DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er søn aug 09, 2020 13:43

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 512 indlæg ]  Gå til side Foregående 128 29 30 31 3235 Næste
Forfatter besked
Indlæg: ons nov 02, 2016 18:32 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør sep 20, 2003 12:21
Indlæg: 4612
Geografisk sted: Østerbro
Buck Rogers skrev:
Right Now, Wrong Then / Ji-geum-eun-mat-go-geu-ddae-neun-teul-li-da (Sang-soo Hong, 2015) [...]

En semi-kendt filmstruktør er i færd med at slå tiden ihjel i en by, hvor han skal holde foredrag om en af sine film. Helt tilfældigt støder han på en smuk, ung aspirerende maler, og de bruger dagen sammen - smalltalker, ser på hendes malerier, drikker sig fulde på en sushibar og besøger nogle af hendes venner, der holder et lille selskab på en café.

Som bekendt ligger djævlen i detaljen, og sjældent har det været mere rigtigt end her. Vi får nemlig samme historie fortalt to gange, hvor der fra den ene gang til den anden er små ændringer i replikker, stemning, timing, kemi mellem de to og kameraarbejde. I første film er vores instruktør fx. vildt forgabt i maleren på en sød, men lidt for klæbrig facon. I anden ombæring er han mindre anmassende og mere hudløst ærlig, hvilket måske er sympatisk nok - men ikke hvis man vil score nogen. I den ene drikker han sig i hegnet tidligt i historien - i den anden venter han til lidt senere men kaster til gengæld ud i et mindre stripshow til ære for hendes venner. Det ender aldrig i en sommerfugleeffekt, men det er nok til at sende fortællingen i nye retninger.

Det kunne let have været en gimmick, og skulle en og anden tænke Rashomon, ville det ikke være helt ved siden af. Alligevel er filmen helt sin egen. De fleste af os har formodentlig stået i en situation, hvor vi tænkte, at "havde jeg bare gjort sådan i stedet, ville tingene have udspillet sig anderledes". Ikke mindst hvis det andet køn var involveret :) Det er netop det, Sang-soo Hong demonstrerer. Resultatet kunne dog let falde til jorden, hvis skuespillerne ikke kunne levere varen, men det kan de i begge versioner, med små nuanceændringer, der gør hele forskellen. Som den dameglade, men lidt akavede instruktør er Jung Jae-young sjov, charmerende og en smule belastende, mens Kim Min-hee som maleren er passende underspillet.

:D Lyder unægteligt som stort set alle Hong Sang-soos film (især Virgin Stripped Bare by Her Bachelors som også benytter tricket med en historie fortalt fra forskellige vinkler). Jeg glæder mig allerede.

_________________
Min filmsamling


Top
   
 
Indlæg: fre nov 04, 2016 12:52 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7666
Next stop: Schweiz.

Billede
Aloys (Tobias Nölle, 2016)
Den midaldrende Aloys er privatdetektiv og lever af at udspionere andre mennesker. Selv har han sociale fobier, lever isoleret (efter hans far og kompagnon lige er død) og interesserer sig mest for mennesker i form af de optagelser, han har lavet med sit videokamera. Desuden er han panisk nervøs for at blive overvåget af andre. Oh, the irony...

En dag bliver hans videokamera og en masse optagelser stjålet. En mystisk kvinde ringer til ham og tilbyder at levere tingene tilbage, hvis han indvilliger i at deltage i lidt "telephone walking": en fantasileg, hvor to mennesker i hver ende af telefonlinjen lader som om de går en fælles tur. Det overskrider en bunke af Aloys' møjsommeligt opbyggede regler, men han er også fascineret af kvindens stemme, selv om hun tydeligvis holder mere øje med ham end han bryder sig om. Og via deres samtaler nedbrydes nogle af hans værn mod omverdenen, mens fantasi og virkelighed langsomt smelter sammen.

