Nackt unter Wölfen (Naked Under the Clouds), Frank Beyer, Østtyskland, 1963 -
IMDB linkJeg har ledt efter denne historie og specielt denne udgave i 15 år nu, og så får jeg en mail fra DEFA (det gamle Østtyske stats-film-selskab) om "hvorfor ser du den ikke bare online?"
Historien er simpel, sand, og stærk. I ved at man fik lov til at tage en kuffert med på toget til endestationerne, omend det var Sobibor eller Auschwitz eller whatever. Det her var så "kun" Buchenwald i det her tilfælde, men det var nok ikke lige feriestedet dengang.
Galgenhumor til side, så har denne her gut en kuffert med sig som han skal smide og få et "brusebad". Kufferten ryger naturligvis ind til de her "ansatte" som sorterer alle goderne - og så er der gudhjælpemig en lille dreng i den.
Hele filmen går på det her .. ikke KAPO'er men arbejdere pakker denne her dreng ud, prøver at gemme ham, få Nazi'erne væk, og hvad ellers de gør for at redde knægtens liv. Til sidst finder man ud af det er en sand historie, og det er godt nok utroligt men åbenbart sandt.
Ud over det skal man se den af to grunde - først, Armin Müller-Stahl er i hovedrollen - en gut man har set i tons af biroller, men dengang var han ung både af alder og i fag (kendt herude, i alt fald), det er sjældent man har set ham i en hovedrolle, men han klarer begge dele perfekt. Sekundært, DEFA har ikke bare givet den i public domain, de har faktisk også restaureret den først, så selv kopien på nettet ser stinkende godt ud.
Der er et remake fra for et par år siden, og det var ikke helt ringe .. men jeg er mere glad for DEFA gav denne her filmperle til "folket", for uanset hvad man er til eller hvad man tror på, så er den i bund og grund et lille vigtigt afsnit in den alt for tykke bog om den krig.
PS: Det kan være det var fordi Mosfilm var koproducent og det var hos dem jeg fandt den i en godt tryk, men den er online et sted og fuldstændigt legal - og værd at jagte!