Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40 Indlæg: 1818
Geografisk sted: Aalborg
Konigsberg skrev:
Whiplash (2014) Så skal jeg da ellers lige love for, at Hans kom op og fik slået på tromme. I Whiplash møder vi en klassisk konstellation af elev og en psykopatlærer, der bare er fuldkommen nådeløs i sin behandling af eleven, der bare vil være den bedste - om fanden så skal tage ham. Det ender fanden så også med at gøre i en film, hvor menneskets mørkere sider bliver udbasuneret for fuld musik. Man fornemmer straks at Whiplash er en af den type film, som bare umuligt kan ende godt - og den skuffer ikke - jo, den gør! - Nej, den gør ej!..... i en af filmens tre-fire naturlige slutsekvenser, der endte med at give mig mere trommesyge end hvad godt var. Moralen må derfor være at man ikke spille smart på andre folks percussion. En fantastisk film, der desværre fuldkommen bliver afsporet, og ender som særdeles middelmådig til trods for mange stærke scener undervejs.
Meget enig Konigsberg. Fik lige nappet denne her på Netflix CA i aftes og det fortrød jeg ikke. Glimrende indie flick. Bare af ren nysgerrighed, hvilken slutning havde du foretrukket her?
_________________ "Always be yourself...Unless You suck"
De sidste mange dage er gået på at "opdage" alle de klassikere jeg ikke har nået hidtil, som Antonioni og Dreyer og så videre. Og så var det jeg rendte ind i Robert Bresson, hvis film Pickpocket er et sublimt mesterværk. Holdakæft, jeg troede kun det var Fritz Lang der kunne den slags. Jeg var virkeligt så drænet fra energi at jeg ikke engang ved hvad jeg skal skrive om den, men Bergman kan denondelynemig godt skride hjem i sin grav, for Bresson kan negle både film noir og minimalisme på samme tid - og det er da soleklart at alle fra Andrei Tarkovsky til Leos Carax har lært fra ham.
Wow, siger jeg bare. Og desuden, forbandet flot remaster. Jeg skal absolut se mere af hans, så i smider bare anbefalinger denne her vej!
Det største problem med Frankenstein (og også Dracula) er manglen på underlægningsmusik. Altså, ikke at jeg er tilhænger af, at film skal syltes ind i det fra ende til anden, men der er scener i begge film som tydeligvis "mangler" musik. Det mest åbenlyse er afsløringen af monsteret i Frankenstein - den scene virker bare ikke særlig godt uden noget dramatisk musik. Læg i det hele taget mærke til hvor meget bedre en film Bride of Frankenstein er - og hvis I spørger mig skyldes det først og fremmest, at man på det tidspunkt havde "opfundet" underlægningsmusikken.
Tilmeldt: søn aug 31, 2008 14:08 Indlæg: 210
Geografisk sted: Århus
t23 skrev:
De sidste mange dage er gået på at "opdage" alle de klassikere jeg ikke har nået hidtil, som Antonioni og Dreyer og så videre. Og så var det jeg rendte ind i Robert Bresson, hvis film Pickpocket er et sublimt mesterværk. Holdakæft, jeg troede kun det var Fritz Lang der kunne den slags. Jeg var virkeligt så drænet fra energi at jeg ikke engang ved hvad jeg skal skrive om den, men Bergman kan denondelynemig godt skride hjem i sin grav, for Bresson kan negle både film noir og minimalisme på samme tid - og det er da soleklart at alle fra Andrei Tarkovsky til Leos Carax har lært fra ham.
Wow, siger jeg bare. Og desuden, forbandet flot remaster. Jeg skal absolut se mere af hans, så i smider bare anbefalinger denne her vej!
A Man Escaped er min favorit af Bressons - den er for fed. Men jeg tror generelt hans niveau er højt, har dog kun set fire af hans film. Så Au Hasard Balthazar og Diary of a Country Priest kan også godt anbefales.