En glimrende lille film om ensomhed i en moderne verden, og et værk, der tydeligvis ikke har været forbi Hollywoods fokusgrupper, der nok ville have vendt tommelfingeren nedad over for en (i starten) meget ucharmerende hovedperson og en farvepalette, der svinger fra lortebrun til gustengrå. Men man skal ikke lade sig narre - der er lagt meget arbejde i billedsiden, og lydbilledet er ekstremt gennemarbejdet, efterhånden som vi bevæger os mellem fantasi og virkelighed. Og temaet med at kunne isolere sig bag teknologien virker desværre meget genkendeligt. Filmen er melankolsk men også ret sjov ind imellem, godt hjulpet af et skarpt skåret manuskript.

Filmens instruktør, den debuterende Tobias Nölle, var i øvrigt til stede i lettere bagstiv tilstand (han fik dog repareret det værste med en øl, mens vi så filmen) :) Det var den type besøg, der virkelig kan give en ekstra dimension til oplevelsen. Han var veltalende og underholdende og kunne bl.a. tale om inspirationen til lydbilledet fra Coppolas The Conversation og om hvordan publikum reagerede forskelligt på filmen rundt om i verden. Hyggelig fyr og en god oplevelse.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: fre nov 04, 2016 13:17 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør sep 20, 2003 12:21
Indlæg: 4612
Geografisk sted: Østerbro
:thumb: Lyder godt nok til en bestilling fra Eureka.

_________________
Min filmsamling


Top
   
 
Indlæg: fre nov 04, 2016 13:40 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7666
Håber den falder i din smag :) God fornøjelse!

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: fre nov 04, 2016 13:44 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Lyder lettere inspireret af A Snake Of June - hvilket bestemt ikke er en dårlig ting.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: tirs nov 08, 2016 15:34 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7666
Jeg er håbløst bagud med dækningen af PIX, og jeg formoder, at målgruppen er ret smal alligevel, så det korte overblik :)

Fredag:
Billede
Veteran / Be-te-rang (Ryoo Seung-wan, 2015)
Blandt årets koreanske høst er (naturligvis) en thriller, denne gang dog med en god dosis humor, lidt mindre selvhøjtidelighed og en afvæbnende normal Hwang Jung-min i hovedrollen. En lastbilschauffør er endt i koma efter være blevet gennemtævet, da han konfronterer sin arbejdsgiver med manglende betaling. Arbejdsgiveren, en ung magtliderlig fyr, der er på vej op i farmands firma, bestikker dem, der bestikkes kan og tromler resten ned. Og så er han naturligvis god til kampsport OG sadist til fingerspidserne. Nuff said.

Politiet har selvfølgelig droppet sagen, men en ung betjent skider højt og flot på ordrer fra systemet og insisterer på at rydde op i råddenskaben, selv om han har alle odds imod sig. Når filmen er bedst, excellerer den i et dynamisk plot, sjove gags og Jackie Chan-inspirerede actionscener. Andre dele af historien er nok set lidt mange gange før, og vi kommer heller ikke uden om de vanlige, sentimentale indslag. Begge dele er til at leve med. Til gengæld havde jeg det svært med stilskiftene - at vi fx. inden for fem minutter går fra slapstick til en scene, hvor en lille dreng bliver tvunget til at se på, at hans far bliver banket til lirekassemand.

Filmen står omtalt som Sydkoreas "tredjestørste hit nogensinde" - og det er sikkert korrekt, men når man så noterer sig, at listen toppes af den ulideligt selvhøjtidelige Roaring Currents, er det nok ikke en synderligt god målestok. Men der er noget lidt mindre glittet over Veteran end så mange andre PIX-thrillere fra området, og jeg fik det, jeg var kommet efter: uforpligtende underholdning.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: tirs nov 08, 2016 16:01 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7666
Lørdag:

Jeg plejer ellers at bryste mig af, at jeg har en bred smag, men for en gangs skyld var yderpolerne alligevel for langt fra hinanden ;)
Dagen startede med familieudflugt til to timers Troldspejlet Live, hvor en vanligt veloplagt Jakob Stegelmann guidede rundt i spil- og filmhistorie og nørdekultur. En hyldest til fantasi og livsglæde, som selv silende regn ikke kunne få ned med nakken.

