DeathPosture skrev:
Så fik jeg sgu også sluttet december 2020 af med et brag!
KÆMPE måned for mit vedkommende!
På seriefronten peakede hele året med den hæsblæsende action-thriller serie
Gangs of London som er noget af det vildeste jeg nogensinde har set... Og straks derefter den længe ventede sæson 2 af
The Mandalorian som gjorde det næsten umuligt og toppede den helt fantastiske første sæson. Jeg elsker den afdæmpede tempo med god tid til karakteropbygning og masser af praktiske effekter, flotte, gennemførte miljøer og instruktører med respekt for historikken. Det tyder eddermame godt for den franchise.
På filmfronten fik jeg også set årets bedste film, den fuldstændig fantastiske
The Painted Bird der drænede mig mentalt. Den er eddersparkme barsk. Nok den mest brutale, hjerteskærende film jeg nogensinde har set... Rendyrket ondskab på niveau med Haneke eller Tarkovskij. Så den vil jeg selvfølgelig gerne smide en anbefaling efter, til en dag hvor man lige er i humør til en 3 timer lang tjekkisk sort/hvid film. Det lyder forfærdeligt, og det er det også, men goddamn det er det hele værd.
Og der blev pløjet flere fremragende film. Sci-fi braget
The Midnight Sky var markant bedre end sit blakkede ry, og Mark Ruffalo som graver-advokat i
Dark Waters var også en stor fornøjelse. Til gengæld var jeg ikke blæst væk af Vinterbergs
Druk ligesom alle andre.
Det nye Disney+ abbonnement blev også udnyttet, og jeg fik bl.a. set den overraskende gode (og mørke) fantasy-tegnefilm
The Black Cauldron som Disney meget ufortjent har gået meget stille med dørene omkring. Den er skidegod!
Og så var der selvfølgelig årets bedste animerede film,
Soul, som Disney+ også leverede. Stor oplevelse sammen med ungerne, der virkelig blev grebet (og fik sat nogle tanker i gang).
Måske årets bedste måned? I hvert fald en værdig afslutning på 2020.
_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)Årets film
2009-2021 (+ clickbait) +
ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i |
2019 |
2020 |
2021