De sidste mange dage er gået på at "opdage" alle de klassikere jeg ikke har nået hidtil, som Antonioni og Dreyer og så videre. Og så var det jeg rendte ind i Robert Bresson, hvis film Pickpocket er et sublimt mesterværk. Holdakæft, jeg troede kun det var Fritz Lang der kunne den slags. Jeg var virkeligt så drænet fra energi at jeg ikke engang ved hvad jeg skal skrive om den, men Bergman kan denondelynemig godt skride hjem i sin grav, for Bresson kan negle både film noir og minimalisme på samme tid - og det er da soleklart at alle fra Andrei Tarkovsky til Leos Carax har lært fra ham.
Wow, siger jeg bare. Og desuden, forbandet flot remaster. Jeg skal absolut se mere af hans, så i smider bare anbefalinger denne her vej!
Misundelige er en grim ting, men for hulan - giv mig 30 timer i døgnet, så jeg kan nå at følge med. Hvad så du af Antonioni? Som skrevet andetsteds så jeg L'Avventura for nyligt, og den var liiidt hård at komme igennem. Og hvilken udgave af Pickpocket så du? Synes ikke lige jeg har råd til Criterion-udgaven nu, og Artificial Eye-udgaven er ti år gammel, så den er formodentlig ikke vanvittigt flot?
De sidste mange dage er gået på at "opdage" alle de klassikere jeg ikke har nået hidtil, som Antonioni og Dreyer og så videre. Og så var det jeg rendte ind i Robert Bresson, hvis film Pickpocket er et sublimt mesterværk. Holdakæft, jeg troede kun det var Fritz Lang der kunne den slags. Jeg var virkeligt så drænet fra energi at jeg ikke engang ved hvad jeg skal skrive om den, men Bergman kan denondelynemig godt skride hjem i sin grav, for Bresson kan negle både film noir og minimalisme på samme tid - og det er da soleklart at alle fra Andrei Tarkovsky til Leos Carax har lært fra ham.
Wow, siger jeg bare. Og desuden, forbandet flot remaster. Jeg skal absolut se mere af hans, så i smider bare anbefalinger denne her vej!
A Man Escaped er min favorit af Bressons - den er for fed. Men jeg tror generelt hans niveau er højt, har dog kun set fire af hans film. Så Au Hasard Balthazar og Diary of a Country Priest kan også godt anbefales.
Min favorit er Au Hasard Balthazar tæt fulgt af Mouchette og selvfølgelig også Pickpocket og A Man Escaped - men alt jeg har set af Bresson er helt i top
I går havde jeg fået bevilget mig selv 2x biograftur, og det blev så to omgange vold af forskellig karat:
Sicario (Denis Villeneuve, 2015) "The border is just another line to cross"
Med mindre man har boet under en sten de seneste år, vil man vide, at narkokonflikten i Mexico er ond og modbydelig. Den er også ganske veldokumenteret på film, bl.a. med 2013s Heli, Netflix' Narcos og meget andet. Så man kan med rette anklage Denis Villeneuves seneste film for at betræde velkendte territorier - men når filmen er så fandens vel forløst, er det svært ikke at lade sig rive med.
FBI-agent Kate Mercer (Emily Blunt) lever og ånder for at bekæmpe menneskesmugling på grænsen til Mexico, og da hun støder på et større antal dræbte migranter i en lille by i Arizona, må hun indse, af hendes og FBIs indsats ikke batter af noget som helst. Så da hun får et tilbud fra en CIA-agent (Josh Brolin) og dennes mystiske "rådgiver" (Benicio del Toro) om at gå efter de store fisk, der trækker i trådene, er hun ikke sen til at takke ja. Men hvem som helst, der nogensinde har set en amerikansk film ved, at der altid er lusk i farvandet, når CIA er inde over - og Kate kommer da også meget hurtigt ud, hvor hun må tage sine personlige grænser og moralske kodeks op til overvejelse. For med ondt skal ondt bekæmpes, og hvis man ikke indser dét, når man lige så langt som FBI - slet ingen vegne.
