@Henrik24: Ja, Before-trilogien holder hele vejen, og de to danner et fantastisk par, der er spændende at følge gennem hele deres udvikling.
Du har også den notoriske Caligula på listen - hvilken af de mange udgaver har du set, og er det primært chok-værdien, man skal se den for.
@Pjalte: Det er ikke tit, at man ser Search For Spock rangere lige på højt som The Voyage Home
Men indrømmet, den store hvaljagt er meget 80'er-agtig og alt for lang. Stadig en hyggelig film.
Min egen måned:
September - 14 stk.
Dark sæson 1 (2017)
Men in Black (1997)
David Attenborough: A Life on Our Planet (2020)
*anmeldelse* The Seventh Seal (1957)
Big Trouble in Little China (1986)
Doctor Sleep (2019)
Logan (2017)
Ali Baba and the Forty Thieves (1944)
Vores Mand i Amerika (2020)
The Lost World: Jurassic Park (1997)
Now You See Me (2013)
Sabotage (1936)
Eyes Without a Face (1960)
Sea Fog / Haemoo (2014)
Førstegangs-kig:
David Attenborough har jeg allerede skrevet om. Med al risiko for at bruge en slidt frase, så er det en super-vigtig film. Se den, når den lander på Netflix. Please.
Vores Mand i Amerika havde nogle interessante, stilistiske valg, men der var alligevel noget lidt for distanceret over det samlede resultat. Et interessant krydderi på oplevelsen var dog, at instruktør Christina Rosendahl og hendes eminent dygtige lydmand Peter Albrechtsen var inde for at introducere visningen med Atmos-lyd. Det gav klart filmen et ekstra løft.
Doctor Sleep med altid gode Ewan McGregor var ikke specielt uhyggelig, men stemningsfyldt og effektiv indtil de sidste 30-40 minutters gabende kedsommelige The Shining-kopiering. Husk, et gys er bedst første gang, man bruger det. Fjerde gang virker det snarere fjollet. Hitchcocks
Sabotage er en bagatel i hans samlede produktion, men viser så afgjort nogle af de talenter, han til fulde demonstrerede senere i karrieren.
Eyes Without a Face var en fin og overraskende grafisk thriller. Sea Fog har lidt svært ved at finde den rette balance mellem social kommentar og blod i stride strømme, men den var underholdende nok. Endelig er der
Now You See Me, som min knægt absolut synes vi skulle se. En overproduceret, strømlinet gang varm luft og ingenting, hvor plottet ikke giver mening og karaktererne er ligegyldige. Jeg kedede mig jævnt undervejs, selv om det er flot lavet.
På seriefronten blev det til første sæson af
Dark. Selv om den lægger sig i slipstrømmen på Stranger Things, er den klart sin egen. Og det er meget forfriskende at se noget tysk sci-fi-drama. Men maaand, hvor jeg har svært ved at finde rundt i persongalleriet. Det kunne der måske skrues en smule ned for, uden at der gik noget tabt
Af gensynene var det Bergmans
Det Syvende Segl og
Big Trouble in Little China, der gjorde størst indtryk.