... men det kunne dagens film, som jeg småvåd og let frysende sank ned i biografsædet til:
Billede
Godless (Ralitza Petrova, 2016)
Filmen om hjemmesygeplejersken Gana, der lever af at rapse id-kort fra sine demente patienter og sælge dem videre til kriminelle, har ellers lige vundet festivalens hovedpris, så det forpligter naturligvis. Gana har i årevis været konstant vind og skæv for at dulme sine følelser midt i en heftig bagage med barndomssvigt, men en dag når hun til et vendepunkt, da hun bliver blandet ind i, at en af hendes patienter dør. Et tiltrængt wakeup-call - med den slagside, at det er fandens svært at følge sin åndelige vækkelse til dørs og vende sit liv rundt, når omgivelserne og ens egen baggrund kæmper imod.

Irena Ivanova spiller hende lige så udtryksløs, som rollen kræver det, og det er bare toppen af isbjerget. Der er en smal grænse mellem at være kompromisløs og at svælge i dårligdomme, og i mine øjne træder den debuterende instruktør over på den forkerte side. Der er stort set INTET formildende ved Godless. Alle personerne er grimme, beskidte og på den ene eller anden måde bare ikke mentalt til stede. Omgivelserne er beskidte, nedslidte og trøstesløse. Vejret er næsten konstant overskyet. Motiverne er ubehagelige. En kort, krølle på historien ændrer komplet stilen, men jeg er ikke sikker på, hvad den ville opnå.

Tag ikke fejl: historien i Godless fortjener bestemt at blive fortalt. Måske er Petrova bare solidarisk med de kummerlige forhold, de post-sovjetiske bulgarere lever med, men personligt fandt jeg det for meget af det gode. Især i småvåd, let frysende, post-Stegelmann-tilstand.
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

(I kan selv tjekke, når den senere får alm. premiere herhjemme)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: tirs nov 08, 2016 16:41 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10451
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Det er første gang jeg nogensinde er blevet kaldt smal... Men jeg læser det hele trofast alligevel. Tak for advarslen vedr. Godless. Uden den, kunne man jo godt være forfalden til, at hoppe ukritisk på en festivalvinder.

Buck Rogers, DAHFs egen voice of reason og udsendte reporter :thumb:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2018 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2019 | Hvilke film har jeg set i | 2018 | 2019 | 2020 Billede


Top
   
 
Indlæg: tirs nov 08, 2016 17:36 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7666
Søndag:
Billede
The Untamed / La Región Salvaje (Amat Escalante, 2016)
Mexicanske Amat Escalante har tidligere bl.a. givet os narkodramaet Heli, men denne gang er vi ude i en helt anden boldgade. På overfladen et trekants-drama, der siden bliver en art firkantsdrama, indtil der kommer lidt velafmålt tentakelsex ind over.

I en mindre, mexicansk by har parret Angel og Alejandra ondt i forholdet. Det hele går op i stress, børn og dårlig stemning, nok bl.a. fordi den på overfladen meget macho-agtige mand i smug har et forhold kørende med sin kones homoseksuelle bror (!). Broderen møder en dag pigen Veronica på et diskotek, og selv om det udløser voldsom jalousi fra Angels side, har Veronica et andet mål - hun kender nemlig en familie, der har et sært væsen boende, og dette væsen kan få de fleste i den syvende himmel. Uheldigvis kommer broderen voldsomt til skade og ender i koma (det er den tredje koma-film, jeg ser på årets PIX!), og i den efterfølgende stemning af tragedie kommer Alejandra og Veronica kommer tættere på hinanden. Således firkanten :)

Det hele kommer måske til at lyde som dårlig sci-fi-soap, men det er nu ikke tilfældet. Filmen veksler ubesværet mellem hverdagsdrama og sælsomme optrin, hvor man ikke helt ved, hvad man skal forvente. Jeg er ikke sikker på temaet, men det er vel en form for meditation over lyst og begær. En spøjs, men interessant oplevelse, og i alt fald en genrebastard af rang. Escalante hev en sølvløve hjem i Venedig for sin instruktion, og det kan man godt forstå.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Billede
Pericle the Black / Pericle il Nero (Stefano Mordini, 2016)
Napolitanske Pericle er flyttet til Bruxelles, hvor han uddeler trusler for den lokale afdeling af den italienske mafia på en særdeles pikant måde (det er noget med at smide bukserne). Det fungerer i princippet meget fint, indtil han ved et uheld kommer til at overfalde en søster til konkurrerende klanleder. Pludselig er han ikke længere i kridthuset hos sin egen don og må derfor tage flugten. Han havner i Calais, hvor han får indsmigret sig hos en enlig mor med to børn. Pericle har i årevis levet - og overlevet - ved at lukke ned for sit følelsesregister og bare agere cool dude, men pludselig bliver udsigten til noget, der bare har en svag duft af familieliv, måske det afbræk, han har haft brug for. Men den ene familie kræver afkald på den anden.