Det kan godt være, at vi har hørt denne historie før, og det er da heller ikke de store overraskelser, der præger fortællingen. Men holy moley, hvor er det godt skruet sammen. Lige fra det indledende raid mod en kartelejendom demonstrerer Villeneuve, at han har 100% styr på sine virkemidler. Man er ganske enkelt limet til sædet, godt hjulpet af endnu en blændende billedside fra Roger Deakins' hånd og det bedste lyddesign, jeg længe har hørt - den truende stemning er tommetyk. Et angreb på en motorvej midtvejs i filmen, der bringer mindelser om en ung Michael Mann, ville have været et nervepirrende klimaks i de fleste andre film. Volden er allestedsnærværende og ind imellem meget ubehagelig at overvære. Samtidig er der også lidt stof til eftertanke om en konflikt, der på alle måder virker håbløs, og hvor det bedste man som "good guy" (?) kan håbe på er at gøre problemet en smule mindre. Mercer er en interessant hovedperson - hun er tilskuerens repræsentant i en ukendt verden, men samtidig er hun også temmelig passiv i forhold til den vanlige skabelon. I de to bærende biroller emmer Brolin og del Toro af lige dele arrogance og kynisme.
Med så forskellige film som Incendies, Prisoners, Enemy og nu Sicario demonstrerer Villeneuve, at han behersker mange genrer, og er jeg stadig skeptisk over for mere Blade Runner, virker han i det mindste som et fremragende instruktørbud, når det nu skal være. Se Sicario i en god biograf, og gør det snart - den ser ud til kun at være på kort visit.
"Sicario" er det mexikanske ord for lejemorder, og med foreløbig minimum 120.000 dræbte i løbet af konflikten må de have rigeligt at lave.
Bagefter var der tidlig forpremiere (regulær premiere er først 3. december) på en film, der - heldigvis - giver en ny vinkel på en ellers ualmindeligt veldokumenteret krig.
Under Sandet (Martin P. Zandvliet, 2015) Efter 2. verdenskrig var det tid til at slikke sårene efter fem års besættelse. Og det var også tid til at gøre noget ved de anslået to millioner landminer, som Hitler havde ladet anbringe ved den tyske vestkyst som forsvar mod en allieret invasion, der aldrig kom. Minerydningen var en særdeles farlig opgave, og hvem var dog mere oplagt til at sætte til opgaven end de forhadte tyske soldater? Som en dansk officer bemærker undervejs: "Hvis man er gammel nok til at gå i krig, må man også være gammel nok til at rydde op efter sig". Problemet var bare, at alle de "rigtige" soldater var døde i løbet af krigen, så det eneste tyskerne havde at stille med var en flok store drenge, der nok kunne passe en uniform men nok ellers ikke forstod meget af, hvad der foregik.
Under Sandet udspiller sig stort set på en lokation, nemlig Oksbøl-lejren (hvor der også lå miner i virkeligheden). Her er det sergent Carl Rasmussen (Roland Møller), der får ansvaret for et dusin tyske drenge, som han sætter til det livsfarlige arbejde. I starten har han ikke andet end foragt til overs for sine mineryddere, som han koster rundt med som om de var dyr. Men efterhånden som han mod sin vilje lærer fjenden at kende, bløder han lidt op, ikke mindst fordi han ved, at de risikerer livet og kun får hånende ord retur. Samtidig skal han dog også passe på med at komme på alt for god fod med de unge soldater, med mindre han vil risikere at blive anklaget for at være blødsøden.
Det er Roland Møllers første hovedrolle, og han er front and center stort set hele vejen igennem. Skulle nogen tvivle på, at han kan bære en film, må de æde deres tvivl i en fart, for han leverer en virkelig stærk præstation. Er der svaghed at spore, skyldes det nok Zandvliets lidt for brede pensel - Rasmussen introduceres fx. ved, at han nikker en skalle til og gennemtæver en tysk soldat, fordi denne kommer gående med Dannebrog. Så er stilen ligesom lagt. Men Møller kan sine nuancer med sin fysik og mimik i en rolle, der ikke giver ham meget dialog at arbejde med - det meste af filmen er i øvrigt på tysk. Filmen lider også lidt under, at alle drengene spiller fint men måske ikke alle tegnet helt skarpt nok - men de centrale af dem overbeviser som små soldater ude på dybt vand. Teknisk er filmen flot udført, med de smukke havbilleder som kontrast til de barske billeder, der ind imellem er en del af at være minerydder.
