Brand-Børge Rykker Ud (Ib Mossin, 1976)
Efter
Jakob Stegelmanns anmeldelse af ovenstående perle fra den danske filmskat, kom jeg til at nævne den over for min svoger, der er vældigt glad for danske perler. Og halleluja, en hadegave var født og fandt vej under juletræet sidste år. Han blev så tvangsindlagt til at kigge med, da jeg så den i går, for denne type gode oplevelser skal man selvfølgelig ikke holde for sig selv. Således bevæbnet med en pæn håndfuld ikke-sponsorerede pils kastede vi os i går ud i 83 minutters latterorkan.
[skål]
Det er svært at gengive den nærmest ud af kroppen-agtige oplevelse, det er at se Brand-Børge i aktion. Filmen åbner med tak til de mange sponsorer, bl.a. har Bakkegården rundhåndet sponsoreret kager til løjerne, og man må derfor formode, at filmholdet har sparet mindst 200 kroner på den konto. Poul Bundgaard får i alt fald guffet sin andel. Nuvel.
Vi er ude i en gangster-forvekslings-kage-komedie. Altid nysselige Sonja Oppenhagen bruger en overvældende del af filmens begrænsede spilletid på at flyve rundt i en helikopter for at lede efter en skærekage (ej småkage) med en indbagt diamant, som Interpol og en flok forbrydere leder efter. Helikopteren er i øvrigt plastret til med Jägermeister-reklamer, fordi... noget. I mellemtiden kører Poul Bundgaard rundt i en meget sponsoreret OK-tankbil og guffer småkager sammen med Ulf Pilgaard, der ikke guffer så meget kage men primært bakker snagvendt og laver sjove ordspil. De havner på Grevenrød kro, hvor Kai Løvring overspillet grumt som vært, og på grund af en bakke snagvendt-forveksling med ordet "Drengerøve" (sjovt) får de udleveret kagen med diamanten. Som Sonja Oppenhagen skulle have haft, men nu sidder hun altså i en helikopter, og i øvrigt er hun løbet tør for Jägermeister.
Efter ca. en halv time dukker den titulære Brand-Børge op i form af Axel Strøbye, og han kæver en masse sponsorerede pils sammen med Løvring, når de da ikke kører rundt i brandbilen. Her passerer de bl.a. tre unge damer, der står ude i vandet i det bare ingenting og spiller bold, og da Strøbye (eller muligvis Løvring) stjæler deres tøj plus bolden, giver det os anledning til at se de tre splitter-ravende-Hans-Jørgen-quinder løbe efter brandbiler, så alt hopper og danser [jeg medtager denne maleriske beskrivelse, da jeg ikke er sikker på dens relevans for plottet, men der er nok en årvågen DAHF'er derude]. Resten af deres skærmtid går med nonsens-jokes samt at drikke bajere, når historien går i stå. Hvilket sker jævnligt.
Som ekstra element i plottet render Baard Owe rundt med solbriller som en anden dansk Alain Delon, og han roder også bogstaveligt rundt i en masse kager (skære-, ikke små-) for at finde diamanten. Jeg håber, at læserne kan tilgive denne spoiler.
Denne farce blev i øvrigt set af ikke mindre end 281.000 i biffen, så Bakkegården har nok fået god reklame for deres kager. Desværre forsvandt Brand-Børge ud af filmhistorien og er ikke set siden.
Konklusion: jeg ser alt for få perler fra den danske filmskat.
(for filmen)
(for selskabet, usponsorerede pils og den MST3K-agtige oplevelse)
_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're
bloody bad-mannered, or just
half-witted."
Sete film