Gangsterfilm og socialrealistiske dramaer har vi set masser af, men det er sjældent, at genrerne krydser veje. Riccardo Scamarcio er intens og effektiv som den mutte Pericle, der har meget mere at byde på end billige tricks og vold, men han har ikke haft mulighed for at demonstrere det. Der er lidt troværdighedsproblemer; en enkelt scene ligner et levn fra en Bond-film, og noget klinger ikke helt rent ved hans forhold til den enlige mor - en ellers velfungerede del af filmen - og så var det svært at abstrahere fra, at hans don lignede en gammel udgave af Johnny Reimar, men man kan jo ikke vinde på alle fronter.

Men ellers et godt bud på et anderledes gangsterdrama og en fortjent nominering til årets Un Certain Regard. Jeg vil se frem til mere fra Mordinis hånd.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: ons nov 09, 2016 12:07 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7666
Tirsdag:
Jeg har egentlig billet til The Wailing kl. 21.30 i aften - filmen skulle være fantastisk, men med en spilletid på 2½ time og arbejde i morgen siger noget mig, at jeg ender med at skippe den.

Derfor blev mine sidste PIX-film i år nok de to i går, meget passende amerikanske begge to. Godt at de nåede at blive smuglet ud inden muren kommer op ;)

Billede
Indignation (James Schamus, 2016)
Focus Features-chefen James Schamus debuterer som instruktør med Indignation. Han var på scenen i går inden visningen, og han virkede som en ydmyg fyr, der var oprigtigt glad for, at folk var dukket op. Pluspoint for det.
Filmen bliver af festivalen præsenteret som et coming of age-periodedrama, og det er for så vidt korrekt, men det giver også nogle forkerte forventninger om, hvordan en sådan fortælling skal være skruet sammen. Og tak for det, da :)
På overfladen er det en meget enkel historie: Vi skriver starten af 1950'erne. Den jødiske arbejderklassedreng Marcus rykker som den første i sin familie på college, hvor han selvfølgelig har nogle sammenstød med andre studerende og møder det modsatte køn. Heldigvis får Schamus, som selv har skrevet manus, hevet materialet i nogle uventede retninger. For det første er Marcus ikke den sædvanlige, fjumrede førsteårsstuderende, der spilder sin drink på skolens smukkeste pige eller får gjort sig til grin i til undervisningen. Han er særdeles intelligent, gammelklog, og meget selvbevidst. Dette kommer især til udtryk i filmens bedste scener, hvor han går i clinch med skolens stoiske dekan (Tracy Letts) om kommunisme og filosofi, mens han er ved at flække af raseri.

Naturligvis er Marcus' tro (eller mangel på samme) også i spil, men det betyder ikke, at vi får tårevædede, religiøse sammenstød mellem hovedpersonerne eller lange monologer om udfordringerne ved at være en del af den jødiske minoritet. Den smukke pige er der også, men hun er af den mentalt ustabile slags, hvilket Marcus' familie har svært ved at kapere. Og så udstiller filmen også (sam)tidens forkvaklede seksualmoral i forhold til piger; drengene vil gerne have dem, men efterfølgende biver de automatisk stemplede som løse på tråden.