Roland Møller, Martin Zandvliet og filmens producer var til stede, og det giver altid oplevelsen et ekstra løft. Bl.a. kunne Zandvliet fortælle, at inspirationen til filmen var kommet, fordi han havde siddet på bar på Nørrebro med noget tysk familie, der helt umotiveret havde fået smidt et "heil" i hovedet. Så krigen havde stadig sin aktualitet, men han ville gerne belyse den fra en ny vinkel. Og sikkert er det da, at fortællingen om de ca. 2.000 tyskere, der ryddede miner, og hvoraf kun halvdelen kom uskadt hjem, ikke har fået større opmærksomhed i efterkrigstiden. Det betyder så - desværre - også, at kilderne er begrænsede og at der derfor er taget en del kunstnerisk frihed. Men filmens portræt af de stakkels mineryddere og dens grundbudskab om at lære sin fjende at kende klinger overbevisende og har en universel kvalitet, der gør Zandvliets film til et positivt bekendtskab.
Som barn kan jeg huske, at min mor (opvokset ved Vestkysten) fortalte om, hvordan nogle af hendes kammerater var blevet dræbt da hun var barn, fordi de var kommet til at træde på en mine. Det gjorde et stort indtryk dengang, og det er i høj grad en historie, der fortjener at blive fortalt.
A Man Escaped var godt nok osse fed, ja - Bresson's allersidste film L'argent var dog en gang rod. De tre andre i nævner er allerede på min to-do liste, ville bare lige have en "second opinion" om dem, så tak for det!
Pickpocket var vist nok en Criterion - desværre ikke min egen (endnu) - det var i alt fald eet af de flotteste sort/hvid transfers jeg har set.
Af Antonioni har jeg kun nået La Notte indtil videre, og så blev det til La Grande Illusion af Renoir her i går - alderen taget i betragtning kan jeg udmærket se hvorfor folk kalder den Frankrig's bedte film nogensinde.
Må vist osse hellere få taget hul på Fellini snart .. så 30 timer i døgnet er sikkert ikke engang nok!
En gang i '68 lavede Sovjet et eksperiment med en ny nervegas. Så det første man ser er en truckfuld soldater med gasmasker og beskyttelsesdragte, der ankommer til en skov i Beregavoje (nu Berehove, Ukraine. De er kommet for at hente nogle kasser fra en bunker, og bliver nødt til at skyde nogle folk, der løber meget hurtigt, er smurt ind i blod, og laver underlige lyde. Nå, senere på året invaderer Sovjet jo som bekendt Tjekkoslovakiet, og begynder at træne deres hær op, og der slutter historielektionen (og filmens åbning).
Vi spoler frem til 1988, og møder Hanka, som går på 3. år på landbrugsskole (svarer til 11. klasse, så hun må være 17 i filmen) et sted i Slovakiet. Vi møder også skolens pedel, en gammel Sovjetukrainer, som er ovenud lykkelig for sin nye Russiske kædesav.
Nå, men som gode Kommunister skal de her unger da have militærtræning - selv på landbrugsskole - så fem af dem bliver sendt ind i et telt med gasmasker på, for at lære hvordan man gebærder sig under et gasangreb.
Og det kan vel ikke være så svært at gætte lige præcis hvor de 20 år gamle gasgranater stammer fra ..
Det viser sig så at denne her Ukrainske pedel er forhendværende Spetsnaz, og han har i særdeleshed luret hvad i alverden der foregår - han var med i Beregavoje - så han barrikaderer skoledørene, for det kan denondelynemig ikke være rigtigt at en zombie horde skal angribe det Socialistiske Internationale, nu de er kommet så langt. Og i øvrigt har han et våbenlager der siger spar to, som han gør flittigt brug af, for ingen skal ind eller ud - han skal nok selv rydde op på den skole.
Filmen er lavet af fire barndomsvenner, som ved filmens begyndelse alle lige havde afsluttet deres teenagealder. Naturligvis havde de ikke en bøjet Koruna, så det tog i alt seks et halvt år at lave filmen (mest fordi de kun kunne låne en skole i sommerferierne, men der var jo osse arbejde ved siden af), og endte med at koste den latterligt lave sum af 140'000 Kroner.
