hans mentor spilles af en cool Ray Stevenson og filmen er bare vellykket hele vejen igennem.
Det er en blanding af Guy Ritchie-action med John Wick-lejemordere og med en veloplagt stak skuespillere smidt oveni.
Den tilføjer ikke rigtig så meget nyt til genren, men de behøver bestemt heller ikke at genopfinde den dybe tallerken hver gang, når bare man er underholdt - og det er man i den her.
_________________ How does it feel to have a wacko for a son?