I hovedrollen leverer Logan Lerman (Percy Jackson, The Perks of Being a Wallflower) en udmærket og nuanceret præstation, ligesom Sarah Gadon, som den skrøbelige Olivia, gør det væsentligt bedre her end i The 9th Life of Louis Drax. Stilen er klassisk, grænsende til det støvede, hvilket den lækre, men også opstyltede dialog heller ikke hjælper på. Men er man til gammeldags, underspillede dramaer, er Indignation (alm. premiere 24.11) ikke noget skidt valg.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Billede
Aftenen blev rundet af med Jeremy Saulniers Green Room, som de fleste interesserede nok allerede har set. Det er normalt ikke en genre, der siger mig ret meget, men kombinationen af stærke skuespilpræstationer (Anton Yelchin og køligt afmålte Patrick Stewart), en fin opbygning af den truende stemning og især et persongalleri, der for en gangs skyld opfører sig nogenlunde troværdigt, fungerer godt. Gorefans vil sikkert synes, at det er en lidt tam omgang, men det var nu meget passende til min kvalmetærskel ;) Som flere har gjort opmærksom på, taber den fokus hen mod slutningen, men samlet set føles den stadig som en værdig opfølger til Blue Ruin.
OBS: Der var ikke tekster på, og jeg må tilstå, at jeg havde lidt svært ved at følge hele dialogen. Tror dog jeg fangede det meste.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: ons nov 09, 2016 12:09 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7666
Og det blev så årets sparsomme udbytte for mit vedkommende. 12 film er sgutte godt, men det var hvad jeg kunne nå. Der har været en del udmærkede oplevelser, men det overordnede indtryk er lidt for meget blød mellemvare. Der har manglet de helt store oplevelser og de filmiske katastrofer. Nå, vi prøver igen næste år.

Tak for opmærksomheden, over & out :)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: ons nov 09, 2016 12:17 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man aug 23, 2010 14:45
Indlæg: 2084
Geografisk sted: The road
Buck Rogers skrev:
Og det blev så årets sparsomme udbytte for mit vedkommende. 12 film er sgutte godt, men det var hvad jeg kunne nå. Der har været en del udmærkede oplevelser, men det overordnede indtryk er lidt for meget blød mellemvare. Der har manglet de helt store oplevelser og de filmiske katastrofer. Nå, vi prøver igen næste år.

Tak for opmærksomheden, over & out :)

Tak for de mange anmeldelser Buck. Læser trofast med selvom der ikke kommenteres så meget.

Efter endnu en positiv anmeldelse må jeg vel hellere få fingre i Green Room.

_________________
Årets Film 2012
Alle film set i 2013
Alle film set i 2012


Top
   
 
Indlæg: ons nov 09, 2016 12:30 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40
Indlæg: 1806
Geografisk sted: Aalborg
wigant skrev:
Buck Rogers skrev:
Og det blev så årets sparsomme udbytte for mit vedkommende. 12 film er sgutte godt, men det var hvad jeg kunne nå. Der har været en del udmærkede oplevelser, men det overordnede indtryk er lidt for meget blød mellemvare. Der har manglet de helt store oplevelser og de filmiske katastrofer. Nå, vi prøver igen næste år.

Tak for opmærksomheden, over & out :)

Tak for de mange anmeldelser Buck. Læser trofast med selvom der ikke kommenteres så meget.

Efter endnu en positiv anmeldelse må jeg vel hellere få fingre i Green Room.


+1

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"


Top
   
 
Indlæg: ons nov 09, 2016 12:56 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Buck Rogers skrev:
Tak for opmærksomheden, over & out :)

Som altid bliver der flittigt taget noter, og som altid leverer du god læsning :beerchug:

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--


Top
   
 
Indlæg: ons nov 09, 2016 13:15 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10451
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Ja, der har godt nok været meget buzz omkring Green Room på det seneste. Han Duo-podcasten kaldte den ligefrem år 2016s bedste film, og der kører en del positivt buzz rundt omkring på Facebook i både film- og horror-cirkler. Glæder mig til at få den set, selvom om vores egne DAHF-folk Buck R og Montag har givet den semi-lunkne anmeldelser. Fritte og ImpulzE var ret glade for den.

Tak for omtalen, Buck!

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2018 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2019 | Hvilke film har jeg set i | 2018 | 2019 | 2020 Billede


Top
   
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 512 indlæg ]  Gå til side Foregående 128 29 30 31 3235 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team