Der er i alt 130 medvirkende, og ingen af dem havde nogensinde medvirket i en film før. De fleste statister er medlemmer af den lokale Middelalder live-rollespils-forening, som glædeligt ville medvirke gratis. Al editering er lavet af dem selv, den sparsomme CG der er i (kun en enkel scene, og det kan jeg tilgive dem, for jeg er sikker på det er møgdyrt at leje en helikopter) er lavet af et par venner kvit og frit, og i det hele taget kunne det kun lade sig gøre, fordi der er en lille zombie freak inde i os alle.
Et vaskeægte indie-produkt lavet af unge nybegyndere. Nok verdens første koldkrigs-humoristiske zombie-splatter film. Og holdaop et produkt de har fået ud af det - den ligner noget der normalt ville have kostet et par millioner at lave. Men er man kvik og arbejder hårdt, så behøver det ikke koste alverden at lave en god film. Og tro mig, den er langt langt bedre end både Outpost 2, Outpost 3 og Frankenstein's army - både bedre lavet og bedre underholdning - og vil helt sikkert appellere til folk der for eksempel er til den Israelske sort-humor-gyser Rabies.
Og så er der bare noget ved storbarmede 17-årige piger i Pioneruniformer (miniskørt og tørklæde inkluderet) - specielt smurt ind i blod. To af de fire bag filmen gik faktisk ned til den lokale politistation hver dag de filmede, for at advare dem, da specielt de ældre nær skolen blev skræmte over al den råben og skrigen - specielt da de derefter så teenagere smurt ind i blod jage hinanden.
Believe the hype. Det er lige akkurat det friske pust den Slovakiske filmverden skulle bruge, og at det projekt overhovedet blev færdigt er et kæmpe mirakel og en kæmpe præstation.
Trailer tid (filmen er ikke så meget klippet i stykker som traileren hentyder til, men der er tryk på):
DVD'en udkom i Slovakiet for cirka tre måneder siden, og de er ved at lande en distributionsaftale der i alt fald dækker Europa. Men skulle i skvatte over den Slovakiske DVD, så er der tekster på hele seks sprog, inklusiv Engelsk (og Ungarsk, faktisk).
Som slutanekdote gik de i Tesco dagen før optagelserne. Shoppinglisten lød på tre ti-kilo pakker sukker, gelepulver, rød frugtfarve .. og en kædesav. Efter sigende spiste de det kunstige blod på brød hver morgen - skulle efter sigende have været en delikatesse
+1 Tak for omtalen t23, den lyder godt nok interessant
_________________ Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe) Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021
Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37 Indlæg: 10640
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Buck Rogers skrev:
Sicario (Denis Villeneuve, 2015)
"Sicario" er det mexikanske ord for lejemorder, og med foreløbig minimum 120.000 dræbte i løbet af konflikten må de have rigeligt at lave.
Tak for endnu en velskrevet omtale af en film jeg selv har haft i kikkerten. Men som du også er inde på, havde jeg i første omgang afskrevet den pga. det noget fortærskede emne, men det vil jeg genoverveje nu efter din rosende omtale og flotte karakter. Tak!
Buck Rogers skrev:
Under Sandet (Martin P. Zandvliet, 2015)
Jeg fik også en indbydelse til en test screening af denne for et par måneder siden, men det lå på et ukristeligt tidspunkt og jeg glemte alt om filmen igen. Jeg må sige, at ud fra emnet, lyder den ikke voldsomt interessant, da det vel er begrænset hvor meget drama man kan få ud af, at sende en flok tyskere igennem et minefelt? Det burde være overstået på 20 minutter. Men det lyder til, at den gode Zandvliet har fået tilføjet et par ekstra lag. Og Roland Møller er altid god. Altid rart når en ikke-uddannet skuespiller ender med at gøre det ligeså godt (eller bedre) end uddannede kollegaer.
Jeg var også ret glad for Mikkel Boe Følsgaards præstation i Arvingerne, så jeg skal også have tjekket denne film ud, når den engang rammer hjemmebioen.
Tak for begge anmeldelser Buck, det er altid en stor fornøjelse at læse dine betragtninger!
_________________ Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe) Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021
Tilmeld
Log ind
OSS
Søg
Den lyder godt nok fantastisk.
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
+